Uheld på 2.juledag

Idag ville Elias som så mange gange før rejse sig op af toilettet... men øv øv... så gled hans fod og bang slog han munden ned i brættet. Det blødte og vi kunne se at han havde slået et stykke af sin fine nye fortand. Øv bøv. Det var lige før moren også hylede. Han har lige fået sin fine tand for få uger siden og nu er den allerede halv så stor. VI tror nu ikke Elias har ondt i den, for han har villet spise hele dagen. Vi ringer til vagttandlægen imorgen, for lige at høre hvordan vi skal forholde os. Suk.

Glædelig jul

En glædelig jul skal lyde til jer alle her fra Kantorvænget. Vi håber, I alle havde en hyggelig aften igår med jeres familier og at de næste dage både vil byde på tid til selskabelige sammenkomster og til stille afslapning.

Her i Kantorvænget er vi idag alle lidt trætte. Og heldigvis skulle vi ingenting idag. Vi havde en hyggelig aften igår hos Brittas søster. Elias hyggede sig meget med sine store fætre. Aftenen var selvfølgelig præget af drengenes længsel efter alle de spændende gaver. Vi forsøgte at give Elias en sen eftermiddagslur i håb om at vi kunne hygge os med ham med juletræ og gaver længere end til hverdag. Det blev dog til en lur lidt kortere end planlagt - for nej DET kan man jo ikke med børn... planlægge tiden, men Elias skal jo ikke gå glip af noget, så når festen kører så kører Elias også. Vi havde snakket om at putte ham ved 21 tiden, men da han ikke var pylret og da vi var midt i gaverne, gjorde vi ikke det. Pludselig var kl 22.30 og Elias var stadig på farten. Vi fik pakket alting sammen og ud i bilen. Vi nåede kun at sætte ham i autostolen, førend han sov. Heldigvis kunne vi løfte ham op i seng uden problemer og håbede selvfølgelig han ville sove lidt længere her til morgen, men nej, DET kan man ikke planlægge... I stedet vågnede Elias ulykkelig op efter 1½ time og græd i søvne... svær at trøste... og sådan fortsatte resten af natten en gang i timen. Den stakkels lille mand var helt overkørt og havde fået alt for mange indtryk. Det gør vi ikke igen, for han siger ikke altid selv stop, men må stoppes og lukkes af. (Nogen vil måske huske barnedåben, hvor han som en anden beduin blev pakket ind i en klud, førend han kunne sove, og andre har måske kigget ned til ham i barnevognen og set ham helt tildækket;)

Men ellers har vi det godt;-) Vi er kommet godt hjem fra rejsen. Det var lidt hårdt at komme hjem. Vi var ramt af jetlag; det tod en lille uge førend Elias ikke faldt i søvn over aftensmaden eller stod møj tidligt op, så det gav heller ikke mening at vi andre forsøgte at lave vores rytme om. René havde en enkelt fridag herhjemme inden han skulle starte på arbejde. Dagene herefter var ikke sjove. Han var parat til at gå i seng, når han kom hjem fra arbejde. Men nu er vi ved at være inde i en god ryme igen, ja pånær lige i aftes. Men så er der jo lige kulden og mørket... men den kender I jo. Heldigvis går vi jo nu mod lysere tider, selvom vi stadig har nogle måneder med sjap, kulde og gråvejr førend vi rigtig kan nyde det. Men vi har ihvertfald fået os en dosis lys og forår/sommer på New Zealand.

Vi havde en rigtig god rejse. Vi har fået en del forundringer over at vi ikke har givet mere lyd fra os... vi har måske heller ikke været helt så ihærdige som vi plejer, men en anden faktor er også disse internettider, hvor alle og enhver har en hjemmeside og en blog... Men vi er blevet klar over at det ikke er direkte nok kommunikation for de fleste at logge på en hjemmeside. Man vil gerne have informationerne bragt direkte til postkassen. SÅ derfor må vi jo tilbage til at sende nyhederne ud pr. mail. Men logger I ind på http://www.renebrittaelias.bogspot.com/, vil I kunne finde både gamle og fremtidige nyhedsindlæg. Vi har jo også en billedside, hvis man trykker på billedalbum på ovennævnte side. Og man kan skrive en hilsen eller en kommentar til os på siden, ved at klikke på kommentar.

Men tilbage til rejsen: Det var en genial måde at rejse rundt i en autocamper. Ikke noget med at bøvle med at pakke tasker ned hver dag, nej, vi tog på stikket ud og så var vi på farten. Vi boede på campingpladser hver nat, pånær de ialt 5 dage vi boede i Auckland. Når vi havde Elias med os, var det rart at have et større køkken at lave mad i, i stedet for den ene kvm i autocamperen. Autocamperen tjente godt som vores hjem i de 46 dage, vi var i NZ. Det gik over al forventning at køre og bo i den. Elias sov om natten ved siden af os og det gik helt fint. Han blev hver aften ammet i søvn v 20 tiden og sov i det ene hjørne af sengen, mens vi voksne læste og småsnakkede. Det var for koldt og mørkt til at sidde ude om aftenen, så vi var nødt til at være i camperen allesammen. Langt de fleste dage forlod vi camingpladsen v 9 tiden om morgenen. Elias tog så enten sin formiddagslur i bilen eller hvis vi kun skulle kort blev han ofte flyttet sovende over i klapvognen. Han lærte også hurtigt at sove i bærerygsækken. Her er det dog vist max blevet til en time ad gangen. Frokosten blev som oftest indtaget i bilen eller en park i nærheden inden vi kunne tage et stræk i bilen under Elias' eftermiddagslur. Vi kørte omkring 7000 km, hvilket i snit giver ca 160 km pr dag. René kørte de fleste km. Det var ikke sådan lige betryggende at skulle køre i den forkerte side af vejen, men allerværst var det at skullle køre i camperen med dens seje gearing. Men den allerstørste faktor er nok at René synes det er ret sjovt at køre uner nye udfordringer. Ja, så må Britta tage revanche herhjemme med at køre den lille røde yaris (hvilket så desværre for hende betyder at hun aldrig kan drikke, når vi er nogen steder;-)
Vi gjorde holdt på en campingplads (som regel et nyt sted hver dag) ved 16-17 tiden, så der var tid til at slappe lidt af og lege inden vi skulle lave mad. Sådan gik dagene... køre ud... se noget spændende og smukt... køre videre... lave mad... putte... læse og hygge - godnat. Vi gik en del ture ud i den smukke natur, desværre ikke helt så lange som før vi fik Elias, men vi synes ikke han skulle sidde en hel dag i bærestolen, men vi har gået op mod 4 timer.

Vi havde ikke planlagt en decideret rute før vi tog afsted, men havde læst lidt hver især og skabt os nogle ideer om hvad vi ville se. Og det stemte meget overens. Vi troede ikke vi kunne nå så meget som vi gjorde og vi troede vi ville have rejst mindre intenst end vi plejer... men det kan vi vist ikke finde ud af! Men tempoet virkede på ingen måder stressende, men bare naturligt. Væsentlige faktorer er nok at vi ikke skulle stresse med at pakke ned og ud hele tiden, at vi ikke skulle bruge så meget tid på at finde et sted at overnatte - ofte var der kun en campingplads, eller også tog vi lidt let på det, fordi det kun var for én nat. En sidste faktor var at Elias stadig sov 2 gange og efterhånden bedst sov i bilen, så vi sagtens både kunne køre formiddag og eftermiddag.

Den største oplevelse for vi voksne var helikopter flyveturen over gletsjerne og snebjergene ved Franz Josef gletsjer. Også snebjergene ved Wannaka og ved Mount cook var helt fantastiske. Og så skal kaskelothvalerne og delfinerne ved Kaikoura da også nævnes. For Elias var det største nok at indtage langt de fleste måltider udenfor i selskab med måger, ænder, gråspurve, ind imellem sorte svaner, hunde og mennesker, der passerer forbi. Fedt var det også at smage på New zealand sten, bark og den store sandkasse ude ved bølgerne. Legetøj var der ikke meget af, men det behøver man da heller ikke når man kan tømme og fylde toilettasken igen og igen... og igen og igen.

Elias har det godt og vokser sig stor og dygtig. Vi havde spået at han ville have taget sine første skridt på rejsen, men hvem kan forvente det, når vi spændte ham fast i 2 måneder i autostolen, klapvognen eller bærestolen. Men så man jo tage revanche, når man kommer hjem. To dage efter vi kom hjem, d, 13.12. tog han sine første skridt. Det er dog endnu ikke sådan at han stavrer rundt som det primære, men han går ind imellem nogle skridt. Vi synes der sker så meget med ham i denne tid. Han snakker meget og mange gange om dagen i telefon. Der kan tales i alt muligt, særligt fjernbetjeninger og grydeskeer, men ofte tages bare hånden i brug (men en leverpostejsmad er også set anvendt;), mens han udstøder nogle korte lyde "arh, arh, arh" Mon det lyder sådan når vi andre snakker i telefon. Han er begyndt at skælde os meget ud, hvis vi feks siger nej. Han ryster på hovedet, banker i hovedet og råber ad os. Så kan vi lære det, kan vi. Han peger HELE tiden og siger "A det?", "Der". Og så siger han ja, ah ah (ae) og mam mam (mad). Men ikke mor og far...endnu. Smil. Han er super sej til selv at drikke, spiser sin mad med fingrene og øver sig lidt i gaffel og ske, men det er ikke helt så interessant.

Men nu skal han jo også til at være en sej, stor dreng. Lige efter nytår starter han i daginstitution. Vi har jo fået plads i en integreret institution for enden af vores vej. Det er vi glade for og spændte på. Elias skal nok klare det, fordi han elsker sjov og ballade og andre børn, men moren gruer lidt for at skulle undvære sin dejlige dreng. At det ikke er hende, der skal have fornøjelsen af at nyde ham hele dagen. Suk. de sjove ting, der sker, de charmerende smil og grin. hm. Men andre har jo overlevet det før hende, så mon ikke det går, selvom det ikke giver meget mening lige nu. Britta starter på uddannelse (færdiggørelse af diplomuddannelsen) d. 21.1., så der er god tid til indkøring og forberedelse af studierne. Og forhåbentlig kommer lysten til at læse og være igang også hurtigt frem.

Men inden da skal vi jo alle fejre det nye års komme. Vi skal til Yding som de seneste år og hygge os med Christinas lækre mad. Vi håber I kommer godt igennem aftenen og at det komende år vil bringe jer alle liv og glædesfyldte oplevelser for sjæl og krop og med dem I holder af.

Sidste lyd paa rejsen

Saa har den lille familie forladt NZ. Det er gaaet alt for staerkt. Det foeles som 2 uger. Vi er nu i Bangkok, hvor vi "mellemlander" i to dage. Vi kom igaar aftes og skal flyve til Kastrup imorgen aften, nat. Vi skriver nyt om rejsen, naar vi faar tid derhjemme, men bare lige denne lyd for at sige at foerste del af hjemrejsen gik ganske fint. Elias samarbejdede det bedste han kan, og det var helt perfekt. Bangkok er som altid varm, larmende og forvirrende paa sin egen charmerende maade.

Vi ses snart alle jer derhjemme.

KNUSS

Nyt fra fronten

Tiden flyver afsted. Ja faktisk foeles det som om vi lige er kommet og saa staar vi overfor snart at skulle hjem. Hm. Hjemme venter hverdagen med arbejde, studie og dagsinstitution. Det er ikke saa sjovt at taenke paa. Rene' savner nu det sjove i sit arbejde. Men Britta er endnu ikke begyndt at glaede sig til at skulle igang igen.

Men vi nyder ogsaa rejselivet. Vi er Nordpaa paa Nordoen nu - ved Bay of Islands. Det er saadan lidt blandet vejr idag, med lidt skyer, saa det er ikke lige badevejr, selvom lidt badeferie er maalet med at vaere her. Vi har ellers vaeret rigtig heldige med vejret. Har naesten ikke haft regn, i hvertfald har vi ikke haft brug for vores regntoej endnu. Saa vi skal ikke klage. Der er nok omkring 20 grader idag, saa det skal vi jo helller ikke klage over. Vi har haft en uges tid med 25 - 30 grader, saa det har vi nydt, mens vi har taenkt paa jer derhjemme i vinterkolde DK.

Vi rejste fra sydoen til nordoen d. 21.11. efter at have tilbragt nogle fantastiske dage ved Mt Cook. Det bjerg er altsaa noget helt saerligt. Maaske saerligt fordi der var ret skyet, da vi kom, og vi derfor kun ind imellem kunne se bjerget, saa naar hun endelige kom til syne, var det med at nyde synet. Fra bjergene tog vi til kysten til den anden stoerste by, Christchurch, en meget engelsk by. Her var vi et par dage. Laengere oppe af kysten i Kaikoura fik vi allertiders oplevelse med hvalsafari, hvor vi fik gamle droemme opfyldt med at se kaskelothvaler ligge i havoverfladen og puste luft ud og det store syn... naar de pustede ud for sidste gang og lod sin sin store krop glide igennem vandet for til sidst at loefte halen op i luften inden det dybe dyk. Vi noed herefter en dag i Hanmer Spring med varme bade.

Tilbage paa Nordoen oplevede vi hovedstaden Wellington, med kirker, regeringsbygninger og et mere hektisk byliv med mange mennesker. Herefter et par dage i Tongariro Nationalpark, hvor vi gik ture i landskabet med udsigten til 3 flotte vulkaner, hvor af den ene "spillede" mt doom i LOTR. Vi soegte lidt mere i Ringenes Herre filmstederne og besoegte Rivendell, River Anduin, og Hobitton. Et par dage paa den smukke halvoe, Coromandel, hvor vi noed det gode vejr ved paa hvide sandstrande og den underfundige Hot Water Beach, hvor kogende termisk vand bobler op af sandet paa stranden. Ved at grave sig huller i stranden skaber man sit egen lille varme spabad.

Vi vil bruge sidste dage her paa det nordlige og et par dage i Auckland inden vi flyver til Bangkok naeste loerdag.

Elias i daginstitution

Har helt glemt at fortaelle den stoerste nyhed af dem alle. Vi er blevet kontaktet af dagtilbudslederen fra Elias' kommende vuggestue... at de har en ledig plads pr. 1.1. i den integrerede institution Paa Kanten, som ligger ved siden af vuggestuen... Den har vi selvfoelgelig med glaede sagt ja til. Saa alle bekymringer og utilfredshed med vuggestue pladsen er nu vaek. Fantastisk. Det er dog helt urealistisk at vi naermer os d. 1.1. og at hverdagen skal begynde for os... Der er laenge til, ikke? Det foeles ihvert fald saadan, naar man befinder sig paa den anden side af jorden.

Hilsen fra Queenstown

En lille hilsen fra Queenstown, NZ, Landets hoved turistby med alt hvad hjertet kan begaere af adventure. Vi er dog vist ikke til det store paa denne rejse af river rafting, bungyjump, skydiving, jetboating og hvad ellers der byder sig. Vi har slendret rundt i byen, faktisk vist foerste gang vi har shoppet lidt, spist en is ved soebredden og fulgt livet af stroemmende turister. Imorgen eller overmorgen tager vi herfra til mount Cook omraadet, som skulle vaere smukt med snebjerge og krystalklare soer. Et saadant syn har fulgt os de sidste mange dage... fra gletsherne koerte vi en flot tur til dette omraade. Vi overnattede i Wannaka, eller dvs et stykke derfra langs bredden af en soe med udsigt til de fantastiske snebjerge. Herfra koerte vi mod syd til byen Te Anau, som er gateway til Milford Sound, en dyb fjord med snebjerge og vandfald. Vejen fra Te Anau til Milford siges at vaere NZ farligste... og den anden farligste i verden. Men det er nu helt over-rated, hvis man spoerger os. Men der er en ret hoej ulykkesrate paa vejen. Folk koerer ganske simpelt af vejen. Men det er ikke fordi vejen er farlig, men tvaertimod smuk.... saa man glemmer at kigge paa vejen. Saa giver det jo sig selv at man koerer af! Men ikke at tage fejl af... den er farlig ift sneskred. Man ved foerst om morgenen om vejen aabner, ift hvor stor faren er for at der er opstaaet eller vil opstaa laviner, som vaelter ud over vejen. Sommer er dog lige for doeren hernede, saa meget af den faretruende sne er derfor smeltet... og derfor ingen problemer for os. Vi koerte derud og tilbage igen uden problemer.

Det gaar fint med at koere i autocamperen. Det er en ombygget Toyota high ace fra 1999, selvfolgelig ikke den mest friske, men vi har nu ikke de store problemer med de bakkede veje og mange sving. Vi har tilbagelagt 3000 km allerede paa de foerste smaa 3 uger - ja vi har koert i 2,5 uge, saa vi braender noget benzin af. Den er nu heller ikke helt saa oekonomisk som Yarisen. Men den tjener som vores hjem i de 1,5 maaned vi er hernede. Vi har kun overnattet paa campingpladser, fordi det er rart at komme til et sted med et stort koekken og lave mad i. Vi kan nu sagtens lave mad i camperen. Men lidt magelig bliver man nok med alderen. Smil.
Elias sover flere dage 2 lure i bilen, gerne 1,5 time af gangen. Faktisk har han nu problemer med at sove i klapvognen. Kan ikke laengere bare laegges, men rejser sig op hele tiden. Det skal vi skisme have lavet om paa, kan lige se at vi skal til at starte bilen derhjemme for at faa ham til at sove... niksens biksen

Franz Josef gletsjer

Vi er nu naaet ned midt paa vestkysten af Sydoen ved det store gletsjeromraade. Da vi ankom igaar eftermiddags kunne vi kun se skovklaedte bakker og tunge hvidgraa skyer, ingen snetoppede bjerge... hm. Men udsigten da vi rullede gardinerne fra i camperen her til morgen... WOW... de flotteste snebjerge paa en krystalklar blaa himmel. I loebet af formiddagen traekker de tunge skyer ind over bjergene og slipper foerst sit tag i nattens kulde. Men inden skyerne lagde sig fik vi heldigvis en oplevelse for livstid - en 35 mins helikoptertur over gletsjerne og de sneklaedte bjerge Mt. Tasman og Mt. Cook, NZ hoejeste bjerg. Det var absolut fantastisk. De hvide bjerge til alle sider... dem som har set Ringenes Herre, vil kende scenen Lightning of the beacons ... det er scenariet. Saa nu en lidt stille eftermiddag, til at fordoeje indtrykkene... puh vi blev helt stille. Har nydt en varm kop Latte/kakao og frokost paa en cafe. Elias sover i klapvognen ved siden af os nu. Han har ikke sovet saa godt de sidste to naetter. han har ment sig frisk ved 1-2 tiden og har vaeret vaagen i 3 timer begge naetter. Maerkeligt. Han har ellers bare sovet fint her.

Da vi tog afsked med Susan i Auckland og endelig havde faaet styr paa camperen koerte i en 3 timer sydpaa mod Rotorua - den geotermiske hovedstad i NZ. Her er sprut og damp, naermest hvor end man vender sig hen. Vi besoegte et par steder der... Hells gate og Te Puia. Ved sidstnaevnte er der ogsaa opbygget en Maui landsby. Her saa vi et Maui show med dans og sang. Meget underholdende.

Vi koerte et par timer laengere sydpaa til Lake Taupo, en flot soe med sneklaedte vulkaner, Tongariro, i baggrunden. Her var vi en enkelt nat og saa et vandfald, inden turen gik videre med en enkelt overnatning paa vej mod Wellington. Her skulle vi med faergen over til Sydoen. En flot sejltur gennem skaergaarden til Picton.

Vi havde herefter nogle dejlige dage ved Marlborourgh Sounds, hvor vi gik et par timer paa Quen Charlotte track og koerte af uendelige snoerklede veje ud af de kringlede halvoer i skaergaarden. Vi boede hyggeligt et lille sted, en farm, med koeer, faar, grise, kaniner og hoens. Juhu syntes Elias. Videre over Nelson en meget hyggelig by til nordspidsen af Sydoen, Farewell spit, som er en slags forstoerret udgave af Skagen, med en lang lang sand tange, hvor to have moedes. Paa den ene side det raa tasman sea og paa den anden side en vadehavsomraade med rigt fugleliv paa sandbankerne. vi gik en tur paa et par timer. For foerste gang faldt Elias i soevn i rygsaekken og det lykkedes os at flytte ham sovende over i autostolen. En flot tur.

Naeste dag blev brugt i Abel Tasman national Park, hvor vi sejlede ud paa tracket og gik en fin knap 3 timers tur gennem regnskovslignende bakker med kig til det turkise hav og besoeg i smaa hyggelige bugter.

Herfra Gik det yderligere sydpaa igen over Nelson til Punikaiki, hvor der er klipper i vandet, der liger pangekager stablet ovenpaa hinanden. Videre naeste til hvor vi er nu - Franz Josef gletsjer.

Rejsebrev fra NZ

Kaere allesammen

En lille hilsen fra den rejsende familie. Det korte af det lange, som maaske er allervigtigst:

Vi har det rigtig godt.

Den lange rejse fra DK til NZ startede saa smaat d. 20.10. med et par dage i Koebenhavn med hyggelige besoeg hos venner og familie. Allerrede her forloeb alting ganske positivt. Elias sov for foerste gang mere end 40 min i bilen, nemlig i halvanden time, i bilen til KBH. Vi besoegte foerst Laura og Marc med deres 1 aarige Jasmin. Soendag besoegte vi Jari, Louise, Ronja (2 aar) og Vigga (11 mdr) og senere Brittas onkel og tante, med besoeg af Brittas kusine, mand og deres 1 aarige Valdemar. Elias noed virkelig alle de boern. Det var fedt.

Mandag morgen oprandt dagen for afrejsen. Vi kom efter noget besvaer og 4 s-toge fra Frederiksberg til Kastrup godt pakket op med 2 rygsaekke, en rulle-kuffert, en dagturstaske, en baerestol til E og en klapvogn. Vi naede lufthavnen i god tid og E havde tid til at kravle lidt rundt. Flyveturen til Bangkok gik ganske fint. Vi lettede kl 14.30 og var i Bangkok en 11 timer senere. E fik selvfoelgelig ikke sovet en hel nats soevn, men et par lure af knap en time og senere 3 timer. Vi andre fik dog ikke sovet meget. Elias havde ingen problemer med oererne under letning og landning paa trods af at han ikke ville amme. I Bangkok fandt vi hurtigt det vaerelse, vi kunne have i den 14 timer lange ventetid. Og det var fantastisk. Med bad og koeleskab og fin dobbeltseng. E og vi andre sov her i 5 timer, fik mad og bad og var nogenlunde friske til naeste straek. Vi havde ingen fornemmelse af tidspunkter men skulle lette fra Bangkok kl 20 lokaltid (6 timer foran DK). Desvaerre blev vi 2 timer forsinket fra Bangkok saa naeste straek kom til at vare 13 timer i stedet. Men denne tur gik naesten endnu bedre. Tror E sov i 7 timer i straek... dog med hjaelp til at holde sig sovende.

Vi landede i Auckland kl 15 om eftermiddagen onsdag. NZ er 12 timer foran DK, men det var nu lige meget for os, for vi var lidt traette uanset hvad kl var. Vi blev efter en rum ventetid hentet af det firma, vi har booket en camper hos. Ved firmaet tog det et par timer at faa bilen... Alt for lang tid, men der var meget der skulle gennemgaes. E var traet, sulten og kold. Det regnede og vi havde ikke helt nok toej paa. Saa E fik reddet sig en forkoelelse. Ikke lige det man regnede med, naar vi nu skulle ned og have lidt foraar og sommer. Men solen har skinnet siden og vi forsoeger at hjaelpe ham af med forkoelelsen igen. Vi fik endelig bilen, men desvaerre virkede vandpumpen ikke, saa vi skulle have den byttet naeste morgen. Senere da vi skulle laase bilen, da vi var koert derfra fandt vi ud af at bagdoeren ikke kunne lukkes og laases, saa det var IKKE fedt. Vi skulle tilbringe den foerste dags tid hos Susan, en tidligere studerende paa Skibet, Brittas arbejde. Hun ernu i praktik paa en skole for Blinde udenfor Auckland. Vi fandt stedet rimelig nemt, men maatte ud og spoerge efter Susan, da vi ikke havde hendes tlf nr. Vi fandt dog hende og tilbragte saa aftenen og den naeste dag med hende. Hun tog fri fra arbejde og hjalp os til rette med mad, indkoeb, bad og camper. Det var rigtig rart. Naeste dag fik vi byttet camperen til en ny, som det senere viste sig heller ikke var iorden, saa naeste dag blev en ogsaa byttet... og vi skulle gerne faa betaling for de foerste 3 dage refunderet. Det blev saaledes fredag inden vi koerte ud i landet. Og det gaar rigtig godt med at koere. Dvs kun Rene har vaeret bag rattet so fare, men det styrer han ogsaa ganske fint. Vi har allerede tilbagelagt 1000 km nu hvor vi ikke engang har koert en uge, saa vi skal nok faa aedt nogle km. E sover fint i bilen, gerne 1,5 - 2 timer ad gangen, saa det er som han ville goere i klapvognen. Saa alt fint med det. De foerste naetter som han kun 5-6 timer ad gangen og vaagnede saaledes kl 3 og mente det var morgen, men nu sover han naesten som derhjemme... og det selvom han ligger klods op af os.

Saa alt i alt.. er allle bekymrer om Elias paa rejse manet til jorden. Han nyder det, sover godt, spiser godt og hilser paa alle der kommer i naerheden af ham. Han tiltraekker meget opmaerksomhed. Han er vaeldig optaget af fugle og vi faar fodret rigtig mange sorte svaner, aender og andre maerkelige fugle. Han genkender andre boern paa mange meters afstand, saa hvis der er noget han savner er det nok de legekammerater han plejer at omgive sig med.

Ja, det blev en "lille" hilsen herfra mest for at fortaelle at vi har det rigtig godt. Fik ikke fortalt noget om hvad vi oplever, men det maa komme en anden gang. Kan da lige sige at har bevaeget os ned gennem Nordoen til Sydoen, hvor vi vil vaere i 3- 4 uger.

Hav det rigtig godt derhjemme i kulden.

Hilsen det shortsbaerende folk

Rene, Britta og Elias

Farmor og Erik på besøg

I aften kom Farmor og Erik for at sige farvel og god rejse. Da vi havde spist skulle jeg rigtig vise dem det der med gåvognen. Men puh sikke et hyr med at få dem alle til at se på mig på samme tid. "se mig, se mig" måtte jeg "sige" hele tiden. Jeg vendte og drejede mig mod dem for at sikre at de hele tiden så på MIG.

Sundhedsplejersken på besøg

Igår d. 16.10. var sundhedsplejersken her. Jeg skulle til eksamen! Ja, jeg skulle have den der Boel-test. Jeg fandt nu aldrig ud af, at hun testede mig, men jeg gik selvfølgelig lige igennem testen. Smiler frækt. Hun sagde, at jeg var en ualmindelig stærk og dygtig dreng, (fnis) og at jeg har en krop som en 1 årig (skal jeg tage det som en fornærmelse?). Jeg vejer nu 10 kg og måler 77 cm. Min vægt ligger en kurve over middel og min længde 2 kurver over middel. Så jeg er mere lang end jeg er tyk. Men det mente hun kun var naturligt, fordi jeg bevæger mig så meget.

Til aften stødte jeg ind i min gåvogn. Jeg plejer at skubbe den afsted foran mig, mens jeg går på knæ. Men pludselig forstod jeg hvorfor de kalder den en "gå"-vogn. Jeg rejste mig op ved den og huuu hej, det var sjovt. Den fik ikke for lidt. Frem og tilbage i stuen, hvor Mor vendte vognen hver gang at jeg nåede enden af stuen. Jeg hvinede og grinede... men til sidst tudede jeg, fordi jeg var så udmattet. Men det var så sjovt, at jeg slet ikke selv kunne sige stop igen. Mor måtte hjælpe mig til at stoppe. Puhhhh, Det må jeg prøve en anden dag.

Oktober 2007

Kære alle sammen

Sig nærmer tiden, hvor vi må væk… vi hører sommerens stemme;-)
Thi også vi er jo nok på træk og længes andetsteds hjemme.

Ja lidt poesi herfra, just som vi står på tærsklen til vores næste store rejse. Rejsen til Jordens ende, eller i hvert fald om på den anden side af jorden.Om eftermiddagen d. 22. oktober (om 1½ uge) sætter den lille familie sig spændte ind i Thai air fly med 7½ uges rejse i sigte – først mod en mellemlanding i Bangkok og siden mod det fascinerende land New Zealand. Vi glæder os meget til at dele alle oplevelserne med hinanden som familie, vi glæder os til tiden sammen uden at skulle andet end det vi ønsker. Vi er nu også spændte på det hele. På trods af øve-turen til Færøerne føler vi os stadig lidt jomfruelige i det nye rejseliv. På nogle måder er det som om vi skal af sted for første gang – nu med lille (store) Elias at tage hensyn til. Vi er spændte på - hvordan han tager bruddet på de kendte daglige rutiner, - om han kan sove i autocamperen og i den lille paraplyklapvogn, vi skal have med, - hvordan den lange flyvetur derned skal gå, hvor han jo skal sidde stille ovenpå mor og far i MANGE timer, - hvor koldt og varmt, der er og hvor meget/lidt tøj Elias skal have med. Men vi bliver jo klogere hen ad vejen og alt skal selvfølgelig nok gå rigtig fint. Det er jo heldigvis et veludviklet land, så vi kan få fat i det meste af, hvad vi måtte mangle og flyveturen har andre med små børn jo klaret før os.Vi skal flyve fra Kastrup mandag eftermiddag og benytter chancen for at hilse på venner og familie i København inden afrejse. Lørdag i næste uge tager vi afsked med Århus og fiser over Fyn i den lille røde. Vi flyver over Bangkok, hvor vi har 14 timers ventetid. Her får vi et hotelværelse i noget af tiden, så der bliver mulighed for at ligge lidt udstrakte, få et bad og kravle lidt rundt. Onsdag middag lokal tid lander vi i NZ. Der er 12 timers forskel mellem Dk og NZ. I New Zealand har vi lejet en autocamper (vist nok i 46 dage). Vi har ikke bestilt andet hjemmefra og ved faktisk heller ikke endnu helt, hvad vi skal. Vi lander i Auckland på Nordøen og vil forholdsvist hurtigt køre ned på Sydøen, som skulle være naturmæssigt den mest spændende og fantastiske. Vi skal flyve hjem igen fra Auckland, så vi gemmer lidt tid til Nordøen inden afrejse, som jo også er fantastisk smuk. Men i korte træk regner vi med at New Zealand vil byde på høje bjerge med snedække og gletsjertunger, dybe fjorde, smukke søer, flotte strande, boblende mudder, grønne bakker, får, flinke mennesker, tid, hygge og ”tag-livet-som-det-kommer” i autocamperen. Det er forår dernede nu, så forhåbentlig får vi lidt lys og varme… men jo vi regner også med regn, ikke mindst på sydøens vestkyst. Regntøj og varme trøjer er på pakkelisten.

Vi kommer hjem igen d. 11.12. Julen skal vi fejre hos Brittas søster, for første gang i 4 år. Det bliver spændende at opleve ham juleaften, med alle gaverne og alt postyret. D. 2. januar skal Elias starte i vuggestuen Valmuen for enden af vores vej. Vi ville godt have haft plads i en integreret institution, men der var ikke plads lige foreløbigt. Vi – mest Britta – har lige måttet sluge en kamel i den forbindelse og håber på at det viser sig ok. Elias elsker at være sammen med andre børn og hvis han da ellers kan tåle at blive skilt fra sin mor (og omvendt), skal det nok blive godt at starte op. Britta starter d. 21. januar på at færdiggøre sin diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling på fuldtid, så hun skal først tilbage på arbejde til juni næste år.

Og ellers går livet sin alt for hurtige gang herhjemme. Der er ingen tid til kedsomhed, for den lille familie. Vi er begyndt at tænke på at skulle have et hus. Egentlig havde vi planer om at vendte et par år, fordi vi nyder at bo billigt her og at have råd til at rejse, men vi savner at kunne komme udenfor i en have uden at skulle planlægge og pakke det halve hus sammen. I foråret brugte vi – særligt René - lang tid på at udse boligmarkedet på nettet. Vi fandt et hus, som vi blev helt forelskede i, og alle andre huse skulle stå til måls med en sammenligning med dette hus. Efter et par måneder besluttede vi os for at kigge på det. Og desværre eller heldigvis alt efter hvordan man ser det, var der mere at lave på huset end vi synes var rimeligt. Vi sammenlignede med hvad helt nye huse kostede i samme by og det var ”kun” 5-600.000 mere. Og det er vist ikke meget, når vi ville lave noget om i alle rum. Dette ene huskig tog også lysten til at købe et gammelt hus fra os. Vi drømmer nu om at bygge vores et nyt hus, gerne et lavenergi træhus, hvor vi selv vil bygge en del af det. Vi udser nu markedet for grunde i kommunerne omkring Århus. Fra Skanderborg over Silkeborg og mod Randers. Det skal I nok høre mere om.

På Renés arbejde er tingene rolige for tiden. Der er ikke så travlt, ja, faktisk er der ikke noget at lave, fordi mange opgaver er blevet udliciteret. Han har været på et par kurser i adgangskontrol. Spændende men det trak også tænder ud, da systemet er meget omfattende. Hjemme har Britta været i gang med at male børneværelse, så Elias kan få sit eget værelse, når vi kommer hjem igen. Han sover stadig i vores soveværelse, da vi jo lige om lidt skal sove tæt ved siden af hinanden i autocamperen.Elias stortrives. Han er nu 9 måneder og er en glad og aktiv dreng, som kravler rundt i hele huset. Han følger os fra rum til rum, er i ALT, rejser sig op af alt, stole – borde – den store bold – vores bukseben - opvaskemaskinen – tremmerne i sengen osv. Han forsøger at gå lidt langs tingene, rager ALT ned fra hylder og borde, kaster med lysestagerne, river ting fra hinanden, smadrer urtepotter og i den dur. Jo, den lille tyran må holdes i kort snor. Smil. Men han er nu også ret charmerende. Elsker at lave sjov og pjatte og synge. Klapper kage og vinker ind imellem. Er meget kærlig, putter sig ind til en og giver store dejlige våde kys. Han spiser godt, får efterhånden af det vi får, suppleret med ekstra kartofler og grøntsager. Han har dog lige haft en periode, hvor han nægtede at spise. Han lukkede munden hermetisk sammen fra første bid. Så måtte mor og far hekse og trylle, for når Elias fik lov at underholde sig med 3-4 skeer og plastiklåg, ville han godt spise. Ind imellem indtog han også halve måltid siddende ovenpå opvaskemaskinens låge! Det varede 2-3 uger. Heldigvis er han kommet i gang med at spise igen.

Gæstebog

Kære allesammen

Tak fordi I kigger ind på min blog og min hjemmeside. Har I lyst til at sende mig en lille hilsen, kan I skrive her ved at tilføje en kommentar. Vi har flyttet hilsnerne fra den gamle hjemmeside hertil, så de ikke går tabt.

Kærlige babykram

Elias

August 2007

Hvor tiden dog flyver. Nu er det to måneder siden sidst jeg skrev til jer, så nu må det vist være på tide igen. Jeg er nu knap 8 mdr. Og Mor og Far bliver begge 32 år lige om lidt. Vi har det rigtig godt.I lørdags kom vi hjem fra Færøerne. Vi pakkede den lille røde Yaris og kørte derop. Dvs. vi kørte til Hanstholm lørdag d. 11. kl. 21., hvor den store Norröna-færge ventede på at sejle. ( Den sejler 1 gang om ugen fra Danmark over Shetlandsøerne til Færøerne. Her sejler den videre til Island og en tur til Bergen, inden den kommer til Færøerne igen fredag morgen.) Vi sejlede hele natten, næste dag og næste nat med. Mandag morgen kl. 6 ankom vi til Torshavn. Det gik fint med at sejle. Jeg sov ok om natten, nede på gulvet på en ekstra dyne. Jeg sover nemlig alt for uroligt, hvis jeg skal ligge hos Mor eller Far. Om dagen sad vi ude på dækket i solskinsvejr. Jeg forsøgte at charme alle de andre passager. Og da jeg skulle vise dem at jeg næsten kunne kravle, faldt jeg ned på det dumme nubrede gulv og fik en hudafskrabning under næsen. ØVVV det var ikke sjovt. Da vi kom op til Torshavn regnede det… hele dagen. Vi satte telt op. Fik lidt morgenmad og en lur, inden vi i plask plask plask regnvejr gik en tur rundt i byen. Det var ved at tage pippet fra Far René, som slet ikke kunne holde ud at tænke på 10 dage i telt med lille mig, hvor alt var vådt og at Mor og Far skulle lave mad til både sig selv og mig på Trangiaen. Men han ville give det en chance. At bo inden døre er jo slet ikke det samme, og det er meget dyrere. Vi havde jo bilen at køre af sted i. Ind imellem måtte vi dog spise udenfor i rigtig dumt vejr. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af at sove i bilen – kun 40 min ad gangen, så jeg pylrede lidt indimellem. Men til sidst lærte jeg bare kunne lægge mig til at sove.I teltet sov jeg rigtig fint. Vågnede lidt tidligt – ved 5.30 tiden, men ellers som jeg fra ved 20/20.30 tiden, selvom Mor og Far puslede rundt i teltet. Og det blev ikke vådt inde i teltet, så det var helt fint. Det 3. dag var vejret flot. Vi gik en tur i Torshavn og så det flotte gamle tingsted i det fine vejr. Derefter kørte vi til en anden bygd, hvor vi tog en sejltur ud og se fuglefjeld og grotter i de høje forbjerge, der rejser sig flere hundrede meter op fra vandoverfladen. Vi flyttede til en lille bygd oppe i højlandet. Det fine vejr blev til ruskede storm. Havet var brusende hvidt og blev blæst op af fjeldene. Far fik ikke sovet meget den nat, Teltet blev flået fra den ene side til den anden, for vinden skiftede kontinuerligt retning i dalen. Men jeg sov trygt og dejligt hele natten. Om morgen besluttede Mor og Far sig for at evakuere os den næste nat på det hotel som lå ved siden af. Vi pakkede taskerne sammen og gik ned i køkkenet for at spise morgenmad. Vinden ruskede stadig. Da vi kom ud for at pakke teltet sammen, var stængerne blevet flået ud af teltet. De var bøjede og én knækket. Det var den teltferie!! Resten af turen bød så på Bed & Breakfast til ml 350-450 kr. Men sådan gik det altså.Vi kørte rundt de fleste dage. Gik ture op i fjeldet, hvor jeg sad i bærerygsækken. Var i svømmehallen et par gange.Mor og Far syntes at Færøerne var rigtig flot med sine små bygder med sorte og røde træhuse med tørvetage, hver og en beliggende under de høje, grønne fjelde ved Atlanterhavets brus og med snoede veje på fjeldhylder langs kysterne, sol, tåge, regn, får, ”fæhunde” og venlige mennesker. Jeg synes nu de sidst nævnte ting, fårene, hundene og menneskerne var det mest spændende.Når jeg ikke sad i autostolen, skulle jeg rigtig tage revanche med at røre mig. Øve, øve, øve og pludselig satte jeg mig op. Blev meget stolt og også lidt forundret. Når jeg nu havde lært det, kunne jeg også ligeså godt øve mig i at kravle… og det fik jeg så lært på et par dage. 7½ måned. Smil. Nu kravler jeg ihærdigt efter Mor og Far, når de går rundt herhjemme. Bliver lidt frustreret, når de går. Det er jeg nu aldrig blevet før. Men er som om at nu hvor jeg kender til afstande, er de ikke til at holde ud. Jeg er også blevet lidt mere reserveret. Mennesker er stadig meget spændende. Men mest på afstand. Den anden dag kom jeg op til en fremmed dame. Jeg sad og kiggede meget forsigtigt… og da jeg fik øje på mor, blev jeg lidt ked. Jeg spiser rigtig godt. Får øllebrød eller havregrød med frugtmos til morgen. Til frokost: Kartoffelstykker, gulerod, broccoli, ris eller pasta, noget fisk eller kød og rugbrødshapser med leverpostej. Det begyndte jeg at spise, da jeg var godt 6 mdr. Det er jeg super sej til. Til eftermiddag – det samme som til morgen og til aften det samme som til frokost. Jeg spiser også af Mors og Fars mad, når de får noget jeg kan spise… fx Frikadeller, kødsovs, boller i karry og sån. Jeg får stadig mælk hos min mor. 1-2 gange om dagen og inden jeg skal sove ved 20 tiden og om morgenen, når jeg vågner ved 6-7 tiden. Jeg sover hele natten – de fleste nætter.D. 30.7. knap 7 måneder gammel fik jeg min første tand og i dag brød den anden endelig igennem. Den har været på vej i flere uger. Ligget lige under. Men nu kom den. Det var helt ok. Ingen bøvl med det.Mor og Far har det rigtig godt. Far arbejder og Mor går hjemme ved mig. Den ene rejse er lige slut og det er tid til at planlægge den næste… til New Zealand til oktober. Vi er væk i knap 8 uger. Det bliver spændende. Det skal I nok høre mere om.Far er glad for sit arbejde, når ellers teknikken virker… og det skal den gerne, når man er teknikker! Burde man ikke selv kunne lave den så? Men altså, han kæmper med at få ny telefon, ny PDA og ny computer. Det tager tid. Mor og Far har lige bestilt et digitalt spejlreflekskamera (Canon EOS 400D), så nu er der i det mindste ny teknik at lege med herhjemme.Mor nyder stadig at gå hjemme. Tiden flyver af sted. På mandag starter vi til Tumlileg for 8-14 mdrs. Det bliver sjovt. Om onsdagen skal mor selv til gymna-hop. Jeg tager med og griner af hende, når hun hopper rundt og sveder. Vi skal ikke gå til babysvømning, fordi det ikke kan betale sig at melde sig for en sæson, når vi skal ud og rejse. Det er lidt ærgerligt. Mor skal gå til svømning mandag eftermiddag. Og med mødregruppe og rengøring hos ”familien” er den tid vist besat.

Juni 2007

Her på Falderebet for juni måned vil jeg da lige nå at kaste en hilsen ud til jer alle sammen. Min mor hjælper mig med at trykke på tasterne… Men jeg vil nu helst selv. Jeg bliver helt ivrig, når jeg ser de der taster. Så skal der trykkes. Vildt spændende. Jeg møver rundt på gulvet. Mest rundt om mig selv. Det er svært at komme fremad, når jeg rigtig anstrenger mig, kommer jeg længere væk fra legetøjet. Øv hvordan kan det være? Kravler legetøjet væk fra mig? Kan det ikke lide mig? Jeg vil så gerne lege med det. Jeg øver mig i at løfte mig højt op i strakte arme og at løfte numsen op med strakte ben, men der er et stykke midt på kroppen, som bliver ved med at sidde fast i gulvet. Jeg ligger ikke særlig længe på ryggen, for vupti, så ligger jeg pludselig på maven… men jeg glemmer nogen gange, hvordan jeg kommer tilbage igen. Så råber jeg på hjælp… arghhhh, arghhhh. Min mor og far synes faktisk, jeg larmer ret meget. Men jeg snakker jo bare med. Mor og far siger jo også lyde, så må jeg vel også. Men så kilder far mig… og jeg ler, hviner og fniser. Uh jeg er kilden overalt på kroppen. Hi, hi, hi. Jeg øver mig i at gentage det de store mennesker siger… i hvert fald med samme toneleje og volumen. Jeg gentager også larmen fra bilerne på gaden, når vi går tur i barnevognen og jeg sidder og følger med i det hele. Eller larmen fra boremaskinerne, når håndværkerne larmer udenfor vinduerne. Vi er ved at få pudset og renset blokken, så den bliver rigtig fin. (Det har nu stået på siden 12. marts. Suk, (RED.)) Jeg kan også rigtig godt lide at lave lyde med mit legetøj. Jeg rasler det frem og tilbage og banker det hårdt ned i bordet eller gulvet. Bank, bank, bank. Det lyder så højt, at jeg blinker hver gang lyden kommer. Hi hi hi.Jeg sidder med ved bordet i min fine Trip Trap stol nu. For jeg får ikke længere kun mors mad. Jo, det er nu også mors mad, men det er noget hun laver i en gryde. Majsgrød og sådan. Og kartofler og grøntsager. Det kan jeg rigtig godt lide. Og det er super rart at være med, når mor og far spiser. Jeg kigger dog stadig ret meget efter mors og fars mad, for det er altså ikke det, jeg får… Men snart, siger mor, må jeg få kød og fisk. Hvad mon det er for noget? Jeg har vist også brug for meget energi, for jeg bevæger mig HELE tiden. Frem og tilbage, op og ned, rundt og rundt, dunk, dunk med benene ned i gulvet. Jeg har næsten ingen deller tilbage på inderlårene. Jeg ved ikke helt, hvor stor jeg er nu. Min sundhedsplejerske kommer d. 9.7. og vejer med og ser hvor dygtig, jeg er. Men jeg vejer vist over 9 kg og måler omkring cm, tror min mor og far. I næste uge bliver jeg et halvt år. 6 måneder siden jeg lå inde i mors mave. Det er godt nok gået stærkt. Ikke til at forstå at det er så længe siden.Jeg sover stadig inde ved mor og far. Min tremmeseng står ovre ved den ene væg. Det går rigtig godt med at sove. Jeg holder fest en halv time inden jeg falder i søvn. Mig?, Træt? Hvad for noget. Jeg er da frisk. Se selv hvordan jeg kan rotere rundt i sengen. Mor og far tager sig til hovedet… og griner lidt, det har jeg set. De er nu lidt bekymrede for, hvordan det skal gå, når jeg kan sætte og rejse mig op. Smil. Den sidste uge har jeg næsten sovet igennem. De første dage sov jeg fra 20.30 til ved 5.30 tiden. Så sov jeg 3 dage til 7.30 tiden og 1 dag til kl. 6. Men så i nat sov jeg til kl 4.45 og kunne ikke falde i søvn igen, selvom jeg fik mad. Så mor og far tror ikke helt på at det er et mønster.I næste uge skal jeg sove i telt J Det er første gang. Vi skal over på den der dejlige ø Anholt igen. I 4 dage. Mors veninde Laura er derovre sammen med sin 1 årige datter Jasmin og sin mor, som ejer sommerhuset. Og vi har fået lov at komme på visit. Det glæder vi os meget til. Selvom vejret ikke lover alt for godt. Men så får vi øvet os til Færøerne. Der skal vi jo op midt i august. Mor har lige købt et regntøj i str. 74 til mig. Det får jeg nok brug for deroppe. Jeg har aldrig rigtig prøvet at være i regnvejr før, for når det regner ligger jeg altid lunt og godt nede i barnevognen.Jeg skulle hilse fra mor og far og sige at de har det godt. Far tager stadig på det der arbejde hver morgen. Men han har jo lige så ekstra-fri, så han kan tae med os til Anholt. Han kan ikke undvære mig… thi hi. Det prøvede han nemlig, da mor og jeg var 4 dage i sommerhus i Løkken. Helt tomt herhjemme. Far skal arbejde rigtig meget i juli, fordi han har vagt i 2 uger. Men det bliver han nødt til, så han kan få fri, når vi skal til New Zealand til oktober. Midt i Juli skal han til Metallica-koncert her i Skejby. Det glæder han sig vist til. Men jeg må ikke komme med LMor og jeg går stadig i svømmehallen de fleste uger. Det bliver sjovere og sjovere for hver gang. Mor er også begyndt at gøre rent igen hos den familie, hun har gjort rent hos de sidste mange år. Om lidt skal hun på dagpenge og får ikke så mange penge. Imens passer Mormor mig. Det er sjovt. Mormor har et spejl nede ved jorden. Derinde bor en lille dreng, som er rigtig sjov og mega-lækker. Jeg kan i hvert fald rigtig godt lide at kysse ham. Mums. Faktisk kan jeg rigtig godt lide at kysse. Jeg angriber mine ofre og smører dem ind i savl. Uhmmmm. Jeg elsker også at komme i kontakt med folk. Det bedste jeg ved er at være ude omkring. Så prøver jeg på at få øjenkontakt med folk, hvis de ikke kigger, råber jeg efter dem. Når de så kigger, sender jeg dem mit allerstørste og mest charmerende smil. Skægt.Nåh jeg vil smutte. Kast endelig et blik ind på min hjemmeside. Hav det godt og nyd sommeren rigtig meget. Har I tid er I mere end velkommen til at besøge os.

Maj 2007

20-05-2007Kære alle sammen Tiden flyver af sted i hastig fart, så det kan være svært at følge med.. Det må vist være tid til en lille hilsen ud i verdensrummet, så I alle kan følge lidt med i livet i Kantorvænget 7. Vi opdaterer selvfølgelig stadig jævnligt Elias’ hjemmeside ( www.123hjemmeside.dk/eliasaugust ), hvor I kan se små historier og billeder af hvordan Elias trives og udvikler sig. Men da det måske ikke er jer alle, der bruger hjemmesiden og da den jo mest fokuserer på vidunderbarnet, smider vi lige et nyhedsbrev ud til jer.Det går fint for den lille familie i Kantorvænget. Elias (den vigtigste;-) er nu 4½ måned. Han er så hurtigt blevet stor. Når vi ser nyfødte nu, kan vi nærmest ikke huske, at han har været en lille bitte baby, der lå som en lille klump i vores arme. Det har han nærmest ikke tid til længere. Arme og ben spræller løs på ham, han snor sig rundt og vil allerhelst stå op. Alting skal i munden og han savler som en skt. Bernhards hund. Han snakker højt, synger, hviner, griner, fniser, ja han larmer faktisk ret meget. Særligt alt for meget tidligt morgen, når han vågner og skal underholde sig selv lidt i sengen. Han er god til at lege selv, f.eks. i sit legehjørne i stuen – her ligger han længe på maven og griber efter alle tingene, æder dem og kaster rundt med dem. Han kan endnu ikke selv vende rundt fra mave til ryg endnu. Han gjorde det godt nok nogle gange for 1½ måned siden, men det har han vist glemt igen. På ryggen drejer han sig rundt efter legetøj, så han kommer næsten om på maven.Og så er det lille pus blevet et grød-øre! For ca. en uge siden startede han op på at spise fast føde. Britta ville gerne have fuldammet lidt længere, fordi sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning mellem 4 og 6 mdr. Men Elias var begyndt at vågne 3-4 gange om natten og ville spise… og det er altså hårdt ikke at sove mere end 1-2 timer ad gangen. Sidste mandag var sundhedsplejersken på besøg. Hun vejede og målte ham. 8200 g og 71 cm. Hans vægtkurve er knækket. Han har kun taget 200g på på en måned. Det er ikke alarmerende, fordi han jo er en stor dreng, men det tyder på at han ikke har fået nok næring den sidste tid. SÅ det er helt rigtigt at starte på grød. Så Britta er gået i gang med kogegryderne og kokkerer majsgrød, rismelsgrød, æblemos, bananmos og kartoffelmos. Indtil videre skal grøden helst være med banan. Så behøver hver skefuld kun komme ind i munden én gang. Hvis han får æble eller kartoffel i, skal hver skefuld ind 3 gange, før den ender i maven. Og hold da op hvor et svineri. Grød ud over det hele. For knægter ynder at sige… sprrrruuuut… med en stor skefuld grød i munden. Grød ud over det hele. Smat smat smat. Det er sgu en ny verden – både for forældrene og for Elias. Det er med til at han pludselig er en stor dreng. I dag har han også fået sig en Trip trap stol (højstol), så nu kan han begynde at sidde med ved bordet.Ellers er hverdagen at Britta går hjemme med Elias og René hver morgen tager af sted på arbejde. Ud og tjene nogle penge, som han altid siger. Penge skal der jo ind, for om lidt ryger Britta fra lønnet orlov til dagpenge – og endda nedsat dagpenge. Britta har orlov indtil midten af december, hvorefter hun holder 6 ugers ferie. Den 21. januar 2008 starter hun igen. Ikke på arbejdet, men i skole – fuld tid. Hun vil færdiggøre den diplomuddannelse på JCVU, som hun har taget 4 ud 6 fag af ved siden af arbejdet de sidste par år. Det er hun færdig med d. 31.5.08.Elias skal forhåbentlig starte i en af daginstitutionerne for enden af Kantorvænget d. 1.1.2008, men der er heldigvis LÆNGE til - og godt for det. Endnu er det ikke blevet kedsommeligt at gå hjemme. Ingen længsel efter at komme på arbejde eller at have noget at rive i. Tiden flyver af sted, men mor og søn render også til en del. Britta svømmer mandag eftermiddag, hvor Elias passes af sin Mormor. Tirsdag går de til baby-svømning. Her er Far nogle gange med. Onsdag går Britta til gymnastik og torsdag er de i mødregruppe. Og så er der jo Mormor, der skal besøges. Og mors veninder, arbejde, shoppe-ture i byen, indkøb og sådan. Men det er da spændende at se, hvordan sommeren går, for der er der hverken svømning for mor eller baby, gymnastik og måske ej heller mødregruppe. Men så må vi håbe at vejeret er godt, så solen kan nydes med en god bog, mens sønnen sover i skyggen. Lyder det ikke dejligt.René er stadig glad for sit arbejde hos Siemens. Han er nu ved at blive oplært/uddannet til at lave adgangskontrol. Det betyder at han nu kører service på brand- og tyverianlæg og på adgangskontrol. Mange af de andre teknikere kører kun ét af områderne, fordi de ikke giver at sætte sig ind i nyt, men det passer René fint. Det er ok med nye udfordringer. Det skulle jo nødigt blive kedeligt. SÅ det betyder jo nok et par kurser i Ballerup efter sommerferien.Apropos ferie, så holder vi først ferie i august. Vi havde en uges ferie i april, hvor vi var i sommerhus på Anholt. Det var rigtig skønt med masser af tid sammen alle tre, uden nogen forpligtelser, intet der skulle laves og intet tv. Smil. Vi hyggede længe i sengen, læste, legede og gik gode ture rundt i Anholts smukke natur – bjerg, krat og strand – med barnevognen på nye udfordringer. Til august tager vi den lille røde Yaris til Færøerne. Vi kører til Hanstholm og tager færgen herfra. Det taget 2 nætter og en dag derop og to dage og en nat hjem. Vi skal være væk i 14 dage. Skal bare tøffe rundt i Yarisen, holde et hvil, når vi synes, gå ture i fjeldet og hygge os. Vi har købt en bærestol, som Elias kan sidde i, så vi kan gå af sted med ham.Til oktober tager vi af sted på den store rejse. Vi drager til New Zealand i 7½ uge. Det bliver så skønt, håber vi. Vi lejer en autocamper dernede og kører så ud i det blå. Vi regner med at bruge længst tid på Sydøen, da det skulle være den flotteste. Det bliver en rigtig lang flyvetur derned, men det har andre med små børn jo overlevet før os. Det er dog flyveturen, vi er mest spændte på. Gider han sidde stille så lang tid, får han sovet, vil han hyle meget???? VI har et stop i Bangkok lufthavn på 14 timer derned af. Her får vi et hotelværelse i lufthavnen af flyselskabet, så måske vi kan sove/hvile/kravle/lege lidt. På vej hjem overnatter vi et par nætter i Bangkok. Vi glæder os rigtig meget til turen. Det er, som om det er første gang, vi skal ud og rejse, fordi der er så mange nye ting at tænke på, nu hvor vi har Elias – ting, som vi ikke aner, hvordan vil blive. Men det gør det jo bare spændende. Smil.Nåh det var lidt ny herfra. Håber I alle har det godt og nyder livet.Kram og tankerRené, Britta og Elias.

Maj 07

Jeg er nu 4 måneder gammel. Stadig guffer jeg løs af Mors madpakker. Mor og Far er begyndt at snakke om, om jeg snart skal have noget andet at spise. Hvad mon det er? Jeg kigger langt efter det, som de kommer i munden. Mon det er det? Indtil videre nøjes jeg altså med madpakkerne. Jeg sover stadig godt om natten. Spiser 1-2 gange. Om dagen sover jeg 2-3 lure ialt ca. 4½ time. Mor har mig med til alt muligt. Om tirsdagen går jeg stadig til babysvøm. Her plasker jeg, dykker, svømmer, hopper og så'n med de andre babyer. Prøv at se videoen herfra. Om onsdagen går Mor til gymnastik. Det er sjovt at se på, for damerne hopper rundt og vifter med arme og ben, mens vi babyer ligger inde i midten og forsøger at gøre det samme. Om torsdagen er vi i mødregruppe. De er rigtig søde de andre babyer. Jeg kan godt lide at holde dem i hånden! Om mandagen går mor til svømning. Imens passer Mormor mig, hvis ikke Far er kommet hjem.Apropos Far... så ææælsker jeg at kigge på ham. Jeg stirrer og stirrer på ham, når han kommer hjem. Hvis han ikke ser på mig, kalder jeg på ham og basker ham på armen. Se mig.Jeg snakker rigtig meget. Allermest meget tidligt om morgenen, hvor ingen andre vil snakke og også gerne om aftenen, når Mor og Far spiser. Jeg siger høje lyde... ahhh, ohhh, aiii, og sån. Pruttelyde er også sjove. OG så er jeg VILD med at stå op. Jeg gider slet ikke ned igen. Vil bare stå og stå, og vippe op og ned i benene. Skægt.

April 2007

Jeg er nu 3 måneder. Jeg vokser mig stadig større, men det skulle jeg nu også helst. Jeg spiser stadig al min mad af Mors madkasser. Der hapser jeg sådan en 6-7 måltider i døgnet. For det meste sover jeg godt. Jeg går i seng ml. 20-21 og vågner ml. 6-7. Jeg spiser stadig om natten 1-2 gange. Mor er begyndt at sove med ørepropper, så hun ikke kan høre hver gang jeg lige møffer lidt rundt, men alligevel lykkes det mig nogle nætter at vække hende hver time. "De skal da også mærke, at de har mig", som Farmor altid siger. Andre nætter vågner jeg kl. 1 og 5 for at spise, men hvis jeg er rigtig sød spiser jeg kun kl 4. Men de kan da glæde sig over, at jeg aldrig er sur og tvær om natten. Faktisk er jeg sjældent sur og tvær. Sundhedsplejersken kalder mig let at læse. Jeg har en hel særlig klagesang, som jeg synger, når jeg er træt eller sulten og holder de mig lidt for længe hen med sjov og ballade, så bliver jeg pludselig rigtig ked. Kan jeg så få mad! Jeg er super sej til at holde mit hoved, siger de. Jeg ligger på maven og griner til en helt vildt sød baby, der ligger foran mig i et lille vindue. De kalder det et spejl. Babyen griner tilbage til mig. Skægt.Ja, jeg er begyndt at klukgrine. Særligt når de klapper kage med mine hænder eller får mig til at kilde mig selv under tæerne. Ih det er altså det skæggeste. Når jeg ligger på maven, øver jeg mig i at få fat i det, som ligger foran mig, men det er svært at holde hovedet, når jeg løfter armen. Dunk, så ryger det ned i gulvet. Jeg griber også ud efter alt det flotte, jeg ser. Mors farverige bluse, det flotte sengebetræk, bamserne på puslepuden og tæppet jeg ligger på. Jeg kan nu tage legetøj op til munden, men det er svært at holde det der, og selv samle det op igen. Men så har jeg heldigvis klør 5. Ind i munden med hele hånden, ja helst begge to. Og så savler jeg ud over det hele. Smask smask. Nu senere på måneden er jeg blevet super sej til at tage fat i ting, når jeg ligger på maven. Jeg har også vendt mig et par gange fra mave til ryg, men jeg har glemt, hvordan jeg gjorde. Jeg vender mig til om på siden, når jeg ligger på ryggen.Nu skal vi snart på vores første ferie. Vi tager i sommerhus på Anholt en uge her i april. Vi skal sejle med en lille færge derover. Nu har vi været afsted. Det var en rigtig dejlig tur. Se billederne et andet sted på min side. Mor og Far snakker også om at vi skal sejle med en stor færge til august måned. De vil køre mig og den lille røde Yaris til Færøerne på sommerferie. Så skal vi sove i telt. Hvordan mon det er?

Marts 2007

Jeg er nu 2 måneder. Men det vil jeg ikke finde mig i, så jeg skynder mig at vokse mig rigtig stor. Prøv selv at se selv i min billedbog "Se hvordan jeg vokser".Jeg er startet til babysvømning om tirsdagen. Det var vildt spændende lige først. Men så blev det altså for meget. Jeg blev lidt ked. Men det var nu altså også første gang - og lige midt i min gode sovetid. Anden gang jeg var til svømning var det faktisk ret skægt. Jeg mønstrede ligefrem at smile, når jeg lå på maven og basked med benene. Jeg prøvede også at dykke med hovedet ned under vandet. Det var nu lidt mærkeligt, synes jeg.Jeg er vildt optaget af at kigge lige nu. Sluger hele verden med mine øjne. Og giver da også gerne lige et smil og en pludder med på vejen. Men helst hvis du siger noget sjovt. Jeg øver mig i at ligge på maven og løfte hovedet HØØØØJT. Det er jeg ret god til. Det siger alle folk ihvertfald. Og så dasker jeg vildt til tingene på mit aktivitets stativ. Jeg kan godt lide at smage på ting, men kan ikke helt finde ud af selv at få det op til munden endnu.Jeg har været med mor i byen de sidste par weekender, fordi jeg altså endnu ikke kan undvære "madkasserne". Jeg kan nemlig ikke lige finde ud af den der mærkelige sut, de stopper ind i munden på mig. Der kommer noget ud af den, men det er altså slet ikke ligesom mors "sutter". Jeg huskede at opføre mig ordentligt i byen. Sov og sov, mens mor og de andre festede og råbte højt inde ved siden af. Jeg synes ellers ikke altid, det er så sjovt at komme i seng om aftenen. Om dagen lægger jeg mig bare til at sove, men jeg bliver altså ked, når jeg skal ind i soveværelset om aftenen. Men jeg er bare SÅ træt, at jeg heller ikke kan holde ud at være i stuen. HJÆLP mig. Snork.Mor skulle til læge den anden dag og ville ikke have mig med, fordi jeg sov til middag. Så jeg blev passet hos mormor. For allerførste gang. Men jeg sov nu bare. Senere skulle mor ud og svømme og jeg blev hos mormor, mens jeg var vågen.Den anden dag kom Farmor. Hun havde en fin hvid kjole med, som jeg skal have på i kirken, når jeg skal døbes d. 25.3. Farmor var bange for om jeg ikke kunne passe den, men det kunne jeg altså godt. Når jeg har haft den på, vil Farmor brodere mit navn på. Fars navn er der også. Og Fasters. Og en hel masse af Fars kusiner og fætres navne. Og så en dejlig nyhed af de store:For et par uger siden var jeg med Mor og Far nede på noget de kaldte et rejsebureau. De bestilte billetter til en stor maskine med vinger på. Vi skal til New Zealand i 7½ uge. Fra d. 22. oktober til d. 11. december. Jubi. Masser af tid sammen med Mor og Far. Det skal jeg nok skrive mere om.

Februar 2007

Jeg er nu 1 måned gammel. Far er begyndt på arbejde igen, så Mor og mig hygger os herhjemme. Mor har taget mig med hen til en masse andre damer og deres babyer. De kalder det en Mødregruppe. Der er 6 damer og babyer. 2 piger og 4 drenge. De hedder Viktor, Mathilde, Linnea, Carl-Emil, Noah. Den ældste er 1½ måned ældre end mig. Mon ikke de bliver mine første legekammerater? Vi mødes hver uge. 1 måned og en dag gammel, d. 7.2.07, siger mor noget skørt. Jeg synes det lyder sjovt og sender hende et lille smil. Hun bliver rigtig glad og ser ud som om hun smelter indeni. Så det må jeg hellere gøre igen. Jeg sover nu ude i min barnevogn på altanen. Her sover jeg rigtig godt i min voksi-pose. I starten snupper jeg et par timer, men efter en uges tid bliver det til 3½-4 timer. Hver dag fra ca. 9.30 - ca. 13. Om eftermiddagen sover jeg ikke så meget. Måske en ½-1 time. Da jeg var lille gik jeg i seng, når Mor og Far gik i seng. Men nu er jeg alt for træt til, at der er lyde om aftenen. Men jeg er tit også alt for træt til at kunne finde ro, så jeg bliver nogengange lidt ked. Ellers er jeg faktisk aldrig ked af det. Ingen grund til at græde, når man kan grine, vel?

De første uger hjemme

Far var hjemme ved mig de første uger. Han havde 2 ugers barsel og en uges ferie. Om fredagen dagen efter vi kom hjem, ville Mor og Far ud og se hvordan det var at køre med min barnevogn. Så de tog mig med op til mors arbejde. Så kunne jeg blive vist frem. De synes jeg er SÅ sød. Men det er jeg vist også . Jeg fik den lækreste kurvegynge af dem. Den er jeg rigtig glad for. Det er så dejligt at ligge i den. Jeg fik også en Alberte sangbog, som Mor og Far kan synge fra.Om eftermiddagen kom Farmor og Olderne fra Hasle for at se mig. Og Bonus Bedste Vibeke kiggede også forbi. Lørdag d. 13.1 holdt Mormor fest og jeg skulle da selvfølgelig med. Hun havde også holdt fest den dag, jeg blev født, men der fik jeg ikke lov at komme med. Jeg klarede det rigtig fint, men blev lidt forvirret over alle de mennesker, så jeg sov næsten ikke og spiste rigtig tit hos mor. Dejlig trygt.Søndag kom Fars og Mors venner Christina og Jesper til kaffe. Da jeg var 10 dage gammel kom sundhedsplejersken. Se hvor stor jeg var blevet under "Se hvor jeg vokser". Hun mente ikke hun behøvede at komme før om 3 uger, fordi jeg var så stor og dygtig. Da jeg var 13 dage gammel, tog mor mig endnu engang med til fest. Denne gang en rigtig abefest på mors arbejde. Uh de griner meget og snakker højt. Men det var nu helt ok. Jeg trøstede mig hos Mor og i min barnevogn. Den første måned lå jeg mest i Mors og Fars arme eller på et tæppe på sofaen. Jeg spiste og sov og spiste og sov. Og var ret nem at være sammen med sagde Mor og Far. De sýnes jeg var så nuttet, når jeg lå og smilede for mig selv, når mine læber blev berørt eller når jeg sov. Men jeg drømte sådan nogle dejlige drømme om store madkasser og varme arme. Og det kan man da kun smile af. Jeg var hurtigt ret god til at holde mit hoved selv. En uge gammel begyndte jeg at løfte mit hoved, når jeg lå på maven. For jeg er selvfølgelig super stærk. En uge gammel lå jeg på ryggen og hyggede mig på sofaen. Jeg baskede med arme og ben og pludselig lå jeg på maven. Ups jeg havde lige vendt mig.

Min fødsel og de første dage

Jeg kom ud af mors mave lørdag d. 6.1.07 kl. 22.25 på Skejby sygehus. Det sagde jeg ikke noget til, nej faktisk sagde jeg alt for lidt, så lægerne måtte lige hjælpe mig lidt. Jeg fik mad i en sonde gennem min lille næse og lå i en kuvøse. Far var hos mig og nussede mig på maven. Det var dejligt. Jeg lå og kiggede på ham med store meget vågne øjne. Mor kom over til kl 1. Jeg kom ud af kuvøsen og over på hendes bryst. Skønt. Jeg suttede lidt og faldt i en dejlig søvn. Nu var jeg træt. Jeg fik ikke lov til at sove den første nat sammen med mor og far, men lå i kuvøsen på en stue på A6 med andre små babyer og en masse apparater. Få timer efter kom mor og far igen. Og heldigvis fik jeg lov at komme med dem hen på afd. Y1. Resten af søndagen var vi på værelset.Mandag kom Mormor på besøg. Hun havde en MASSE gaver med. Og islagkage, men det fik jeg ikke. Jeg fik mælk hos mor. Det kunne jeg godt finde ud af at få ud. Jeg fik også lidt ekstra mad i en kop søndag aften og mandag formiddag. Tirsdag flyttede vi over på patienthotellet. Her kom mors veninde Dorthe på besøg. Med flere gaver og snolder til Mor og Far.Onsdag skulle jeg til hørescreening. Jeg fik elektoder bag ørerne, men jeg havde lidt svært ved at ligge helt stille. Men de fandt da heldigvis ud af, at min hørelse ingenting fejler. Onsdag havde vi også besøg af Moster, mors veninde Christina og hendes to børn og Farmor og Faster. Torsdag skulle vi hjem. Først skulle vi lige forbi og have lavet en PKU hælprøve. Det tog jeg helt fint.