Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




søndag den 30. november 2008

Så er tømrerne igang

I tirsdags blev træet til huset leveret. Tømrerne nøler lidt med at kommer igang, selvom de lovede at de ville starte onsdag. De har lavet lidt, men ikke hvad der svarer til flere dages arbejde. Lad os håbe, de får fingrene mere op af lommen i næste uge. Vi forventer at træskellettet er færdig i løbet af ugen, så der faktisk allerede er tid for rejsegilde i næste uge. Vi markerer nu ikke det særligt, men vil invitere ud til overtagelsesgilde, når vi får huset engang i januar.

Vi har fået tegnet ét køkken hos Modulia, men har endnu ikke fået prisen på det. På torsdag skal vi i Hushjælpen og have tegnet. Og måske vi også skal i Ikea, hvis de to andre løsninger viser sig rigtig dyre.

Britta er i fuld gang med at pakke herhjemme. 12 kasser og 8 sække er kørt til opbevaring hos Renés mor Inge og hendes mand Erik ved Mariager. Og de næste 3 kasser venter allerede. Hold da op hvor har vi mange ting. Man kan slet ikke se, at vi har pakket noget ned. Vi flytter d. 1.2.

Vi går og overvejer, hvor og hvordan vi skal bo. Der er mange overvejelser omkring det... lejet lejlighed, beboelsespavillon på grunden, campingvogn... Det handler om pris og komfort og om nærvær til byggeriet. Det er ikke nemt at finde den bedste og billigste løsning.

mandag den 17. november 2008

Så er gravearbejdet igang

I dag gik gravearbejdet i gang. Der er nu et hul, hvor vores hus de næste uger vil blive bygget op. Det er så spændende. Vi fik byggetilladelsen på et hængende hår om torsdagen lige inden vi fredag morgen skulle til Egypten (hvilket for iøvrigt også var på et hængende hår, fordi vi skulle have fløjet med Sterling). Desværre kom et projekt i Mejlby foran næsen på os, fordi de ikke kunne regne med at vi ville få tilladelsen, så de kunne starte om mandagen. Så vi måtte lige vente 14 dage inden de kunne komme igang. Men fundamentet skulle være klar i løbet af en uge. Tømrerne er mere end klar til at gå igang i næste uge, men så lader træet altså lige vente på sig til onsdag. Men pyt nu er vi igang og vi har ikke travlt.
Vi skal være ude af lejligheden d. 1.2., så Britta er i fuld gang med at rydde op i gemmerne. Vi er kommet i tvivl om det med pavillonen er den bedste løsning. Ift familielivet og byggeprojektet som et fælles projekt er det det bedste, men vi har fundet ud af at priserne på pavillonerne er ekskl moms. Når man lægger momsen til, levering, afhentning, opklodsning, tilladelsen, tilslutning, frostsikring af rør, opmagasinering af ting, løber det faktisk op i ret mange penge. Dertil kommer jo så at Elias enten skal have et ekstra skift mellem vuggestue og børnehave med en dagplejeplads i 8-10 måneder... eller også skal han blive i vuggestuen og vi betale 4700 for en deltidsplads mod de nuværende 2700 for en deltidsplads. Stort dilemma i vores liv lige nu. Alternativt overvejer vi at leje en lejlighed i området. SÅ vil Elias kunne blive i institutionen, Britta fortsat kunne cykle på arbejde, Mormor lettere kunne hjælpe til i byggeperioden og René tage bilen ud til huset. Men til gengæld bliver det mere Renés projekt og vi vil ikke være så meget sammen som familie og Elias ikke se meget til sin far... Hmmmmm