Nyt fra fronten

Tiden flyver afsted. Ja faktisk foeles det som om vi lige er kommet og saa staar vi overfor snart at skulle hjem. Hm. Hjemme venter hverdagen med arbejde, studie og dagsinstitution. Det er ikke saa sjovt at taenke paa. Rene' savner nu det sjove i sit arbejde. Men Britta er endnu ikke begyndt at glaede sig til at skulle igang igen.

Men vi nyder ogsaa rejselivet. Vi er Nordpaa paa Nordoen nu - ved Bay of Islands. Det er saadan lidt blandet vejr idag, med lidt skyer, saa det er ikke lige badevejr, selvom lidt badeferie er maalet med at vaere her. Vi har ellers vaeret rigtig heldige med vejret. Har naesten ikke haft regn, i hvertfald har vi ikke haft brug for vores regntoej endnu. Saa vi skal ikke klage. Der er nok omkring 20 grader idag, saa det skal vi jo helller ikke klage over. Vi har haft en uges tid med 25 - 30 grader, saa det har vi nydt, mens vi har taenkt paa jer derhjemme i vinterkolde DK.

Vi rejste fra sydoen til nordoen d. 21.11. efter at have tilbragt nogle fantastiske dage ved Mt Cook. Det bjerg er altsaa noget helt saerligt. Maaske saerligt fordi der var ret skyet, da vi kom, og vi derfor kun ind imellem kunne se bjerget, saa naar hun endelige kom til syne, var det med at nyde synet. Fra bjergene tog vi til kysten til den anden stoerste by, Christchurch, en meget engelsk by. Her var vi et par dage. Laengere oppe af kysten i Kaikoura fik vi allertiders oplevelse med hvalsafari, hvor vi fik gamle droemme opfyldt med at se kaskelothvaler ligge i havoverfladen og puste luft ud og det store syn... naar de pustede ud for sidste gang og lod sin sin store krop glide igennem vandet for til sidst at loefte halen op i luften inden det dybe dyk. Vi noed herefter en dag i Hanmer Spring med varme bade.

Tilbage paa Nordoen oplevede vi hovedstaden Wellington, med kirker, regeringsbygninger og et mere hektisk byliv med mange mennesker. Herefter et par dage i Tongariro Nationalpark, hvor vi gik ture i landskabet med udsigten til 3 flotte vulkaner, hvor af den ene "spillede" mt doom i LOTR. Vi soegte lidt mere i Ringenes Herre filmstederne og besoegte Rivendell, River Anduin, og Hobitton. Et par dage paa den smukke halvoe, Coromandel, hvor vi noed det gode vejr ved paa hvide sandstrande og den underfundige Hot Water Beach, hvor kogende termisk vand bobler op af sandet paa stranden. Ved at grave sig huller i stranden skaber man sit egen lille varme spabad.

Vi vil bruge sidste dage her paa det nordlige og et par dage i Auckland inden vi flyver til Bangkok naeste loerdag.

Elias i daginstitution

Har helt glemt at fortaelle den stoerste nyhed af dem alle. Vi er blevet kontaktet af dagtilbudslederen fra Elias' kommende vuggestue... at de har en ledig plads pr. 1.1. i den integrerede institution Paa Kanten, som ligger ved siden af vuggestuen... Den har vi selvfoelgelig med glaede sagt ja til. Saa alle bekymringer og utilfredshed med vuggestue pladsen er nu vaek. Fantastisk. Det er dog helt urealistisk at vi naermer os d. 1.1. og at hverdagen skal begynde for os... Der er laenge til, ikke? Det foeles ihvert fald saadan, naar man befinder sig paa den anden side af jorden.

Hilsen fra Queenstown

En lille hilsen fra Queenstown, NZ, Landets hoved turistby med alt hvad hjertet kan begaere af adventure. Vi er dog vist ikke til det store paa denne rejse af river rafting, bungyjump, skydiving, jetboating og hvad ellers der byder sig. Vi har slendret rundt i byen, faktisk vist foerste gang vi har shoppet lidt, spist en is ved soebredden og fulgt livet af stroemmende turister. Imorgen eller overmorgen tager vi herfra til mount Cook omraadet, som skulle vaere smukt med snebjerge og krystalklare soer. Et saadant syn har fulgt os de sidste mange dage... fra gletsherne koerte vi en flot tur til dette omraade. Vi overnattede i Wannaka, eller dvs et stykke derfra langs bredden af en soe med udsigt til de fantastiske snebjerge. Herfra koerte vi mod syd til byen Te Anau, som er gateway til Milford Sound, en dyb fjord med snebjerge og vandfald. Vejen fra Te Anau til Milford siges at vaere NZ farligste... og den anden farligste i verden. Men det er nu helt over-rated, hvis man spoerger os. Men der er en ret hoej ulykkesrate paa vejen. Folk koerer ganske simpelt af vejen. Men det er ikke fordi vejen er farlig, men tvaertimod smuk.... saa man glemmer at kigge paa vejen. Saa giver det jo sig selv at man koerer af! Men ikke at tage fejl af... den er farlig ift sneskred. Man ved foerst om morgenen om vejen aabner, ift hvor stor faren er for at der er opstaaet eller vil opstaa laviner, som vaelter ud over vejen. Sommer er dog lige for doeren hernede, saa meget af den faretruende sne er derfor smeltet... og derfor ingen problemer for os. Vi koerte derud og tilbage igen uden problemer.

Det gaar fint med at koere i autocamperen. Det er en ombygget Toyota high ace fra 1999, selvfolgelig ikke den mest friske, men vi har nu ikke de store problemer med de bakkede veje og mange sving. Vi har tilbagelagt 3000 km allerede paa de foerste smaa 3 uger - ja vi har koert i 2,5 uge, saa vi braender noget benzin af. Den er nu heller ikke helt saa oekonomisk som Yarisen. Men den tjener som vores hjem i de 1,5 maaned vi er hernede. Vi har kun overnattet paa campingpladser, fordi det er rart at komme til et sted med et stort koekken og lave mad i. Vi kan nu sagtens lave mad i camperen. Men lidt magelig bliver man nok med alderen. Smil.
Elias sover flere dage 2 lure i bilen, gerne 1,5 time af gangen. Faktisk har han nu problemer med at sove i klapvognen. Kan ikke laengere bare laegges, men rejser sig op hele tiden. Det skal vi skisme have lavet om paa, kan lige se at vi skal til at starte bilen derhjemme for at faa ham til at sove... niksens biksen

Franz Josef gletsjer

Vi er nu naaet ned midt paa vestkysten af Sydoen ved det store gletsjeromraade. Da vi ankom igaar eftermiddags kunne vi kun se skovklaedte bakker og tunge hvidgraa skyer, ingen snetoppede bjerge... hm. Men udsigten da vi rullede gardinerne fra i camperen her til morgen... WOW... de flotteste snebjerge paa en krystalklar blaa himmel. I loebet af formiddagen traekker de tunge skyer ind over bjergene og slipper foerst sit tag i nattens kulde. Men inden skyerne lagde sig fik vi heldigvis en oplevelse for livstid - en 35 mins helikoptertur over gletsjerne og de sneklaedte bjerge Mt. Tasman og Mt. Cook, NZ hoejeste bjerg. Det var absolut fantastisk. De hvide bjerge til alle sider... dem som har set Ringenes Herre, vil kende scenen Lightning of the beacons ... det er scenariet. Saa nu en lidt stille eftermiddag, til at fordoeje indtrykkene... puh vi blev helt stille. Har nydt en varm kop Latte/kakao og frokost paa en cafe. Elias sover i klapvognen ved siden af os nu. Han har ikke sovet saa godt de sidste to naetter. han har ment sig frisk ved 1-2 tiden og har vaeret vaagen i 3 timer begge naetter. Maerkeligt. Han har ellers bare sovet fint her.

Da vi tog afsked med Susan i Auckland og endelig havde faaet styr paa camperen koerte i en 3 timer sydpaa mod Rotorua - den geotermiske hovedstad i NZ. Her er sprut og damp, naermest hvor end man vender sig hen. Vi besoegte et par steder der... Hells gate og Te Puia. Ved sidstnaevnte er der ogsaa opbygget en Maui landsby. Her saa vi et Maui show med dans og sang. Meget underholdende.

Vi koerte et par timer laengere sydpaa til Lake Taupo, en flot soe med sneklaedte vulkaner, Tongariro, i baggrunden. Her var vi en enkelt nat og saa et vandfald, inden turen gik videre med en enkelt overnatning paa vej mod Wellington. Her skulle vi med faergen over til Sydoen. En flot sejltur gennem skaergaarden til Picton.

Vi havde herefter nogle dejlige dage ved Marlborourgh Sounds, hvor vi gik et par timer paa Quen Charlotte track og koerte af uendelige snoerklede veje ud af de kringlede halvoer i skaergaarden. Vi boede hyggeligt et lille sted, en farm, med koeer, faar, grise, kaniner og hoens. Juhu syntes Elias. Videre over Nelson en meget hyggelig by til nordspidsen af Sydoen, Farewell spit, som er en slags forstoerret udgave af Skagen, med en lang lang sand tange, hvor to have moedes. Paa den ene side det raa tasman sea og paa den anden side en vadehavsomraade med rigt fugleliv paa sandbankerne. vi gik en tur paa et par timer. For foerste gang faldt Elias i soevn i rygsaekken og det lykkedes os at flytte ham sovende over i autostolen. En flot tur.

Naeste dag blev brugt i Abel Tasman national Park, hvor vi sejlede ud paa tracket og gik en fin knap 3 timers tur gennem regnskovslignende bakker med kig til det turkise hav og besoeg i smaa hyggelige bugter.

Herfra Gik det yderligere sydpaa igen over Nelson til Punikaiki, hvor der er klipper i vandet, der liger pangekager stablet ovenpaa hinanden. Videre naeste til hvor vi er nu - Franz Josef gletsjer.