Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




fredag den 29. februar 2008

Fridag

Idag har vi alle 3 holdt fri sammen. Far har været i København og besøge Jari og hans 3 piger fra onsdag til tordag. De skulle ud og høre høj musik (Smashing Pumpkins) i Valbyhallen. Og så kunne han ligeså godt holde fri idag.

Vi tog allesammen ned i byen. Vi skulle besøge et kontor, der hedder notariat-kontoret. Det var sjovt, for de havde en masse trapper jeg kunne kravle op og ned af. Jeg blev helt sur, da vi skulle gå derfra. Mor og Far skulle underskrive et testamente på hinanden... fordi de ikke vil have at jeg skal arve ned hele! Hvor er de tarvelige;-) Far sagde, da vi gik ud, at nu kunne en af dem godt blive ramt af en bus... nej det var ikke sjovt.

Sidste weekend var Far og Mor også nede i byen. Jeg var ovre og lege med Mormor imens. De sagde de var nede og bestille vores sommerferie. Jubiiiii. VI skal til USA i 3 uger, tur/retur Los Angeles.

Mor har også været optaget af at bestille vores vinterferie. Vi skal med Mormor, Moster, Onkel og mine to fætre til Egypten til oktober. Det bliver sjovt... lege en hel uge i swimmingpoolen... og slet ikke køre rundt og rundt i en bil. Det bliver stort.

Og så kan jeg også fortælle at jeg har sovet ovre ved Mormor for første gang. D. 9. februar var Mor og Far alene i byen helt selv. De var ude og spise og så til koncert med Tina Dickow. De hentede mig først næste formiddag, men det var helt ok. Jeg hyggede mig meget med Mormor... og det var helt ok at sove der. Jeg sov som jeg plejer - hele natten.

Nåh hej hej igen

lørdag den 23. februar 2008

Så er det slut

For ca en uge siden måtte vi sande at en epoke var forbi. Elias bliver ikke ammet mere. I et par dage havde han takket tydeligt nej til sit aftentår, men vi prøvede alligevel til næste aften. Efter et par aftener med afvisning måtte vi sande at han havde sagt nej for good. Store dreng! ;-)
Historien om Elias amning:
  • Sutter første gang ved mor, da de forenes 2½ time efter fødslen. Får suppleret op med early breeding i kop det første døgn, da han er sulten og har haft blodsukkeret i bund pga den stressende fødsel.
  • Mælken løber til den 4. nat og Elias får lidt ondt i maven og har svært ved at få fat i de spændte bryster.
  • Mælken er god. Elias når slet ikke at tabe sig som normalt i løbet af de første dage.
  • De første uger søger han ofte brystet, når han bliver stresset og utryg.
  • Tager 1700 g på i løbet af den første måned. Spiser hver 2.-3. time i laaaaang tid ad gangen.
  • Spiser 6-7 gange i døgnet 3 måneder gammel
  • Omkring 4 måneder begynder han at ville spise tiere og vågner meget om natten. Sundhedsplejersken konstaterer at han ikke tager så meget på og anbefaler derfor at vi supplerer med mad. Elias fuldammes indtil han er 4 mdr og 8 dage. I løbet af 1½ uge er han oppe på at spise 3 måltider grød/mos. Ammer stadig 5 gange i døgnet.
  • Omkring 6 måneder stopper han med at amme om natten, dvs før 5.30. 6 mdr og 1 uge spiser han rugbrød med leverpostej. Ammer 4-5 gange i døgnet.
  • Omkring 8 måneder går han i sultestrejke. Gider intet at spise. Sundhedsplejerske anbefaler at skære dagsamninger væk, så han har appetit til den anden mad. Ammes 3 gange i døgnet.
  • 9 måneder ammes to gange i døgnet. Morgen og aften. Spiser bedre andet mad.
  • 10 måneder. Siger nej tak til morgenamning i takt med at han sover lidt længere om morgenen. Bliver ammet i søvn som altid hver aften.
  • 11½ måned. Falder ikke længere i søvn under aften-amning, men puttes vågen.
  • 13 mdr og 1 uge. Siger nej tak til aften-amning.

Det var så det!

onsdag den 13. februar 2008

Vi får ikke skrevet så ofte herinde, som i starten, men det handler vist allermest om at vi ikke tror at der er nogen, der læser det... og så er det jo spild af tid, men nu kommer der et lille indslag. I denne uge holder Britta og Elias vinterferie. Elias elsker ellers sin institution, så han har ikke som sådan behov for et break. Men det får han altså. Han stortrives dernede. Boltrer sig rundt i hele huset. Mange gange om dagen må de hente ham ovre i børnehaven og helst i puderummet, hvor de store drenge kaster sig rundt. Han er vild med de andre børn og er gerne med i løbelege, selvom han halser langt bagefter. Han vader helt selvfølgeligt ind i andres leg, og ved/forstår slet ikke endnu, at der er noget, der kan hedde " du må ike være med". Nej for jeg må da være over det hele og alle elsker mig, synes han at tænke. Men det kan man da heller ikke lade være med at gøre, for hold da op, hvor er han lækker. Der sker som altid en hel masse med hem. Han øver sig i at klatre op, skal helst sidde oppe på en lille skammel/fodstøtte eller i sofaen hele tiden. Den anden dag var han klatret op på vores seng og videre op på vores sengebord, hvor han så var ved at rejse sig op. Jo man får nogle knubs i sit liv, det må man jo forvente. Han er sej med sin krop. Han vandrer rundt hele tiden - sidder sjældent stille - dog elsker han og sidde og læse i bøger. Han bladrer, peger, snakker og vil allerhelst have os med. Han tager vores hånd og peger med vores finger. Vinker til drengen i toget, siger atju til den forkølede ko, klapper til "jeg gik mig over sø og land" osv. Han siger enkelte ord, men de lyder stadig mest som lyde(, men så kan han da pege på anlægget og rokke med kroppen, når han vil høre musik. Eller pege på skab og køleskab, når han er tørstig. Han er vild optaget af tegn og fagter for tiden. Kan flere fagter til sange og øver sig i tegn for ko, gris og for igen og færdig.
Og så har han fået sin røde scooter frem. Den er et hit. Han kan selv komme op og ned ad den og kan køre på den rundt i huset, bedre og bedre dag for dag. Og så elsker han sin gynge, som hænger i stuen. Allerhelst skal dynen med derop og alt legetøjet... for så hygger man sig rigtigt.