Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




lørdag den 24. januar 2009

Flytning

I januar 2009 stod vi med tæerne på startlinjen til den store omvæltning i vores liv. De sidste kasser blev pakket og kørt bort i vores røde Yaris til familie i nær og fjern (Solbjerg, Hasle, Mariager). Det var noget af et projekt at flytte 100 kvm i en lille Yaris. Men med så meget andet kan vi kun grine af det som noget helt tåbeligt, når vi i dag tænker på det. Én ting er dog sikkert – vi henter ikke vores ting igen i Yarisen! Faktisk mangler vi endnu at få en hel del ting hjem. Det bliver spændende at gense alle vores ting – mange af dem ikke set siden november 2008.

I de sidste dage af januar tog vi afsked med Kantorvænget 7, hvor Britta havde boet i 11 år, hvor René havde boet i 4½ år, hvor vi sammen skabte vores første hjem og hvor Elias blev født.

torsdag den 1. januar 2009

Godt nytår til jer alle

Så oprandt det nye år. Et år som for os bliver fuld af en masse spændende nye oplevelser og udfordringer. Året som vil gøre os til husejer af vores ejet fantastiske træhus i Mørke. Et hus med 207 kvm fordelt på to etager. I Mørke 30km fra Århus. Hm det bliver spændende på alle mulige måder. En hård tid kommer os i møde. D.1.2. forlader vi lejligheden i Skejby, hvor Britta har boet i 11 år. De næste 4-6 måneder centrerer vores liv sig i høj grad om byggeriet af stueetagen af vores hus alt imens vi skal leve og bo i en campingvogn på 10 kvm. De første par måneder lejer vi en mandskabsvogn til at bade og spise i, indtil vi har tilsvarende mulighed klar i huset. René vil fra d. 1.2. afspadsere mandage og fredage, og har derfor 4 dage til at bygge i hver uge. Vi glæder os til at komme igang. Byggefirmaet vil forhåbentlig trække ihærdigt i arbejdstøjet efter 2½ uges juleferie. Vi har i udsigt at tagfirmaet bliver færdig i løbet af uge 3 og tømrerne i løbet af uge 4, så det skulle gerne være klar til overtagelse inden 1.2. Vi -nok mest Britta - er spændte på at få os indrettet i campingvogn og skurvogn. Hvor mange af vores ting/tøj mon vi kan have med? Hvordan mon det bliver at lave mad? Kan vi holde ud at være i vognene? Bliver det mon død-koldt i februar måned? En masse ubesvarede spørgsmål, som der vil blive afsløret for os om en måneds tid. Det bliver en ny spændende rejse for os alle 3. Hvis det bliver alt for koldt og trangt, kan Britta og Elias søge tilflugt i Mormors varme stuer. Men nu må vi se.

Vi -eller rettere Britta - er i fuld gang med at pakke ned herhjemme. VI er vist over de 30 kasser efterhånden. Kasserne er kørt til Renés mor i Mariager og Far i Solbjerg. Imorgen kører vi en række møbler til Renés Mormor og Morfar i Hasle. Vi håber på at kunne undgå at købe os til opmagasinering. Det viser sig at være rimelig bekosteligt. Men nu må vi se om vi kan finde plads til vores ting uden at belemre folk alt for meget. EN del af vores møbler skal ud/gives bort (sofaer, senge, spisebord, stole), så vi har ikke mange møbler at opbevare.

Ja der her med flytning og husbyg fylder meget i vores liv lige nu, men jo der foregår også andet, der ikke involvere det - smil. Vi er kommet godt og hyggeligt gennem jul og nytår. D. 22.12. fejrede Brittas søster og svoger kobberbryllup. D. 23. bød på julehygge hos Mormor, d. 24. fejrede vi hos Farmor med 20 mennesker i alt. Elias nød aftenen, gaverne, juletræet og hyggen. D. 25. og 26. var vi hjemme, slappede af, pakkede, kørte væk. D. 27. besøgte vi vores venner Jari og Louise med deres to børn i Odense hele dagen og d. 28. kom Brittas veninder Ane og Laura med mand og barn. D. 29. var vi begge på arbejde og d. 30. kørte vi til Brønderslev. Renés onkel døde desværre juleaftens morgen og skulle begraves. Turen fortsatte videre mod Blokhus, hvor vi i to dage hyggede os i sommerhus. Vi fejrede nytårsaften sammen os 3 og det var super hyggeligt. Vi kom hjem idag til eftermiddag og gik strakt igang med pakkeriet. smil.

Imorgen har Mormor fødselsdag, så ELias skal være sammen med sine fætre Casper og Mikkel. Han snakker ikke om andet end de to og glæder sig meget til at se dem.

Nok for denne bemærkning