Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




tirsdag den 29. marts 2011

Kan ikke synge!!

Ja jeg har så fået vished over noget. Jeg kan ikke synge - for tiden. Ikke fordi jeg synger specielt falsk, men fordi det går lige ind. I fredags til fest skulle vi synge en time - Vågner i natten. Jeg nåede kun at kaste et blik på teksten, inden tårerne stod ud af øjnene. Idag på kursus skulle vi slutte dagen af med at synge Århus Kommunes børne-sang "Et flig af liv" - og her behøvede jeg også kun at skimme teksten før tårerne meldte sig på. Jeg talte med kursuslederen og korlederen (som er den samme som i fredags), fordi jeg havde hørt hende sige noget om sang på kurset imorgen. Hun fortalte at vi skulle foretage en "musikalsk rejse gennem teori U" - med en Lis Sørensen kærlighedssang. Fokus vil være på musikken som facilitator til at få kontakt, slippe kontrol og "let go". Rent fagligt enormt spændende, men på den front kan jeg endnu ikke adskille det meget personlige og det fagligt-personlige. Det går simpelthen rent ind og jeg kan ikke slippe kontrollen i faglig sammenhæng lige nu. Så ved jeg ikke hvordan jeg bliver samlet op igen. Så jeg må gå over middag imorgen, når der skal synges. Sådan er det. Jeg er glad for at jeg kan få det andet med af kurset, selvom jeg ville ønske at jeg fik det hele. Men jeg kan ikke.

Ingen kommentarer: