Kæreste Malou

Idag er det juleaften... og du er her ikke. Langt de fleste dage har jeg fundet fred med at du ikke er her. Det er som om det er en umulig for mig at tænke både du og Lea til stede levende i mit liv. I udelukker hinanden. Hvis du havde levet hos os, havde vi ikke fået Lea. Og Lea er her, fordi du ikke kunne være her. Hun er ikke dig. Det er jeg helt med på, men det er som om at hun har erstattet dig. Hun har ihvert fald erstattet det uendelige tomrum, som du efterlod. Jeg har svært ved at sætte ord på det og som jeg skriver det nu, virker det så hjerteløst, men i min fortælling om dig de sidste månederne har jeg ikke manglet dig her. Det er en umulighed for mig at tænke både dig og din søster her. Der skulle ikke rende en 1½ årig datter rundt, for så ville der jo ikke kravle en 9 måneders datter rundt.

Men de sidste dage har jeg mærket en tristhed. Tårerne har været på lur lige bag ved øjenlågene meget af tiden og nu triller de. Igår da jeg skulle lave de dekorationer, som vi idag skal op med i din have, blev det igen helt helt meningsløst. Hvad er det for en verden, når jeg må lave dekorationer til min datter i stedet for med min datter? Hvad er det for en verden, hvor det jeg kan give min datter, er noget pynt på hendes grav? Min lille baby ligger i den frosne jord i stedet for at være i mine varme arme. Jeg forstår simpelthen ikke at du skulle dø. Det er så ondt ondt ondt.

Så ja fucking, fandme, for helvede... jeg mangler dig, min kære Malou. Du skulle være her sammen med os. DU skulle have trisset rundt om juletræet inde i stuen, pillet ved kugler, sunget med os, grinet med os. Nu er det anden jul uden dig... og det gør så forbandet ondt. Det giver ingen mening. Du skulle have været her.

Jeg sender dig al min kærlighed. Lige nu er kun du. Jeg savner dig og er så ked af at du skulle dø. Jeg håber du mærker mig, min kære pige. Hvor ville jeg ønske, jeg kunne mærke dig endnu engang. Det var så kort så kort tid, vi fik sammen.

Jeg elsker dig, MOR

I bjergene

En måned til juleaften og vi forlader den varme kyst og de brede hvide strande for en stund for at drage til bjergene og et par temperaturer lavere. Der er noget med bjerge som drager – på mange måder mere end de lange sandstrande. Efter at have fået disse strande i overflod hernede er det blevet tydeligt at jeg sætter pris på små tætte strande med palmer, der hænger ud over vandkanten. Der er mere idyl og intimitet i den lille strand. Den store indbyder til udsyn og storladenhed, hvilket jo er flot og betagende, men den tætte strand drager mig endnu mere. Ja bjergene har jeg altid vist havde en særlig plads i mit hjerte. Snebjerge særligt, men også takkede klippebjerge og som disse mere bølgende og skovklædte som vi møder idag. Noget andet specielt ved dagens oplevelser er udsigt. Som vi slipper Guldkysten og snor os op over passet belønnes vi med storladen udsigt ned mod Guldkystens skyline til den ene side og bløde dalstrøg til den anden side. Destinationen er Mount Tamburine og den nationalpark som omgiver byen. Lea sover, så vi kører lidt rundt i i de snoede gader som flere gange afslører den formidable udsigt, som også områdets beboer har forstået at udnytte.

Vi kører ved 9 tiden ind til vandfaldene Ceder Falls og spiser vores morgenmad der på parkeringspladsen, da vi har valgt at køre afsted lidt tidligere (ca. Kl 7.45) Vi går den 1½ km rundtur gennem regnskoven med udsyn til de blide fald. Der er ikke noget storslået over de vandfald, men de er små og hyggelige. Vi kører fra vandfaldet igen ved 10 tiden og kører til Rainforest Skywalk, hvor man har bygget en gangbro oppe i toppen af træerne, så man kan få en oplevelse af regnskoven fra en anden vinkel. Denne rundtur er også 1½ km.

Et par km længere nede af vejen drejer vi ind til vandfladet XXXX hvor vi går en lille rundtur igen. På vej op af de små 100 trapper stopper vi ved et hult træ. Britta er lige ved at bede Elias stige ind i træet, da jeg opdager en lille slange, som er på vej ind gennem en sprække i bunden af træet. Hm, hvad kan man ikke få lokket sine børn ud i. Der kommer nogle andre turister (Australiere) forbi. Manden advarer at det er den meget giftig og dødelig brun slange. Ja hvad ved jeg. Han ved det åbenbart heller ikke, for en anden australier kommer forbi og retter. Det er blot en python – og den er ikke farlig. Under alle omstændigheder skal vi vist ikke spøge med den.

Så idag har vi set 1½ slange. Den halve slange var blevet spist af et dyr. Vi ser ellers ikke så mange kryb, som frygtet. Ift biller har vi max set 5 kakkelakker. Vi har set 3 havslanger i vandkanten (det samme sted), 1 slange i grenene af et træ (anvist af en guide), en slange, der blev fanget af en rovfugl, et par slanger på landevejen og en slange i et hult træ. Vi har kun små edderkopper. Dog har vi set en af de giftigste anvist af en guide – få cm fra den sti vi gik på. Krokodiller har vi kun set i zoo.

Efter dette vandfald får vi en bid mad og Lea en tår. Hun falder i søvn og sover 40 min i Brittas arme. Stoppet herefter ( kl 13.30) er ved Clow Worm Caves, hvor man kan se de specielle lys-orme. Man har indrettet et "hjem" til dem i en menneskeskabt grotte, hvor man kan se dem under mere beskyttede former. Problemet med lysormene er at deres leveforhold skades af de mange mennesker, som vil se dem i nationalparkerne. De lyser i mørket for at tiltrække sig føde, men generes de af andet lys dom f.eks. Fra lommelygter og kamera-blitzer holder de op med at lyse eller begynder at blinke, og så bliver det sværre at fange føden. Derfor kommer vi efter en kort intro-dvd ind i Glow Worm Alley, hvor der er helt mørkt. Guiden lyser på dem med en rød lygte, mens hun fortæller om dem. Det forstyrrer dem ikke. Når nu grotten er menneskeskabt er det svært at tro på at den lysende stjernehimmel over os ikke er kunstig. Det ligner en mælkevej af små stjerner. Guiden lyser på væggen og viser et par af den små orme, der hænger i små silketråde, de har etableret omkring sig. Larven er i proces fra æg til insekt og tiltrækker med sit lys insekter (som guiderne har fanget i sommerfuglenet ude i haven). Lyset er noget af det reneste der findes. 99 % lys og 1 % varme udsender de. Så de er meget energi-effektive. Til sammenligning udsender en gml.dags. Glødepære ca 10 % lys og 90% varme og en energi pære omkring 60 % lys. Derfor inspirerer lysormene forskningen i alternativ energi-udnyttelse ligesom lysorme-teknikkens selvlysende partikler også anvendes i kræfthelbredelse.

Lys-ormegrotten ligger på en af områdets vingårde... og vi skal lige igennem prøvesmagelokalet. Vi smager på en chokolade-portvin, en macademia-nødde-portvin og en rødvins-baileys og det smager os. 46$ fattigere og to flasker rigere kører vi mod syd. En flot tur snoet igennem bjergene langs nationalparkerne Springbrook, Lamington og Natural Brigde. Vi har desværre ikke tid til at stoppe, da vi har to timers kørsel inden målet, Nimbin. Vi når dertil lidt i 17 og har på vejen krydset fra staten Queensland til New South Wales og dermed også får lagt en time på, da NSW er på sommertid, så klokken er reelt 18. Vi må derfor hoppe direkte i kødgryderne og laver en hurtig gang burgere.

Gold Coast

Fra Australia zoo fortsatte vi ned af Steve Irving Way på jagt efter en campingplads mod syd af vejen. Vi mødte to men ingen af dem var åbne for turister. Kun permanent stay var responsen i receptionen. Mærkeligt at tænke på at folk virkelig bor i disse campingvogne permanent. Det er altså et specielt folkefærd, der gør og kan det.

Vi endte med at køre på M1-highway igen og tage den første campingladsvi kunne finde i vores guidebog. Det var også et typisk fastboer-sted, men det var lige af motorvejen. De havde kun en anden autocamper, men heller ikke plads til så mange flere. Mange af pladserne var luksuspladser med eget toiletvogn, men det er vel også rart at have, når man bor der fast. Vi gav 35 $, så der var jo også billigere end de større steder vi har boet. René var lidt sløj, så vi slappede lidt af på et tæppe og delte en pose chips inden Britta lavede mad. Rester af speghetti og kødsovs fra dagen før.

Næste dag kørte vi afsted mod The Gold Coast. Vi skulle passere Brisbane og valgte ikke at tage derind. Det var ikke lige storby, vi havde lyst til lige nu. Vi fulgte M1 og måtte over en toldbro, der som erstatning havde udsigt ind over Brisbane. Toldvejene fungerer ikke med boder til betaling – i stedet skal man gå ind på nettet og betale på en hjemmeside, så det må vi lige få gjort.

Efter 1½ time nåede vi guldkysten og drejede ind forbi en BIG4-campingplads, for at booke plads til senere idag. Det er schoolies week i denne uge. Ugen hvor unge mennesker, der er færdig i skolen flokkes, for at feste. Det skulle være helt tosset og gå noget vildt for sig. Men derfor var det ikke til at vide om også campingpladserne ville være fyldte. Vi kørte dog direkte videre til Surfers Paradise – centrum af Guldkysten. Vi kørte lidt op af gaden omgivet af høje hoteller og ned af strand Esplanaden, hvor vi parkerede bilen. Vi gik tilbage langs Esplanaden med udsigt til stranden og allerede her var det tydeligt at de unge mennesker dominerede gadebilledet. De blev dog endnu mere tydeligt, da vi kom op på hoved-strøget. Australierne selv synes det er pinligt og forfærdeligt med de skøre unge mennesker i gadebilledet, men vi synes nu det var meget underholdende med alt deres hvin og pjat og visen sig frem med alt for lidt tøj på. Og René fik også stillet sit behov for at se de yndige "Meter-maids", som nu mere virkede som om de viste sig frem på strøget end at proppe penge i parkerings-metrene, sådan som deres formål vist er. De solgte MeterMaids Kalendre og flaskekølere og samlede penge ind. Ja og så kostede det 5 $ at tage et billede af dem. Men heldigt for René kunne han tage alle de billeder han ville på afstand. Så det gjorde han.

Vi fik en Kebab og en soda på et af gadens billige spisesteder inden vi gik ned af Esplanaden og retur til bilen. Lea var faldet i søvn, men det lykkedes at flytte hende. Dog havde vi kun 10 min til campingpladsen og det lykkedes ikke at flytte hende anden gang. Britta og børnene gik op til poolen og René kørte over og handlede... og han var så sød ved Britta at han købte en liter kagecreme til hendes morgenmad i stedet for Yoghurt. Ikke sådan, når man skal handle på egen færd. Elias blev nu meget begejstret og ville rigtig gerne have kagecreme på sin morgenmad... men mon ikke vi må finde noget frugt at hælde det over...

Britta lavede mad - vi spiste og Britta og børnene gik op på hoppepuden, mens René vaskede op.

Næste dags program var egentlig at tilbringe dagen i Movie World, men da det gik op for os at det ville koste os 200$ - over 1200 kr faldte begejstringen for den idé. Det er fandme mange penge at skyde af på en park... Og hvor meget kan vi egentlig få ud af det, når vi har lille Lea med. Spørgsmålet er så bare om vi skulle blive og tage en overligger-dag eller om vi skulle farte videre i programmet. Vi skal aflevere autocamperen om 14 dage og har stadig 1000 km at klare. Det er selvfølgelig ikke så meget, men der er mange stop vi gerne vil – Nationalpark ved Guldkysten, Nimbin, Byron Bay, Coffs Harbour, Dorrigo, Port Macquarie, Blue Mountains og så selvfølgelig transporten imellem stederne og de nødvendige pitstops, så køreturene ikke bliver for lange. Men Elias tiggede og bad, fordi campingpladsen har så meget at byde på. 4 swimming pools, hoppeborg, flere legepladser, minigolf, børneprogram... Den er godt nok også dyr, Vi betaler 58 $ pr nat, hvilket er 13-20 $ mere end andre steder vi har boet. Men hva, vi har lige sparet 200 $ ved at droppe Movie World, så måske vi bare skal gøre det.

Sådan blev det. Vi blev på Big4 endnu en nat og brugte dagen på campingpladsen. Børnene sov til ved 7.30 tiden. Ved 8 tiden gik Britta og Elias op til hoppepuden og kl 8.30 startede første punkt i børneprogrammet... Smykkeværksted. Elias deltog i de to timer programmet varede og lavede en flot halskæde og øreringe til Britta og en flot uro til Lea. Han nød det vist meget. Så var der tid til hop på hoppepuden, en lille stund med Ipaden og en tur i poolen og en bid frokost, inden næste program bød på fremstilling af chokolade-kiks kl 13.30.

I løbet af dagen fik Britta også researchet lidt på national-parkerne omkring Guldkysten og beslutningen landede vist på en dag i Tamburine National park en lille time herfra.

Derefter går turen videre ind i Staten New South Wales til byerne Nimbin og Byron Bay. Sidste dag i staten Queensland.

Australia Zoo

Dagens begivenhed er Australia Zoo – skabt og udviklet af den legendariske krokodillejæger Steve Irving og nu efter hans død drevet videre af hans kone og to børn, som spiller en væsentlig rolle i markedsføringen af den zoologiske have. F.eks. bliver børnenes fødselsdage hvert år markeret i parken. D. 1. december er det Bobs 8 års fødselsdag og derfor er der gratis adgang for alle børn. Og Bindi har markedsført sine egne bøger, blogs, dvder og fjernsynsprogrammer.

Steve døde for 6 år efter en nærkontakt med en Pilerokke, der ramte ham i hjertet. Men han lever uden tvivl videre i og gennem parken. Flere steder er der store statuer og papfigurer med han i interaktion med de vilde dyr... og ha har vist nærmest egenhændigt fanget alle de mange krokodiller i parken.

Vi camperer 5-7 km fra parken og er der kl 9 lige som de åbner. Straks vi har betalt de 150$ for indgangen får vi nærkontakt med de første dyr. En tasmansk djævel er ude og gå i snor i græsset med en dyrepasser og på gangstierne løber flere drageskæggede øgler rundt. Og ikke mindst en lille øgle og en lille krokodille bliver vist frem.

Parken er lidt forvirrende at finde rundt i. Der er fodring af landskildpadder kl 10, så vi ser på de mange krokodillebassiner indtil da. Dernæst haster vi igennem en masse indhegninger, da man kan håndfodre elefanterne kl 10.30. Elias vil ikke selv give elefanten sin banan, men han er med henne ved den, da Britta giver den bananen i snablen.

Morgenmaden er slut og elefanterne får et bad. Vi ser tigrene går tilbage mod koalaerne som man kan røre og kænguruerne som man kan fodre (men som ikke sultne). Vi ser også wombat, dingo, emu, hulepindsvin, papegøjer, slanger og en masse andet.

Kl. 12 er der show i Crocoseum – det store arena i parken. Man kunne kalde showet ret amerikansk, da det er noget overgearet og hypet, men tonen er hele tiden humoristisk – ironisk, grænsende til sarkastisk og derfor må man nok konkludere at showet er ret australsk. De er simpelthen skøre de australiere. Der er forskellige fugle – Lorikeets, kakaduer, en kæmpe sydamerikansk kondor og en lille krokodille, som bliver kaldt frem som det store farlige monster, der vil angribe – og som finale en kæmpe stor krokodille, som de håndfodrede i ren Steve Irving stil.

Kl. 14.30 var der fodring i to forskellige krokodille-bassiner. Først en saltvandskrokodille, der konstant lagde an til angreb mens den blev håndfodret med kylling og fisk og i det andet bassin – ti lynhurtige ferskvandskrokodiller, der blev fodret med små fisk.

Efter lidt leg på en hoppeborg og et par ture med en karrusel, men mor og far snakkede lidt med en dansk kvinde var dagen slut og vi kørte mod syd for at finde en campingplads. Vi havde dog ikke så meget held med os, da de første to vi mødte kun var til fastboere.

Rainbow beach - Tin can - Noosa

Vi forlader Hervey Bay efter en tur i Coles for at fylde det helt tomme køleskab. Vi spiser en hurtig gang morgenmad på parkeringspladsen. Kl er 9.15. Vi kører i knap 2 timer og er i Rainbow Beach ved 11 tiden. Vi finder straks stranden og går en tur derned. Elias hopper i bølgerne og vi sætter os kort. Rainbow Beach er ligesom Hervey Bay adgangsby for Fraser Island. Det er dog en langt mere low key udgave. Meget hyggelig med en lille butiksgade, hvor Britta også får købt et par billige solbriller efter at billigudgaven fra Thailand er kapituleret for et par uger siden. Byens andre attraktioner er den lange strand og et par km henne af stranden prydes stranden af høje klitter med sand i mange farver – heraf navnet Rainbow Beach. Vi går en tur derhen af, men det er endnu højvande, så projektet med at gå med klapvognen henad stranden er ikke mulig. Lea er ikke tilfreds med at sidde i klapvognen, så Britta finder lidt skygge og ammer hende, mens Elias bader i bølgerne og René går lidt frem og tilbage. Da det ser ud til at Lea tager en af de længere lure i Brittas arme, går René og Elias forbi klipperne de 500 m hen til de regnbuefarvede klipper. Da de kommer retur har Lea sovet i 1½ time og vi prøver at flytte hende over i klapvognen... det lykkes ikke. Vi går retur til byen og får en sen frokost. Britta forsøger at hæve i en ATM, men kan stadig ikke bruge sit visakort.

Vi kører de 40 km tilbage mod byen Tin can Bay, hvor vi har planlagt at overnatte. Vi lander på én af de billige og mere low-key campingpladser til 25 $. Laver aftensmad og hopper i kanen.

Næste morgen venter der sig en overraskelse til Elias. Vi har ikke fortalt ham hvad vi skal. Det finder han først ud af næste morgen, da vi står overfor det. Kl. Lidt over 7 forlader vi campingpladsen for at køre den lille km ned til molen, hvor en af de helt specielle oplevelser venter os. På molen i denne lille miniatureby fodrer de hver morgen delfinerne, der lokket til af maden kommer ind fra bugten. Vi ser dem straks som vi nærmer os vandet. Nogle ranger passer på at delfinerne ikke lider overlast og man kan betale 5 $ for at give dem en fisk. De bliver fodret kl. 8. Hvis man ikke vil fodre dem, forlader man bare vandet kl 8. Indtil da kan man stå med fødderne i vandkanten og se på delfinerne og hvis man er heldig og rækker hånden ud, kommer de helt hen og hilser. Denne morgen var flokkens han der med to af hans hunner og den enes lille legesyge unge. Det er en sjov og finurlig oplevelse at få lov at være så tæt på vilde delfiner. Rangerne har tilladelse til at fodre hver fisk med 3 kg fisk. De spiser ca 20 kg fisk om dagen, så fodringen er kun en mindre procentdel af delfinernes daglige føde, så de er ikke afhængige af det.

Elias giver en af delfinerne en fisk... som en af de sidste og da er fuglene omkring blevet lidt for modige. Én af dem når at hapse fisken lige ud af hånden på Elias, som han er på vej til give til delfinen. Men han får et nyt forsøg og denne gang bliver delfinen den heldige vinder.

Efter denne finurlige oplevelse kører vi ved 9 tiden mod Noosa Heads – de riges ferieparadis Nord for Brisbane. Turen tager ca 1½ time, så vi er der før frokost. Byen er tydeligvis en hyggelig på, hvor vi på trods af de fancy dyre butikker godt kunne have blevet en nat. Vi parkere bilen i Noosa woods og går ned til stranden. Elias vil gerne lege der hvor der er mange mennesker, så vi går hen ad stranden til det område, hvor der er livreddere. Her hopper Elias i bølgerne og Britta får efter en stund øje på en dansk familie, som er afsted med to små børn. Dem har vi ikke mødt mange af. Vi snakker lidt. De kommer fra Sydney og bevæger sig mod Cairns – altså den samme rejse i modsat retning end os, så vi udveksler lidt erfaringer.

Vi går op på butiksgaden – får en is og kigger lidt i butikker inden vi fanger bilen igen. Vi kører 1 lille time. Målet er Steve Irving zoo eller Australia Zoo, som vi skal i dagen efter.

Fraser part 2

Dagen efter hyggede vi os om formiddagen i huset. Det var rart at have god tid og ikke skulle ud af døren. Lidt senere gik vi ned til poolen og badede resten af eftermiddagen. Vi gik tilbage, så vi kunne spise tidlig aftensmad – sen frokost, så vi kunne nå ned på stranden og se solnedgang ved 17.30 tiden. Vi fik rester af pølser fra i går og lavede dem til sandwich. Lidt i 17 var vi allerede ved stranden, så vi havde tid til at gå lidt hen af stranden, hvor der stod et træ, der kunne skabe kontrast på Renés billeder. Det var lørdag og der skulle være både bryllup og flere store fester på resortet. Brudeparret var på vej ned på molen for at få taget billeder og vi fulgtes med dem.

Vi nåede stedet på stranden og René tog billeder – Lea fik lidt mere mad og vi andre fik lækker Mudcake. Vi havde stranden og solnedgangen for os selv. Vi havde planer om også at skulle have en pizza fra strandbaren, men vi kunne intet spise efter den sene frokost og kagen på stranden, så vi hoppede retur til huset og gjorde klar til sengetid.

Næste dag var der tjek ud kl 10. Lea nåede lige en lur inden vi gik i receptionen og betalte en halv milliard = 605 $. 125 for færgeoverfarten, 415 for heldagsturen, 13 for aftenturen og 2x22 for pommesfriter og fish'n'chips til frokost snack.

Vi havde bestilt overfart kl 14, men var tæt på at spørge om der var plads kl 10.30, for der var lidt overskyet. Men Elias ville helst blive, så Elias hoppede i poolen, mens vi andre hyggede os på solsengene. Tiden fløj afsted og snart skulle vi ned til båden. Færgeoverfarten tog små 45 min. Vi blev fragtet fra færgen til vores campingplads i Hervay Bay, hvor camperen ventede os. Her var vi lidt i 16. Vi gad ikke til at bakke bilen sammen for at tage ud og handle og køleskabet var jo helt tomt, så vi gik på grillbaren ved siden af og købte burgere og fish and chips til tidlig aftensmad. Så var det tid til at skype Mormor, som blev rigtig glad for at se og snakke med os... Tror det er rigtig fedt for hende at vi denne gang har fået web-kameraet til at virke. Tror det er mere vigtigt at se og høre børnene, så alle historierne om hvad vi laver kan hun jo læse her...:-)

Fraser Island part 1

Næste store oplevelse, der ventede var 3 nætter – 4 dage på Fraser Island fra d. 15. - 18. november. Vi havde hjemmefra booket 3 nætter på Kingfisher Bay resort – et 4 stjernet eco-certificeret resort på Frasers vestkyst – en lille pause fra autocamperlivet med tid til at nyde livet med poolen på hotellet og at opleve øen.

Fraser Island er verdens største sand-ø – 123 km lang og 22 km på det bredeste punkt med sandbanker på op til 240 m. Boringer i undergrunden har påvist 100 meter sand under øen. Sandet er fint lyst silica-sand og firhjulstrukne køretøjer er de eneste, der kan færdes på øen. Der er asfaltveje omkring de to resorts på øen, ellers er alt andet veje med løs sand og så selvfølgelig den 75 mil lange "strand-motorvej" på østkysten. Det er ikke muligt at bade i havet på vestsiden, da strømmen er stærk og at forekomsten af hajer er ret stor. Til gengæld har øen flere ferskvandssøer, med det smukkeste klare vand og ligeså små floder med klart og helt rent vand.

Vi blev hentet fra campingpladsen d. 15. november kl. 7.30. Vi havde betalt 20 $ for at have vores camper stående på campingpladsen på samme spot, som vi havde boet de sidste par nætter - og med strøm på. Vi turede lidt rundt til et par andre hoteller og campingpladser inden vi nåede bureauet, hvor vi skulle hete vores boardingpas til færgen. Vi endte med at vente der ved et lille butiksstrøg i næsten en time, fordi færgen var forsinket. Overfarten tog en lille time og vi måtte punge 125 $ for 3 mand.

Da vi ankom til Fraser hoppede vi straks i poolen. Vores værelse ville først være færdig kl 14, så vi havde små 4 timer. Vi fik endelig vores nøgler, men det viste sig at være et forkert værelse vi havde ventet på. En anden Møller/Muller havde booket et dobbelt værelse. Vi fik dog hurtigt det ordnet, så vi fik det rigtige. Vi havde nemlig booket en lejlighed med eget køkken, så vi selv kunne lave mad. Det viste sig at være et helt hus, med to soveværelser og stort køkken med opvaskevaskine og stort køleskab... og spa på badeværelset. Jo jo luksus. Lea fik en god lur i soveværelset. Britta lavede mad. Elias så børnetv og René tømte kamera. Da Lea vågnede gik vi ned i receptionen for at afklare hvordan vi skulle opleve øens herligheder. Leje en 4hjulstrækker og selv køre rundt eller tage på en organiseret tur. Gutten i receptionen så dog ingen vanskeligheder ved at vi tog turen med lille Lea. Det gjorde "de" hele tiden, så før vi havde set os om, havde han booket os ind til heldagstur rundt på øen dagen efter... Og vi takkede ja og slugte at det ville koste os 415 $ (dog inkl frokost og morningtea). At leje en bil selv ville koste 360$ plus benzin og mad.

Vi bookede os også ind på en lille aftentur i lokalområdet. En times tid rundt ofr at se på dyreliv ved nattetide kl. 7.30 samme aften. Vi gik tilbage til værelset og lavede mad og gjorde os klar til gåturen. Vi mødte op i receptionen sammen med 20 andre, der også havde tilmeldt sig turen. Lidt for mange til at man kunne få det fulde udbytte. Vi gik i mørket ad gangbroer omkring resortet.og lyste ind i krattet og i lagunerne i jagt på små frøer (rocketfrog) og giftige edderkopper i huler i jorden. Britta havde Lea i bæreselen, men det var ikke nok til at få hende til at falde til ro i og i søvn, så det blev til en gående amning med bæreselen i funktion som slynge. Vi fortsatte ned på stranden, hvor guiden havde lovet os kig efter rokker og andre havdyr, men jeg tror tiden løb fra ham, for han satte tempoet op og forlod hurtigt stranden igen og gik retur. Men ok en fin lille tur langs lagunerne blev det til.

Lea vågnede op som vi kom tilbage på værelset og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen. Så den blev 22.30 inden det hed nat for hende. Elias sov ved 21 tiden.

Fraser dag 2.

Idag bød på den store rundtur rundt på øen. Vi var godt nok ved at fortryde valget af guidet tur, da vi så antallet af mennesker ved mødestedet. Men vi blev fordelt i to busser og tog ruten rundt lidt forskudt, så vi var kun ca 30 samlet. Vi var ikke kommet mange meter ud af resortet før de bløde sandveje startede. Bussen er en ombygget lastbil med firhjulstræk, så den kunne med den erfarne chauffør manøvrere rundt i det løse sand. Vi gled nu lidt rundt på den smalle ensporede vej. Heldigvis har busserne forkørselsret, så det var bilerne der skulle holde tilbage og bakke, hvis to køretøjer skulle krydse hinanden.Lea faldt i søvn med det samme og måtte vækkes, da vi nåede første stop - Lake McKenzie. Søen med sit klare blå vand og hvide sandstrand. Elias hoppede straks ud i vandet og Britta og Lea efter. Da René kom tilbage fra sin foto-runde, tog Britta sig en bodu-scrub i det bløde sand. Det føltes lækkert og man blev ganske som guiden sagde 10 år yngre af vandet i Lake McKenzie. Vi havde en god time ved søen, så der blev også tid til at give Lea noget mad og at nyde en kop kaffe med lækre chokolade-cokkies til.

Vi kørte videre. Lea peb lidt men holdt hurtigt op igen.Næste stop var central Station, hvor der i over 100 år indtil 1991 har været drevet skovhuggeri af de store ligesstammede Kauri-træer og andre nåletræer og hård-træer.

Den smukke klare flod Wanggoolba Creek gled stille gennem Pile Valley og vi fik mulighed for at gå et par km langs den i den stille regnskov. En dejlig gåtur, hvor Elias og Britta gik hånd i hånd med Lea sovende i bæreselen.

På bussen igen og lidt piberi kørte vi mod Eurong resort, hvor en buffet-frokost ventede os. Lea spiste en stor portion suppe og ris og appelsin til dessert. Vi havde en times tid til frokost. René og Elias nåede lidt omkring. På stranden - den store brede 75 miles beach var der godt gang i den med 4WD biler, busser og crossere. En motorcykel var netop væltet og der holdte politi og ambulance, for at tage sig af ham.

Snart blev et vores tur til at cruise stranden. Her gælder de almindelige færdelsregler - max 80 km i timen, sikkerhedssele og venstrekørsel. Men ellers er der ikke noget normalt over at ræse afsted på den store strand. Efter en stund stoppede vi op foran et lille 7 personers fly. Piloten trådte ind: Hvem vil med ud og flyve over Fraser, spurgte han. Det koster kun 75 $ og giver jer et kvarter i luften. René vendte sig om mod Britta og spurgte: Hvad kostede det?75 $ svarede hun og tilføjede: Vil du have det i fødselsdagsgave? Ja tak, René rejste sig fluks og som den første og rev i sin beslutsomhed 5 andre med på flyveturen.

Vores rejserute 2012 update

REJSEPLAN AUSTRALIEN

Dato	Rute/sted	Tid	Bemærkninger
16-10-12	Mørke -CPH -Lon-Singapore		Afg. Mørke 9.07 - Ank. CPH 13.30 Afg. 16.30 London 18.25 afg. 21.30
17-10-12	Singapore		Hotel i Geylang
18-10-12	Singapore		ZOO og Night Zoo
19-10-12	Singapore Afg. Kl?		Marina Bay, Singapore Flyer, Singapore River, Merlion, Chinatown
20-10-12	Cairns kl. 12.15 3 nætter		Hotel Rygdes Plaza
21-10-12	Cairns + lagune
22-10-12	Kuranda tog + skyrail
23-10-12	Fitzroy Island 3 nætter
24-10-12	Fitzroy Island
25-10-12	Fitzroy Island		René på outer reef - dyk/snorkle
26-10-12	Fitzroy-autocamper-port D 2næ	1,10	Afhente camper- proviantere
27-10-12	Port Douglas – Big4 port D	0,15
28-10-12	Port D – Ravenshoe	2,30	Atherton Tableland - Vandfald
29-10-12	Ravenshoe – Undara 2 nætter	2,30	Sunset-tour til grotter
30-10-12	Undara		Tur til Lavagrotter
31-10-12	Undara – Charters towers 2 na	6
01-11-12	Charters towers		Rundt i byen
02-11-12	Charters – Townsville 1na	1+1,35	Via Ravenswood
03-11-12	Reef Aquarium – Billabong 1na	0.20
04-11-12	Billabong - Bowen 1 na	2,36	Billabong Sanctury
05-11-12	Bowen – Airlie Beach 2næ	1,09	Lagune
06-11-12	Whitsundays		Heldagstur
07-11-12	Airlie - Cape Hillsborough 2næ	1,45	lagune
08-11-12	Cape Hillsborough		Bush-walk og pool
09-11-12	Cape – Capricorn caves 1 na	4,15	7 timers kørsel
10-11-12	Capricorn – Rockhampton 1 na	0,3	Grotter - shoppingcenter
11-11-12	Rockhampton – Anges Water 1na	2,45	Surf strand
12-11-12	Agnes Water – 1770 - Bundaberg	2	Strand, lidt by
13-11-12	Bundaberg – Hervey 2 na	1,38
14-11-12	Hervey
15-11-12	Fraser 3 næ		Kingfisher bay resort
16-11-12	Fraser
17-11-12	Fraser
18-11-12	Fraser - Hervey - Noosa	2,35
19-11-12	Noosa eller en park v Brisbane?		EKSTRA DAG
20-11-12	Noosa – Steve Irving - Brisbane	1+1
21-11-12	Brisbane eller Surfers paradise?		EKSTRA DAG
22-11-12	Sea world - surfers	1	Evt en time videre til Byron
23-11-12	Surfers – Byron	1,12
24-11-12	Byron - Yamba	1,48
25-11-12	Yamba – coffs Harbour/dorrigo?	1,53/2,45
26-11-12			EKSTRA DAG
27-11-12	Dorr/Coffs harbour – Port Mac	2,15- 2½
28-11-12	Port Mac – newcasttle	3,08
29-11-12			EKSTRA DAG
30-11-12	Newcasttle - bluemountain	2,54
01-12-12	Blue Mountains
02-12-12	Blue Mountains		EKSTRA DAG
03-12-12	Blue Mountains - Bondi	1,3
04-12-12	Sydney
05-12-12	Sydney
06-12-12	Aflevere camper		Inden kl 11 FIND HOTEL 4 nætter
07-12-12	Sydney
08-12-12	Sydney
09-12-12	Sydney
10-12-12	Afrejse Sydney kl ?
11-12-12	Hong kong
12-12-12	Hong Kong
13-12-12

Dato	Rute/sted	Tid	Bemærkninger
16-10-12	Mørke -CPH -Lon-Singa		Afg. Mørke 9.07 - Ank. CPH 13.30 Afg. 16.30  London 18.25 afg. 21.30
17-10-12	Singapore kl 17.30          2 nætter		hotel i Geylang
18-10-12			ZOO og Night Zoo
19-10-12	Singapore Afg. kl. 21.30?		Marina Bay, Singapore Flyer, Singapore River, Merlion, Chinatown
20-10-12	Cairns kl. 12.15             3 nætter		Hotel Rygdes Plaza
21-10-12	Cairns + lagune
22-10-12	Kuranda tog + gondol
23-10-12	Fitzroy Island                  3 nætter		Hotel
24-10-12	Fitzroy Island
25-10-12	Fitzroy Island
26-10-12	Fitzroy-autocamper-port D 2næ	1,10	Afhente camper- proviantere evt. krokodillefarm
27-10-12	Port D
28-10-12	Port D – Ravenshoe (vandfald)	2,30
29-10-12	Ravenshoe – Undara      2 nætter	2,30
30-10-12	Undara
31-10-12	Undara – Greenvale               1 na	2,55
01-11-12	Greenvale – Charters towers 1 na	2,53
02-11-12	Charters – Townsville           2næ	1+1,35	Via Ravenswood
03-11-12	Magnetic Island		Endagstur? Bookes?
04-11-12	Townsville - Bowen              1 na	2,36
05-11-12	Bowen – Airlie Beach           3næ	1,09
06-11-12	Whitsundays		1-2 dage??? Bookes?
07-11-12	Whitsundays/airlie		EKSTRA DAG
08-11-12	Airlie – Cape Hillsborough  1 na	1,45
09-11-12	Cape – Carmila                      1 na	2,00
10-11-12	Carmila – Rockhampton        2 na	2,35
11-11-12	Rockhampton		EKSTRA DAG
12-11-12	Rockhampton - 1770             1 na	2,45
13-11-12	1770 – Bundaberg                 1 na	2,00
14-11-12	Bundaberg – Hervey            1 na	1,38
15-11-12	Fraser                                    3 næ		Kingfisher bay Hotel
16-11-12	Fraser
17-11-12	Fraser
18-11-12	Fraser - Hervey - Noosa	2,35
19-11-12	Noosa eller en park v Brisbane?		EKSTRA DAG
20-11-12	Noosa – Steve Irving - Brisbane	1+1
21-11-12	Brisbane eller Surfers paradise?		EKSTRA DAG
22-11-12	Sea world - surfers	1	Evt en time videre til Byron
23-11-12	Surfers – Byron	1,12
24-11-12	Byron - Yamba	1,48
25-11-12	Yamba – coffs Harbour/dorrigo?	1,53/2,45
26-11-12			EKSTRA DAG
27-11-12	Dorr/Coffs harbour – Port Mac	2,15- 2½
28-11-12	Port Mac – newcasttle	3,08
29-11-12			EKSTRA DAG
30-11-12	Newcasttle - bluemountain	2,54
01-12-12	Blue Mountains
02-12-12	Blue Mountains		EKSTRA DAG
03-12-12	Blue Mountains - Bondi	1,3
04-12-12	Sydney
05-12-12	Sydney
06-12-12	Aflevere camper		Inden kl 11 FIND HOTEL 4 nætter
07-12-12	Sydney
08-12-12	Sydney
09-12-12	Sydney
10-12-12	Afrejse Sydney kl ?
11-12-12	Hong kong		FIND HOTEL
12-12-12	Hong Kong
13-12-12

Caprivorn caves

Caprivorn Caves

Fra Cape Hillsborough kendte vi ikke dagens mål, men det endte med at være ved Caprivorn caves 362 km og 7 timers kørsel (pauser med indkøb, tankning, amning, frokost). Lea opførte sig mere roligt en vanligt og sov 3 gange... første gang i 40 min inden vi handlede, anden gang i 40 min og så sandelig om hun ikke faldt i søvn igen efter 5 min og sov 35 min mere. Dygtig baby. Hun vrælede stadig, men ikke i flere timer. En halv time måske og et kvarter lidt senere. Håber det er ny stil:-)

Dagen viste sig at vi kunne tage et ordentligt stræk i bilen. Britta havde fundet campingpladser langs vejen i tilfælde af at vi ikke skulle køre længere og det endte med dette sted ca 25 km nord for Rockhampton. Vi er dermed næsten en dag forud for planen og kan derfor fint bruge formiddagen på at opleve limstensgrotterne ved Caprivorn.

Cape Hillsborough

Cape Hillsborough National park

Vi fandt vej til en dejlig natur park med en campingplads lige ned til vandet. Den ligger midt i nationalparken Cape Hillsborough. Her skulle vi være i 2 nætter. Vi gik straks ned på på den brede og lange strand og dyppede tæerne. Elias var tæt på at hoppe i med alt tøjet på. Men Britta var lidt bekymret for den der stinger-season, så hun lod ham ikke gøre det. Vi gik en runde på pladsen og mødte 4 wallabys (små kænguruer), der græssede i det nyvandede græs.

Det var tid til at lave aftensmad. Vi skulle have vores australske burgere, som er færdigformede bøffer, bacon og groft toastbrød med grønt til. Vi lavede maden i køkkenet og spiste også der. Der er lidt bedre plads og lidt mere stabile borde i køkkenet og så møder man jo også de andre rejsende, der bliver tiltrukket dertil. Køkkenerne er åbne rum – altid udstyret med en gasBBQ og som regel også med mikroovn.

Som mørket faldt på, kom possums frem. De puslede omkring træerne men var ret modige og kom helt ind i køkkenet. Hvad kan jagten på mad ikke få dyr til. Da vi sad og studerede én, der hoppede rundt blev vi skudt efter med possum-prutter... Hvad søren kunne de det – skyde flere meter? Men med et syn opad med lommelygten blev det klart for os at synderne hoppede rundt i grenene i et stort træ over os.

Natten faldt på, som den gør tidligt for os. Britta går i seng med børnene, da Lea stadig sover ustabilt om aftenen og natten. På gode dage ammer hun 2-3 gange plus godnat-amningen, men der er altså også nætter hvor hun ammer 10 gange eller bare konstant skal have brystet i munden. Rigtig rigtig dumt, når man er 8 måneder, men det er altså ikke nemt at gøre noget ved, når man bor 4 mennesker på 5 kvm og har en baby i armhulen. Så det bliver en kamp at tage når vi kommer hjem.

Dagen efter i Cape Hillsborough stod Britta op kl 5 for at se kænguruer og wallabys komme ned på stranden ved solopgang. Det var hyggeligt og sjovt at se, men lidt af romantikken gik af det, da det gik op for hende at de blev fodret med korn, der var lagt i småbunker på stranden. Så var det jo ikke spor naturligt at de var på stranden. Men ok... det gav en rolig start og så er man da oppe og igang. Efter måltidet hoppede de op på campingpladsen og i krattet omkring og Britta gik med og stod en stund og gloede på de søde dyr.

Efter morgenmad og morgenhygge var resten af familien klar til dåd og vi gik en af ruterne i nationalparken. Den gik igennem krat og regnskov og fortalte historien om hvordan Yumi folket havde levet i og af skoven. Det var en varm tur, men heldigvis var en del af den i skygge fra træerne i skoven. Vi havde taget klavognen med efter anbefaling fra receptionen. Det var dog en lidt bumlet tur med rødder og rullesten, men det gik...

Tilbage efter de ca 4 km fik vi et stykke brød (Vores frokost består af groft toastbrød med kyllingebryst, skinke eller salami) og Lea blev puttet og sov knap to timer (med hjælp). Imens kiggede Elias Lillenørd på Ipad'en og René sov i campingstolen. Elias, Lea og Britta hoppede i poolen, mens René gik en tur hen af stranden for at tage billeder og i lavvande at gå over på naboøen. Han var dog lige ved at blive fanget i højvandet, som med uventet fart kom retur, så han fik travlt med at komme tilbage. Det var godt det samme, for hjemme var badeturen endt i kaos for Britta, fordi Lea havde skidt i badebleen og lidt ud på håndklædet, så der var lort alle steder, da de hoppede under bruseren for at få styr på sagerne. Øv... og så skulle Elias selvfølgelig tisse. Hm... hvorfor sker det bare, når man er alene med børnene.

Men situationen blev reddet. René lavede aftensmad i camping-køkkenet, mens Lea fik eftermiddagsmad. Vi spiste, hilste på possums og på de andre campister i køkkenet.

Næste morgen stod også René op til solopgang og kænguruer kl 5. Vi pakkede sammen og kørte ved 8 tiden videre sydpå. Hvorhen vidste vi ikke... men det ville dagen vise.

Whitsundays

En minibus samler os op kl 8.45 og kører os de 5 min ned til Marinaen, hvorfra vores båd sejler. Vi er en 35-40 gæster. Som vanligt når vi møder andre tustister er langt de fleste fra Australien. Herligt som de rejser rundt i deres eget land. Men det er jo også så stort at de kan rejse her i måneder og stadig ikke have set det hele. Vi møder rigtig mange pensionerede ægtepar, der kører rundt med deres campingvogn i flere uger eller måneder. På denne tur er der også to familier med to børn hver. En pige på 2 år og en dreng på snart 5 og 6 år i hver familie. Elias falder i hak med Ethan på snart 5. De fjoller og hygger sig, som de nu kan med den sproglige barriere. Men for Elias har han fået en ven.

Mens vi sejler de første 30-40 minutter bliver folk udstyret med stinger-heldragte. Det er blevet sæson for de farlige vandmænd, som brænder helt forfærdeligt med sine sting. Lea får en tår og sover hele vejen i den rullende søgang. Vi når et par bugte på nordsiden af Hook Island og snorkelfolket springer i vandet. Elias og René snorkler, mens Lea og jeg tager en tur i gummibåden, som har en glasbund. Det burde nu have været Britta, der snorklede, men sådan blev det ikke lige. Til gengæld blev Elias på denne snorkletur ret sej til at trække vejret igennem snorklen. Han kunne dog ikke også koncentrere sig om at bruge finnerne, så han endte med at komme til at fryse, fordi han lå så stille i vandet.

Vi fik kaffe og småkager inden sejlturen fortsatte rundt om de smukke Whitsunday øer. Vi sejlede nok en times tid, hvorimens Lea igen blev lullet i søvn ved brystet. Næste stop blev den lange og helt fænomenale strand Whitehaven. Stranden har det hvideste silica-sand, som er helt fint og blødt. Vandet var smukt og lækkert og de tre af os hoppede straks i bølgerne, mens René gik tur med sit kamera. Stranden mistede noget af sin charme for os fordi der var så mange mennesker. Der var flere turbåde, der stoppede der på samme tid. Men sådan er det jo, når mange vil have en bid af paradis. Så mister det noget af sin magi.

Badningen blev afbrudt af BBQ-frokost i palmernes skygger. Her holdt 4-5 store leguaner til – måske med god erfaring om at turister betød godbidder, selvom de ikke måtte fodres. Men det er jo ikke alle, der forstår sådan en besked.

Det blev tid til endnu en tur i bølgerne efter frokost. I det hele taget var der god tid på denne tur, så vi kunne fint følge med og nå at få dækket alles behov for både badning, mad og tid til fortografering.

Alle mand i gummibåden igen og op i den store båd. Sidste sejltur inden hjemturen bød igen på en lur til Lea. Målet var Inlet Lookout, hvorfra der er den smukkeste udsigt over Whitehaven stranden og vandene omkring, der kaldes i de tusinde blå farver fordi der i sollysets skær opstår en utrolig farvelade af blå i vandet og sandet.

Turen gik en times tid hjemad. Der blev serveret osteplatte og igen sov Lea. Vi blev kørt tilbage til campingpladsen (seabreeze) og hoppede i supermarkedet Coles, som lå lige ved siden af. Aftensmad – bad til alle og så godnat og tak for en helt utrolig dejlig og smuk dag.

Dag 5 - Ankomst til Australien

Så nåede vi endelig Australien. Godt nok en lang vej med mange flyvninger.. Men nu er her. Vi landede i Brisbane lokal tid om morgenen og manglede endnu 6 timers rejse. Tre timer til transfer i lufthavnen, 2 timers flyvning til Cairns og turen far lufthavn til hotel.

Men det forløb nu fint. Lea sov hele den næste flyvning. Vi ankom vel i Cairns og fik hurtigt vores bagage og en taxi (23$) til vores hotel Rygdes Plaza i centrum af Cairns.

Undara Part 1

Undara er en nationalpark som ligger på vej mod den australske outback. For 190.000 år siden kom Undaravulkanen i udbrud og skabte floder af lava fra sin kerne. I takt med at lavaen flød afkøledes overfladen og skabte en stivnet hinde, som langsomt tyknedes, mens den rødglødende lava fortsat flød inden i. Imidlertid ophørte udbruddet og lavafloden stoppede og efterlod de stivnede tuneller til fremtiden at opdage. Vegetationen voksede frem og dækkede med tiden lavaområdet med savanne-lignende vegetation. Indtil '70erne var området blot endnu en cattle-ranch indtil områdets geologiske særpræg blev opdaget. Tidligere rancharbejdere kom nu tilbage for at se det område, de havde færdes i med nye øjne. De havde ikke opdaget tunnellerne, mens de havde arbejdet på jordene, men de havde ofte oplevet at heste og kvæg ikke ville passere bestemte områder, og mistænker at dette måske har været fordi dyrene har fornemmet at jorden var usikre med tynde lavaskorper under jorden. Med tiden er loftet i flere af tunnellerne brast sammen og dermed er adgangen til det underjordiske net af tuneller gjort muligt. Der er udforsket 160 km, men mere menes at eksistere.

I '90erne blev nationalparken erklæret for nationalpark og familien afbrød deres kvægbrug og helligede sig turismen og driften af nationalparken og startede opbygningen af Undara Lodge og Undara Experience. De købte en bunke gamle engleske og australske togvogne og byggede dem om til reception, bar, restaurant og "hotel"værelser. Endvidere kan man bo i telte med fast bund med små køkkener udenfor, på sovesal og i egen camper eller telt.

Undara ligger i bushen og dermed også midt i dyrelivet. På pladsen bor også 4 kænguruer, som man kan komme ret tæt på. Sjovt endelig at møde dem vildt og i live.

Vi tjekkede ind på en power-site og bookede samtidig os ind på to ture til tunnellerne. En aftentur samme aften – Wildlife at sunset og en formiddagstur næste dag – active explorer, som var den eneste tur, der var ledig næste dag.

Vi brugte en stund ved poolen for at køle vore hede kroppe ned. Derefter fik vi lidt travlt med at lave aftensmad. Vi skulle spise tidligt, da vi allerede skulle møde til Sunset turen kl. 17.25. Men vi nåede det og kom godt afsted sammen med vores guide og ialt ca 15 turister.

Undara Part 2

Wildlife at Sunset var en rigtig god tur. Vi kørte en runde i parken og så en hel del vilde kænguruer springe rundt i det høje græs på savannen. Imens fik vi en fortælling om de forskellige arter, hvilket skabte en god bund for mødet med kænguruerne på resten af vores rejse. (Prettyface-wallabys – små kænguruer som så ud som om de smilte fordi de havde lyse aftegninger på kinderne – Pademelons - Eastern Grey)

Bussen stoppede og vi kravlede op på en lille knold i landskabet. Herfra var der udsyn over den vidtrækkende savanne mod flere 100.000 år gamle vulkankratre dækket af træer. Det var ikke til at se at jorden var dækket af lava og at der underjordisk gemte sig langstrakte lavatunneller.

Imens solen begyndte sin nedtur bag horisonten fik vi serveret mousserende vin, juice og platte med forskellige oste og frugt. Det var fint. Og hyggeligt. Lea sad i bæreselen og blev fodret med kiks af Elias.

Solen gik ned bag et skydække og vi gik ned i bussen og kørte kort til næste stop – en lave-tunnel, hvor vi i mundingen skulle opleve flagermusenes natlige basken ud af grottens mørke. I grenene over trappen hang en lille slange og håbede på sit held med aftenens begivenhed. Flagermusene susede forbi ørerne på os. De virkede større i deres himmelflugt end tilfældet er for reelt vejer de kun 3-4 g og det vil derfor føles som at blive ramt af en sommerfugl, hvis det usandsynlige skulle ske at en mini-flagermus skulle fejle og ramme ind i os.

Vi kunne ikke bare skyde løs med kameraerne, for så snart blitzene oplyste rummet ophørte flagermusenes himmelfart. Lyset fik dem til at søge tilbage i grotten og vi skulle da vente et par minutter på at strømmen byggede sig op igen. Derfor tog vi billeder på kommado... 1-2-3- nu, så alle kunne nå at få billeder inden flagermusene igen var væk.

Efter denne oplevelse var turen slut og vi kørte tilbage til resortet, fandt camperen og hoppede i kanen.

Næste dag havde vi tilmeldt os endnu en tur, hvor vi skulle vandre rundt i flere af tunnellerne og høre om deres opståen fra et lavaudbrud for 190.000 år siden. Active Explorer hed turen og vi var spændte på om det ville blive for aktivt til at vi kunne have børnene med, men det var uden grund at vi havde bekymret os. Vi var glade for at vi ikke havde haft valget mellem den aktive og den almindelige tur, for jeg er sikker på at den aktive tur gav os en tand mere adventure, der gjorde den mere spændende for os end den almindelige. Det eneste sted, hvor Britta var udfordret med Lea i selen på ryggen, var da vi skulle ned gennem et hul til en lava-tunnel og ned af en skrænt til bunden af tunnellen. Guiden mente ikke jeg kunne, men at det var mit eget valg. Det gik uden problemer. Vi kom alle sikkert ned og op igen. Elias nød de spændende klatringer og var den første oppe og nede hver gang. Vi bevægede os rundt i 4-5 tunneller.

Vejen til Undara

Turen til Undara og ud igen ville blive vores lille eventyr ud i den australske outback. Det var ikke særlig langt ud, men væk fra kysten var det dog. Vi var forberedt på lange lige øde veje, hvor vejen bestod af et spor på tre meter med rabat til hver side dækket af Australiens karakteristiske røde jord. Og vi var forberedt og spændte på mødet med de australske roadtrains, som også utallige skilte advarede imod. Roadtrains er lastbilstog med tre vogne, således at dette monstrum kan måle op til 53 meter i længden. Disse mange tons kommer så brølende hen af landevejen med monopol på den stribe asfalt, som vejen tilbyder. Så alt andet levende har bare at komme væk. Det vidner de mange døde kænguruer i vejsiden om ikke altid lykkes. Vi så også en enkelt ko og når man ser på lastbilernes massive fronter kan man godt regne ud hvilken kraft de må ramme med. Så væk fra vejen, når du ser et roadtrain. Heldigvis eller måske desværre var langt det meste af vejen ind til Undura lavet dobbeltrettet, så nu var der plads til at passere hinanden. Eller rettere de var vej at rette vejen ind til det, for hold da op hvor var der meget vejarbejde. Ja, det var tilfældet i hele Queensland. Ikke mange km uden vejarbejde, hvor hastigheden skulle sættes ned eller bilen helt skulle stoppe, for at vente på forbipasserende.

Vi kørte fra BIG4 campingpladsen udenfor Port Douglas om morgenen. Udover at æde halvdelen af turen til Undara, skulle vi køre igennem Atherton Tableland med stop i nogle småbyer og ved en række vandfald, inden målet Ravenshoe forhåbentlig kunne nås til eftermiddag. En køretur på 2,5-3 timer, men som endte op i 7 timer pga af alle stoppene.

Det var første reelle køretur og børnene klarede det fint. Lea tog sin første lur, men blev vækket da vi skulel tanke. Vi gjorde holdt til formiddag i en hyggelig historisk landsby, Yungaburra, hvor der tilfældigvis var folk-festival og markedsplads. Så den lille by åd lidt flere timer end ventet, men det var hyggeligt. Elias fik mod på at male en medallon i børneteltet. Vi spiste frokost under store træer ved vores bil (grovtoast og kalkunbryst) og ræsede omkap ned til toiletterne;-)

Næste sight var et vandfalds-circuit omkring byen Millaa Millaa. Vi fik dog kun 2 ud af 5, da vi syntes tiden rendte fra os og vi stadig havde en times tid til campingpladsen. Der blev dog tid til en dukkert for Elias i det første vandfald... i ro og idyl indtil en bus-fuld unge mennesker væltede ind og forvandlede den lille hyggelige plet til et hvinende cirkus. Vandet var ret køligt.

Vi nåede dog hurtigere end ventet til Ravenshoe – en lille outback-by med brede gader og få butikker. Lidt derfra på hovedvejen fandt ve et campervan-sted, som vist mest var for fastliggere... og hold da op, hvordan kunne folk bo sådan... bliksskure bygget omkring ældgamle mosgrønne campingvogne. Men det var billigt og det var kun en nat.

Vi var i god tid, så der var tid til afslapning inden vi skulle lave aftensmad.

Næste morgen fortalte camping-fatter os at der i den lille å for enden af pladsen kunne spottes de søde næb-dyr her om morgenen (og inden solnedgang). Vi gik derned og sad og kiggede et stykke tid. Men man skal have god tid og tålmodighed og være stille... og det er måske ikke dyder vi kan præstere med to små børn. Så ingen næbdyr... men en masse skildpadder så vi i vandet De var nu også søde.

Vi pakkede sammen og satte kurs mod Undara, som vi nåede over middag.

Fitzroy

Klokken 8.30 skulle vi tjekke ind ved Sunlover Cruises som arrangerer endagsture til outer reef med stop på Fitzroy Island og dermed også transfer for turister, der skal overnatte på øen. Vi skulle dog først sejle kl. 9.30, så der var lidt ventetid. Men vi fik tjekket godt ud af hotellet og nåede alting uden stress.

Båden var en større båd med en del turister blandt andet en stor flok japaner (el.lign), så en del af højtaler instrukserne foregik på japansk. Sunlover har en ponton-platform på outer-reef, hvor man kan snorkle, tage på glasbundsbådtur, gå Bottumwalk uden at blive våd, svømme i lille indhegning og meget mere. Men det var altså ikke vores ærrinde for dagen.

Vi skulle de 45 min ud til Fitzroy Island, en tropisk ø, hvor vi hjemmefra havde booket 3 overnatninger på resort. Turen derud vuggede lidt og Elias blev lidt bleg, men det gik. Vi nåede øen, som kun huser dette ene resort, så landgangsbroen var resortets mole. Vi kunne få vores værelse med det samme, så vi indtog det straks. Det var en stor 2 værelses lejlighed med soveværelse, fint køkken, stue med sovesofa og flot badeværelse.

Lea blev puttet og sov et par timer. René passede hende på værelset mens Britta og Elias hoppede i poolen. Da alle var forenet kom Lea også et smut i pooen, mens René gik en tur med sit kamera. Sidenhen gik vi alle en tur hen ad stranden. Den er ren koral og umulig at gå på med bare tæer. Vi fortsatte igennem bushen med klapvognen på slæb mod Nudey Beach, som skulle være øens bedste og flotteste. Jeg synes nu at der var en del strøm, så det var ikke bedst for Elias. Lea var faldet i søvn på bumleturen derover, så vi blev på stranden til hun vågnede igen og bar hende denne gang tilbage.

Vi stoppede ved strandbaren og fik en solnedgangsøl inden det blev tid til at lave mad på værelset. Herefter hoppede vi i bad og i seng... Elias i stuen og vi andre i dobbeltsengen i soveværelset.

Næste formiddag var der lavvande og dermed en sandstrand på den ene side af molen. Britta og Elias hoppede i bølgerne. Koralerne var kun få meter fra vandkanten, så vi lejede et snorkelsæt og prøvede at snorkle. Det var dog ikke helt nemt for Elias at styre vejrtrækningen igennem snorklen, når han er vant til at kunne puste vand ud af næsen, når han dykker. Han er jo en sej svømmer og ikke mindst dykker, men han skulle lige have styr på snorklingen. René og Lea dukkede op og vi bestilte en glasbundsbådtur ud til revet omkring øen til næste dag. Ved nærmere eftertanke kom Britta dog til at tænke på om ikke René skulle tage en snorkletur ud til outer reef hvor sigtbarheden er noget flottere end her i revet. Britta ville ikke kunne tage alene afsted, da Lea jo stadig er afhængig af sin mad og søvn hos moar...

René ville selvfølgelig gerne afsted og endte med at booke sig på en heldagstur den næste dag. Bare fordi Britta ikke kan tage afsted, skal det jo ikke gøre at ingen af os kan komme afsted. Så det blev planen... René på Outer reef tur og vi ander på glasbundsbådtur.

René prøvede også at snorkle i vores eget rev og vi nød resten af dagen ved strand og pool inden aftensmad, bad og godnat.

Dagen efter tog René afsted før vi andre stod op. Lea vågnede dog ved 9 tiden og var ved at få en tår da René skrev at vi skulle komme ned til molen, hvis vi var vågne. Så Britta hoppede ud af sengen og hev begge børn med sig. Det viste sig at båden fra Cairns havde reddet en nødlidende havskildpadde op af havet, som de ville hjælpe tilbage til Cairns til Turtle-hospitalet for at denne kunne få hjælp. Men inden den kunne komme så langt lå den altså her ved bådehuset på Fitzroy Island. Det var en stor hun... 70 år eftersigende. Den havde ligget i vandoverfladen og kunne ikke dykke ned igen. Formentllig havde den noget gas ophobet enten i mave eller lunger pga en betændelsestilstand. De var 4 mand til at slæbe skildpadden fra bådehuset til stranden, hvor en dykker svømmede over til Cairnsbåden med den og de fik slæbt den ombord.

Vi havde vinket farvel til René, som var kommet lidt forsinket afsted pga skildpadde-porstyret. Vi satte os til at vente på at den lille kiosk ville åbne, så vi kunne få noget brød til morgenmad. Efter morgenmad, solcreme og hvad det nu kræver nærmede den sig 11 inden vi kom ud af døren igen. Vi gik på stranden og Lea blev puttet i barnevognen, hvor hun sov i 1½ time. Der var ret meget lavvande nu. Elias og Britta fik snorklet lidt, men det var som om det var alt for lavvandet. Vi turde ikke svømme over koralerne, fordi vi var bange for at ramme dem med maven eller svømmefødderne. Så efter en stund ved stranden gik vi op i poolen og ved 13 tiden op på værelset. Glasbundsturen var kl 14 og vi skulle have frokost inden.

Vi nåede det lige til kl 14 og kom omborg på den lille båd sammen med ca 10 andre. Det havde blæst noget om natten, så vandet var noget oprørt og derfor var udsynet lidt begrænset. Vi så faktisk ikke mere end vi kunne se når vi snorklede. En times tid var vi derude. Det gik fint med begge børn. Lea endte med at falde i søvn på vej tilbage.

Vi stod lidt og kiggede på fisk på molen og så kom René retur efter en hel fantastisk dag, hvor han udover at snorkle var blevet lokket til at dykke. To dyk blev det til. Med maske, flasker, blybælte og det hele. Han var vist lidt stolt og overrasket over sig selv.

Vi fik i kiosken og fik en is og gik på værelset og slappede lidt af. Til aften spiste vi i strandbaren inden sengetiden lokkede.

Det var alt for det tropiske ø-eventyr. Næste dag i et strålende solskinsvejr skulle vi tilbage til fastlandet og til livet på landevejen med vores autocamper.

Kuranda

Vi havde hjemmefra bestilt turen til Kuranda med transfer fra vores hotel og det hele. Vi ville ikke bruge de 1½ dag vi havde i Cairns på at rende rundt og arrangere alt muligt, så det var rart at noget var arrangeret. Derudover skulle vi have arrangeret bådturen til Fitzroy Island og have købt ind til dagene derovre, hvor vi ville have en hotel-lejlighed med eget køkken.

I bagklogskabens navn have vi nu ikke behøvet at have betalt for transfer frem og tilbage til hotel, men det var nu nemt. Turen, som vi tog og som de fleste tager til Kuranda, bød på en 7 km lang tur med en lille lukket gondol hængende over regnskoven mod Kuranda og en 1½ time lang togtur med et veterantog retur. Og i midten af dette havde vi nogle timer i regnskovsbyen Kuranda, som er kendt for at være beboet af alternative mennesker, hvilket viser sig i markeder og butikker med batik-tøj, urter, massage og andet godt.

Vi blev hentet kl 8.30, hvilket jo var lidt tidligt, når vi jo stadig havde jetlag. Men natten var gået fint, så det gik også fint med at komme op. Elias blev vækket i sidste sekund og vi kom alle fint ud af døren. Vi skulle samle folk op fra andre hoteller og køre et kvarters tid ud af byen, hvor Sky-line har deres afgangsplatform. Som vi nærmede os kunne vi se de svævende gondoler bevæge sig op over bjerget og forsvinde over rygningen et sted deroppe.

Snart hang vi der selv i vores egen lille gondol med udsigt ud over landskabet og kystlinien i det nordøstlige Australien. Og lige ned var regnskoven. Ikke mange meter over trætoppene svævede vi. Gondolbanen er bygget på bedst mulig vis uden at ødelægge naturen. Alle materialer, der ikke kunne fragtes ad vejen til Kuranda, er fløjet ind med en stor helikopter og arbejdsmændene måtte gå ind til byggepladserne, hvor søjlerne til gondolbanen skulle etableres. Efter sigende blev der kun fældet ti træer under byggeriet.

Turen kan afbrydes med to gåture ud i regnskoven. Det første stop var en lille gåtur rundt i regnskoen på gangbroer med små fortællinger om skovens træer og dyr, bla den store strudsefugl Cassovary, som spiller en væsentlig rolle i regnskovens øko-system. Andet stop var med udsigter til et stort vandfald, til en dæmning og til toget, som gjorde stop på den anden side af slugten.

Vel ankommet til Kuranda gik vi en tur rundt i byen. Det legendariske hippiemarked så ret tillukket ud og på et andet marked gik vi i stå foran en mand som havde en bod fuld af Didgeridoos til flere hundrede dollars stykket. Han gav gerne demonstrationer på dem og det var begge børn meget betaget af, så vi endte med at hænge ud der en stund. Han fortalte at han havde været i København og selvfølgelig Christinia, hvor han havde jammet hele natten i en hel fantastisk blues-koncert.

Vi spiste frokost i en park og så var tiden fløjet fra os. Den gik alt for hurtigt i byen. Vi kunne godt at have brugt længere tid. Men toget kl 14 ventede os, så vi gik ned mod stationen igen og provianterede os med en is, en iskaffe og en cola til togrejsen.

Kl. 14 tuttede toget af og satte igang. I tøffende knirkende sneglefart snoede toget sig afsted ned fra regnskoven mod kysten. Vi stoppede ved det store vandfald og så det fra den anden side. Vi så også et andet mindre vandfald, som vi nærmest kørte under. 14 tunneller og en masse snoninger senere var vi nede ved kysten i byen Freshwater, hvor vores transfer ventede. Vi var retur på hotellet ved 16 tiden.

Efter et hvil på hotellet gik vi ned til Esplanaden. Elias havde tigget og plaget om Mc Donalds mad (læs Happy Meal med gave og æske), men Britta kunne ikke lokkes med, så vi købte en Happy Meal til Elias og gik hen til den foodcourt vi havde spist ved før. Britta fik Thai buffeten igen og René fik en stor steak med pommesfritter. Vi gik en tur gennem natmarkedet og hoppede hjem i seng.

Dag 4 - redigeret

Dagen idag blev brugt til lidt mere udforskning af Singapore. Vi tog en taxi ind til Singapore Flyer, som er et højt Pariserhjul, der for en halv bondegård tager folk med op i Singapores højere luftlag. Også os. Man træder igennem et fiktivt security område, som om man skal flyve og ind i nogle store gondoler, som kan rumme 28 mennesker. Vi delte vores med en thailansk stor-familie, som selvfølgelig var mindst lige så interesseret i Lea, som i udsigten. Udsigten var nu rigtig god og tempoet var så tilpas roligt at man fint kunne nå at få det hele med.

 

Kort efter at vores halve time i luften var overstået, måtte de lukke hjulet, fordi et vældigt regnvejr væltede ind over Singapore. Vi blev i bygningen og spiste frokost på Subway og daskede lidt rundt indtil regnen stilnede så meget af at vi ville vove os ud i det. Vi ville gerne på et rivercruise og gik over helix-gangbroen til landingspladsen på Marina Bay Sands. Men da Lea sov kunne vi ikke komme med, så vi valgte at gå i støvregnen mod Merlion på den anden side af bugten. Vi gik forbi et flydende tennisstadium, hvor de var ved at stille an til noget musik eller fest. Vi kom også forbi Theatres of the bay, som ligger som to skildpadder eller bæltedyr ved vandkanten. Ved Merlion – som er Singapores vartegn – halvt løve – halvt fisk – var der et væld af mennesker. Det var næsten mere underholdende at se på alle de mennesker – asiater, som lod sig fotografere på alle mulige måder. Vi faldt ikke lige over bådholdepladsen der, så vi endte med at gå videre mod Boat Quay. De gamle pakhusekvarterer er bygget om til hyggelige gader a la Nyhavn med restauranter, caféer og pubber. Det sjoveste der, var at se på alle montrene med fisk, krabber og hummere, som stod klar til salg.

Vi fandt bådelandingspladsen og besluttede os for at tage en 40 min flod-rundtur, selvom vi nu havde gået det meste. Det var også dejligt forfriskende at komme ud at sejle, hvor en frisk brise lettede den trykkende varme i byen.

Som mange andre byer voksede Singapore op langs floden, så her ligger byens dominante historiske bygninger (sct. Andrews Katedral, old parliment house, supreme court house) og statuer bla af Sir Raffles, som var den europæer, der grundlagde byen. 

Efter sejlturen var der times tid til vi havde planlagt at tage til lufthavnen, for at flyve videre mod Australien. Vi gik derfor et smut ned i Chinatown og så en china-shoppinggade og et specielt tempel (hindu).

Vi hopper i en taxi kl 17.30 og når lufthavnen inden kl 18. Vi får vores bagage og betaler 9 $ mere for opbevaringen af det (16 $ ialt). Det var gået fint med at bære bagagen rundt i Singapore. Heldigvis var der jo regn og overskyet om formiddagen, så solen bagte ikke først på dagen.
Vi pakker rygsækkene om, så vores tøj er fordelt i begge rygsække. Vi tjekker dem ind. De har nu tabt sig to kg (bleer, babymad, tøj), så nu har vi 34 kg plus håndbagage.

Vi får alle 4 aftensmad og så er det tid til at gå til gaten og flyveturen til Brisbane med afgang 21.30. Turen tog 6,5 time og selvom det var nat var Lea sørme ikke meget for at sove. Først en time til halvanden før landing fik René vugget hende i søvn, men så sov hun også i armene på mig hele vejen igennem den lange kø til immigrationskontrollen. Elias så en film på sit tv og sov ellers som en sten resten af vejen.

 

Dag 3

Dag 3 startede ret sent. Først ved 12 tiden var vi klar til dåd efter en hård hård nat. Selvom vi stadig ikke var friske, måtte vi tage os sammen, så vi også fik oplevet lidt af Singapore. Planen for dagen var besøg i Singapores 2 zoos. Den ordinære og Night zoo.

Vi fik snøvlet os afsted. Købte noget toastbrød og æbler i en butik og spiste det til morgenmad/frokost. Hoppede på en taxi og kørte de 25 min ud til Zoo (23$).

Zoo var godt og spændende. Desværre måtte vi sande at vores hovedattraktion – pandaerne – som de har stillet mega stort op skulle komme i september – rigtig nok var kommet, men først vill åbne til offentligheden i december... hmmm skuffende. VI havde ellers talt meget om det med Elias, fordi hans ynglingsbamse er en panda. Han går nærmest ingen steder uden den. Vi fik ikke set nogen fodringer.Vi var dog også noget matte i knæene efter den hårde rejse og hårde nat, men vi fik nu noget ud af det. Det var først til sidst i zoo at kræfterne slap op. Og så måtte vi sande at vi manglede endnu en zoo – Night Safari.

Zoo lukkede kl 18 og Night Safari ville åbne kl 19.30. Vi købte 3 vand og en pose chips, som vi satte os på en bænk og guffede, mens Lea fik mad. Lidt opladte påny gik vi de få hundrede meter til Night Safari – en unik park, der først kommer til live ved mørkets frembrud. En ret spændende idé. Der var et ild-show udenfor ved restaurants-området, som helt opslugte Elias. Vi satte os og fik et par burgere og Elias en pastaret. Lea faldt i søvn og vi gik ind i parken.

Parkens hoved-færdelsåre er en tramrute, hvor man i ren safari stil kommer tæt på dyrene fra en lille bus/tog. Da Lea sov kunne vi ikke komme med den, men måtte gå ad små stier. Vi nåede tre af ruterne inden Lea belejliget vågnede ved et Tram-stop. Det var en ret god oplevelse at gå i mørket af de små stier og se ind i de svagt oplyste områder, hvor dyrene gemte sig. Det gjorde oplevelsen af dyrene mere intens end vanligt, fordi fokus var så indsnævret. Man skulle ikke forholde sig til andet end at følge den ene sti, der var og se de dyr der var. Vi hoppede på tram-men og også her var oplevelsen ret intens. En guide på toget hviskede fortællinger om de dyr vi så og vi kørte stille forbi dem. En god oplevelse. Men vi var trætte og da vi havde kørt en halv runde med trammen og nåede udgangen valgte vi at takke af. Vi kunne have taget en hel runde og gået de sidste to stier og set et efter sigende ret fedt show med "Creatures of the Night". Men det gjorde vi ikke. Vi var trætte, Britta hovedpine... og hvordan ville natten blive??? Næsten ikke til at overskue. Så vi forlod zoo'sene, men synes egentlig vi havde set vores – gjort det godt – vores betingelser taget i betragtning.

Vi tog en taxi tilbage og hoppede i seng. Natten blev meget bedre end forvetning. Lea sov vist som vanligt hjemme og vågnede ved 9 tiden næste dag.

Dag 2

Vi landede i Singapore ved 17.15 tiden– syv timer foran dk. Vi var hurtigt igennem lufthavnen. Kun en lille del af de mange rejsende, der kommer til Singapore lufthavn, vælger at stoppe op, så der var mennesketomt ved både bagagebånd og immigration. Vi besluttede at opmagasinere en del bagage i lufthavnen, så vi forhåbentlig kunne tage rygsækkene på ryggen igennem Singapore på dag 3. Lettere sagt end gjort, da René har 12 kg fotoudstyr med, hvilket jo i sig selv er en del at slæbe på. Men vi satte en kæmpe rygsæk og en lille i opmagasineringen (7$ pr døgn). Ude af lufthavnen fangede vi en taxa til Geylang, hvor vores hotel ventede os. Turen tog ca 25 min og kostede godt 20 singapore $ (90 kr) og præsenterede allerede noget af Singapores prægtighed. Frodige palmealléer med blomstrende rabatter.

Singapore er en selvstændig bystat, som ligger som en dråbe på Malaysia. Området er ikke større end Bornholm og huser 5,3 mil mennesker. Alt er rent, ordentligt og effektivt. Som dem vi snakkede med sagde: Der er intet UNSAFE i Singapore. Vi følte os heller ikke på nogen måde truet, selvom vi havde valgt at bo i byens "red light" distrikt, hvor pigerne i bogstaveligste forstand stod på rad og række om aftenen.

Hotellet (Fragrance Sapphire) var fint. Intet at prale af – men der var hvad vi skulle bruge. To senge og eget toilet. Og så var det billigt for Singapore...750 kr for to nætter. Det var fristende at smide os i sengen med det samme, men vi burde måske få noget aftensmad og egentlig ville vi gerne ned til Downtown og se den ved aftentide... og denne aften var vores eneste mulighed, da vi skulle i Night Zoo næste aften og flyve aftenen efter igen. Så vi samlede kræfter og hoppede på en taxi de 5-7 minutter ned i centrum (7$). Fordelen ved Singapore... Den er så lille arealmæssigt at der ikke er langt til tingene.

Vi blev sat af ved Helix broen, som med sit snoede tag ligner en futoristisk opfindelse. Den leder gående (og rigtig mange kondiløbere) over vandet til Marina Bay Sands, som er noget af den seneste af mange landvindinger gjort omkring byen. Marina Bay Sands (Sands) er præget af et kæmpe moderne hotel med tre høje tårne, hvor over et kæmpe surfboard eller krydstogts cruiser hviler. Deroppe ligger penthouse lejlighederne og ekslusive resaturanter, taghaver og svimmingpools med svimlende udsigt over Singapore. Sands er planlagt forbundet med Singapores Skyline – det finansielle centrum – til en komplet udbygning af Marina Bay... Mere landvinding. De har endda været nødt til at flytte Merlion, Singapores vartegn, en vandsprøjtende halvt løve, halvt fisk... fordi den pludselig havde mistet sin centrale placering som Marina Bay overtog fokus fra Singapore Floden.

Som vi gik over broen kunne vi se og siden høre et lys- og lydshow, men da Britta og børnene endelig nåede derhen lød de sidste toner. Kl. var 20.15 og næste show var kl 21.30. Puh sent. Lea sov dog, men kunne vi holde til at vente... Allerførst måtte vi finde René, som var fortabt med sit kamera bagved... Det lykkedes og vi besluttede at blive. Det var flot at være der og opleve alt lyset og det kunne kun blive bedre med lysshowet.

Det var også rigtig godt. Lys – vand– ild – lyd – sang – tekst – sæbebobler udtrykte et budskab om at sætte pris på livet og kærligheden. Men da det var slut var det tid til at komme hjem i kanen. Men aftensmad blev det ikke til. Elias fik den sidste sandwich fra madpakken og de sidste gulerødder og et æble hjemmefra blev aftensmaden.

 

Tilbage på hotellet fik vi os arrangeret i sengene og håbede på en god nats søvn... men for SAT_ _ da... det blev en rådden nat. Lea sov kun, når hun havde et bryst i munden eller hvis hun blev vugget, så vi sov nærmest ikke. Vi prøvede alt muligt og var ved at gå ud af vores gode skind... Elias sov dog nogenlunde, men selvfølgelig vækket nogle gange og faldte også ud af sengen nogle gange. Hen på morgenen faldt Lea dog endelig i en dybere søvn og vi fik sovet og vågnede først op til dåd ved 12 tiden på dag 3