Jeg besøgte mit arbejde igår efter aftale med min leder. Jeg var der fra 11.30 - 15. Den første time gik med min lederkolleger. Det gik fint. Vi snakkede om hvordan jeg har det nu og lidt om hvad jeg og vi har gået igennem. Jeg græd lidt, mens jeg fortalte og det gjorde en af mine kolleger også. Mit personale tog også rigtig godt imod mig. De har meget medfølelse med mig. De tænker meget på mig og særligt meget på at jeg skal tage mig den tid, det tager. Jeg må ikke starte for tidligt, siger de.
Jeg kunne ikke lade være med at arbejde, mens jeg var der. Ordnede flere ting – tog stilling til ting og forklarede. Og dette skal jeg være opmærksom på - at arbejdet griber mig og at det ikke må sluge mig.
Jeg har aftalt med min leder at fortsætter med at have barsel en rum tid endnu, og at jeg begynder at komme mere på besøg og arbejde let - jeg tænker 1-2 måske 3 dage om ugen. Jeg vil have fuld fleksibilitet, så jeg intet melder til nogen, men bare kommer og går som jeg vil. Hvis jeg alligevel ikke har mod på at komme afsted, bliver jeg bare hjemme. Jeg tilrettelægger selv min dag - selvfølgelig står jeg meget til spørgsmål fra mit personale, men de ved hvordan jeg har det, så jeg vil godt - tror jeg - kunne sætte grænser for hvor meget de kan lægge over på mig. De mener at jeg skal blive væk meget længere - så jeg bliver ikke presset af dem.
Det føles godt at jeg kan tage det i mit eget tempo. Så kan jeg tage ind og arbejde med det som giver mig energi. Jeg vil kunne gå og pusle med nogle ting og langsomt vænne mig til at være der og være på igen. Jeg har fået mere energi på tanken om mit arbejde. Der dukker en masse tanker om ting, jeg skal og gerne vil have styr på på arbejdet. Så lidt af energien og meningen er dukket op.
Jeg har ret til 14 ugers barsel – det er indtil sidst i maj. Men jeg tror det er godt at jeg starter op på den måde. Jeg kan give sorgen og hjemmelivet så meget plads som jeg behøver og jeg kan komme så småt igang med at arbejde, så meget som føles godt. Får jeg behov for det, vil jeg fastholde det flexible indtil da. Jeg kan stadig ikke overskue arbejdsliv i en uendelighed, men jeg ved at jeg skal på ferie d. 15.april til d. 9. maj - og derefter er der 2 måneder til sommerferien. Tiden derefter må jeg forholde mig til senere.
Jeg var træt da jeg gik derfra og jeg trængte rigtig meget til at få styr på mine tanker. Men jeg skulle jo hjem og være familie, så jeg måtte undertrykke det. Det mindede mig om at jeg skal huske at sorgen og familien er det vigtigste nu. Hvis arbejdet kommer til at tage for meget, så må jeg træde et skridt tilbage igen. Arbejdet skal kombineres med ro til sorgen og rum til familien. Sorgen og familien ER det vigtigste lige nu. Jeg fik styr på toppen af tankerne, da Elias var kommet i seng - og så vidste jeg at jeg havde idag til at arbejde videre med tankerne. Så det var ok
Men i nat har der været stormvejr. Jeg har haft det ene mareridt efter det andet. Ikke om baby og fødsel, men om alt muligt andet - og nu er jeg i tvivl om det måske er tegn på at jeg alligevel har presset citronen for meget????
Jeg faldt søvn lidt halvforpustet af tanken om at skulle til åbent hus i spædbørnsdødsforeningen i aften, så det kan også være den som spøgte... hmmm...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar