Kære lille Malou

Jeg ser på dit billede, som står på bordet ved siden af mig. Jeg mindes dig. Mindes tiden du var i min mave. Jeg mindes ventetiden og længslen på at du skulle komme ud. Jeg mindes dine først små blob og maven, der voksede. Jeg mindes hvordan jeg knyttede mig til dig. Jeg mindes hvordan jeg fik givet slip på mit arbejde og hvordan jeg tog fat i at glæde mig til tiden med dig. Jeg mindes hvordan jeg talte ned til mit nye liv, sammen med dig. Jeg mindes hvordan jeg spændt glædede mig til at Elias skulle blive storebror og jeg skulle blive mor til to.

Jeg mindes hvordan jeg glædede mig til livet herhjemme sammen med dig. Jeg mindes den glæde jeg havde over at skulle nyde hver dag med dig. Hvordan du skulle have ligget på et tæppe på gulvet. Hvordan vi skulle have sat redegyngen op i stuen og jeg skulle have vugget dig, imens vi hørte stille musik. Jeg mindes hvordan jeg forestillede at skulle have ammet dig. Mine tanker om hvor i sofaen jeg ville sidde og hvordan vi ville ligge i sengen om natten, når du vågnede. Jeg mindes mine tanker om hvor din seng skulle have stået ved siden af min. Jeg mindes hvordan jeg kærligt pakkede Elias' babytøj ud og med spænding en eftermiddag i januar sorterede det i hvilket du kunne bruge. Jeg mindes hvordan jeg kiggede på babytøj – ja selv dagen efter misdannelsesscanningen var jeg SÅ tæt på at købe noget til dig.

Jeg mindes mine tanker om hvordan dit værelse skulle indrettes. Hvilken farve væggen skulle have. Hvilke møbler vi skulle sætte derind. Hvilken udsmykning væggene skulle have. Jeg mindes at jeg tænkte på hvilke nye ting du skulle have og hvilke ting du kunne arve fra din storebror.

Jeg mindes min anderledes graviditet emd dig. Jeg mindes trætheden og kvalmen, som blev ved og som var så anderledes end med din storebror. Jeg mindes angsten efter nakkefoldscanningen i december. Jeg mindes hvordan det føltes at se dig første gang og hvordan jeg klemte din fars hånd. Jeg mindes glæden over at alt så fint ud. Jeg mindes hvordan benene blev slået væk under mig, da hun fortalte om vores forhøjede risiko. Jeg mindes hvordan jeg på mit arbejde både måtte fortælle dem den glade nyhed at du var i min mave og den angstfyldte besked om at alt ikke så ud til at være som det skulle. Jeg mindes den mandag eftermiddag, hvor vi fik besked på at vente på moderkagebiosi onsdag morgen. Jeg mindes den angst jeg følte ved at skulle igennem prøven.

Jeg mindes den ulidelige ventetid til vi fik svaret om fredagen. Jeg mindes den boblende glæde jeg havde, da de endelig ringede. Jeg mindes den fantastiske nyhed at du var en pige. Jeg mindes hvordan jeg nu troede på at du ville blive. Jeg mindes hvordan du nu var min.

Jeg mindes den dag vi skulle til misdannelsesscanning. Jeg mindes ikke hvordan jeg kom igennem de næste uger. Jeg mindes den forfærdelige tid, hvor vi langtsom fattede at vi måtte tage afsked med dig. Jeg mindes hvordan mit liv stoppede den dag, jeg forstod at du skulle dø. Jeg mindes scanningerne om mandagen og torsdagen, som smadrede mit hjerte. Som kastede mig op i luften og spredte mig med vinden. Jeg mindes den formiddag jeg skulle tage pillen. Jeg mindes håbløsheden over at det virkelig kunne være sandt. Jeg mindes hvordan jeg ville ønske jeg kunne flygte. Hvordan jeg bare ville væk.

Jeg mindes den dag jeg skulle føde dig. Jeg mindes da du blev født. Jeg mindes hvor smuk du var som du lå der i mine hænder. Jeg mindes dit perfekte lille ansigt. Jeg mindes min ømhed for dig. Jeg mindes hvordan jeg kunne se din storebror i dig. Jeg mindes hvordan dit hjerte slog. Jeg mindes hvordan din far holdt dig. Jeg mindes hvordan vi sagde farvel. Jeg mindes hvordan vi næste morgen gik ud af hospitalet – uden dig. Jeg mindes hvordan jeg vaklede afsted, som i en sløv drøm man ikke kan vågne fra. Et mareridt som har forplantet sig i hver en knogle – i hver en celle.

Jeg mindes hvordan vi måtte købe din lille kiste – vælge blomster til din grav. Jeg mindes hvordan vi skulle planlægge din begravelse. Jeg mindes præstens ord. Jeg mindes ikke hvordan jeg kom igennem de dage. Jeg mindes hvordan jeg læste mit brev op til dig den dag du kom i jorden. Jeg mindes hvordan jeg sang din godnatsang. Jeg mindes hvordan vi gik den lange lange vej til din grav med Elias på den ene side og præsten på den anden. Jeg mindes hvordan din far sænkede din lille kiste ned i jorden. Jeg mindes hvordan jeg ikke forstod.

Jeg mindes dig min kære datter.