Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




tirsdag den 27. november 2012

I bjergene

En måned til juleaften og vi forlader den varme kyst og de brede hvide strande for en stund for at drage til bjergene og et par temperaturer lavere. Der er noget med bjerge som drager – på mange måder mere end de lange sandstrande. Efter at have fået disse strande i overflod hernede er det blevet tydeligt at jeg sætter pris på små tætte strande med palmer, der hænger ud over vandkanten. Der er mere idyl og intimitet i den lille strand. Den store indbyder til udsyn og storladenhed, hvilket jo er flot og betagende, men den tætte strand drager mig endnu mere. Ja bjergene har jeg altid vist havde en særlig plads i mit hjerte. Snebjerge særligt, men også takkede klippebjerge og som disse mere bølgende og skovklædte som vi møder idag. Noget andet specielt ved dagens oplevelser er udsigt. Som vi slipper Guldkysten og snor os op over passet belønnes vi med storladen udsigt ned mod Guldkystens skyline til den ene side og bløde dalstrøg til den anden side. Destinationen er Mount Tamburine og den nationalpark som omgiver byen. Lea sover, så vi kører lidt rundt i i de snoede gader som flere gange afslører den formidable udsigt, som også områdets beboer har forstået at udnytte.

Vi kører ved 9 tiden ind til vandfaldene Ceder Falls og spiser vores morgenmad der på parkeringspladsen, da vi har valgt at køre afsted lidt tidligere (ca. Kl 7.45) Vi går den 1½ km rundtur gennem regnskoven med udsyn til de blide fald. Der er ikke noget storslået over de vandfald, men de er små og hyggelige. Vi kører fra vandfaldet igen ved 10 tiden og kører til Rainforest Skywalk, hvor man har bygget en gangbro oppe i toppen af træerne, så man kan få en oplevelse af regnskoven fra en anden vinkel. Denne rundtur er også 1½ km.

Et par km længere nede af vejen drejer vi ind til vandfladet XXXX hvor vi går en lille rundtur igen. På vej op af de små 100 trapper stopper vi ved et hult træ. Britta er lige ved at bede Elias stige ind i træet, da jeg opdager en lille slange, som er på vej ind gennem en sprække i bunden af træet. Hm, hvad kan man ikke få lokket sine børn ud i. Der kommer nogle andre turister (Australiere) forbi. Manden advarer at det er den meget giftig og dødelig brun slange. Ja hvad ved jeg. Han ved det åbenbart heller ikke, for en anden australier kommer forbi og retter. Det er blot en python – og den er ikke farlig. Under alle omstændigheder skal vi vist ikke spøge med den.

Så idag har vi set 1½ slange. Den halve slange var blevet spist af et dyr. Vi ser ellers ikke så mange kryb, som frygtet. Ift biller har vi max set 5 kakkelakker. Vi har set 3 havslanger i vandkanten (det samme sted), 1 slange i grenene af et træ (anvist af en guide), en slange, der blev fanget af en rovfugl, et par slanger på landevejen og en slange i et hult træ. Vi har kun små edderkopper. Dog har vi set en af de giftigste anvist af en guide – få cm fra den sti vi gik på. Krokodiller har vi kun set i zoo.
Efter dette vandfald får vi en bid mad og Lea en tår. Hun falder i søvn og sover 40 min i Brittas arme. Stoppet herefter ( kl 13.30) er ved Clow Worm Caves, hvor man kan se de specielle lys-orme. Man har indrettet et "hjem" til dem i en menneskeskabt grotte, hvor man kan se dem under mere beskyttede former. Problemet med lysormene er at deres leveforhold skades af de mange mennesker, som vil se dem i nationalparkerne. De lyser i mørket for at tiltrække sig føde, men generes de af andet lys dom f.eks. Fra lommelygter og kamera-blitzer holder de op med at lyse eller begynder at blinke, og så bliver det sværre at fange føden. Derfor kommer vi efter en kort intro-dvd ind i Glow Worm Alley, hvor der er helt mørkt. Guiden lyser på dem med en rød lygte, mens hun fortæller om dem. Det forstyrrer dem ikke. Når nu grotten er menneskeskabt er det svært at tro på at den lysende stjernehimmel over os ikke er kunstig. Det ligner en mælkevej af små stjerner. Guiden lyser på væggen og viser et par af den små orme, der hænger i små silketråde, de har etableret omkring sig. Larven er i proces fra æg til insekt og tiltrækker med sit lys insekter (som guiderne har fanget i sommerfuglenet ude i haven). Lyset er noget af det reneste der findes. 99 % lys og 1 % varme udsender de. Så de er meget energi-effektive. Til sammenligning udsender en gml.dags. Glødepære ca 10 % lys og 90% varme og en energi pære omkring 60 % lys. Derfor inspirerer lysormene forskningen i alternativ energi-udnyttelse ligesom lysorme-teknikkens selvlysende partikler også anvendes i kræfthelbredelse.

Lys-ormegrotten ligger på en af områdets vingårde... og vi skal lige igennem prøvesmagelokalet. Vi smager på en chokolade-portvin, en macademia-nødde-portvin og en rødvins-baileys og det smager os. 46$ fattigere og to flasker rigere kører vi mod syd. En flot tur snoet igennem bjergene langs nationalparkerne Springbrook, Lamington og Natural Brigde. Vi har desværre ikke tid til at stoppe, da vi har to timers kørsel inden målet, Nimbin. Vi når dertil lidt i 17 og har på vejen krydset fra staten Queensland til New South Wales og dermed også får lagt en time på, da NSW er på sommertid, så klokken er reelt 18. Vi må derfor hoppe direkte i kødgryderne og laver en hurtig gang burgere.

fredag den 23. november 2012

Gold Coast

Fra Australia zoo fortsatte vi ned af Steve Irving Way på jagt efter en campingplads mod syd af vejen. Vi mødte to men ingen af dem var åbne for turister. Kun permanent stay var responsen i receptionen. Mærkeligt at tænke på at folk virkelig bor i disse campingvogne permanent. Det er altså et specielt folkefærd, der gør og kan det.

Vi endte med at køre på M1-highway igen og tage den første campingladsvi kunne finde i vores guidebog. Det var også et typisk fastboer-sted, men det var lige af motorvejen. De havde kun en anden autocamper, men heller ikke plads til så mange flere. Mange af pladserne var luksuspladser med eget toiletvogn, men det er vel også rart at have, når man bor der fast. Vi gav 35 $, så der var jo også billigere end de større steder vi har boet. René var lidt sløj, så vi slappede lidt af på et tæppe og delte en pose chips inden Britta lavede mad. Rester af speghetti og kødsovs fra dagen før.

Næste dag kørte vi afsted mod The Gold Coast. Vi skulle passere Brisbane og valgte ikke at tage derind. Det var ikke lige storby, vi havde lyst til lige nu. Vi fulgte M1 og måtte over en toldbro, der som erstatning havde udsigt ind over Brisbane. Toldvejene fungerer ikke med boder til betaling – i stedet skal man gå ind på nettet og betale på en hjemmeside, så det må vi lige få gjort.
Efter 1½ time nåede vi guldkysten og drejede ind forbi en BIG4-campingplads, for at booke plads til senere idag. Det er schoolies week i denne uge. Ugen hvor unge mennesker, der er færdig i skolen flokkes, for at feste. Det skulle være helt tosset og gå noget vildt for sig. Men derfor var det ikke til at vide om også campingpladserne ville være fyldte. Vi kørte dog direkte videre til Surfers Paradise – centrum af Guldkysten. Vi kørte lidt op af gaden omgivet af høje hoteller og ned af strand Esplanaden, hvor vi parkerede bilen. Vi gik tilbage langs Esplanaden med udsigt til stranden og allerede her var det tydeligt at de unge mennesker dominerede gadebilledet. De blev dog endnu mere tydeligt, da vi kom op på hoved-strøget. Australierne selv synes det er pinligt og forfærdeligt med de skøre unge mennesker i gadebilledet, men vi synes nu det var meget underholdende med alt deres hvin og pjat og visen sig frem med alt for lidt tøj på. Og René fik også stillet sit behov for at se de yndige "Meter-maids", som nu mere virkede som om de viste sig frem på strøget end at proppe penge i parkerings-metrene, sådan som deres formål vist er. De solgte MeterMaids Kalendre og flaskekølere og samlede penge ind. Ja og så kostede det 5 $ at tage et billede af dem. Men heldigt for René kunne han tage alle de billeder han ville på afstand. Så det gjorde han.

Vi fik en Kebab og en soda på et af gadens billige spisesteder inden vi gik ned af Esplanaden og retur til bilen. Lea var faldet i søvn, men det lykkedes at flytte hende. Dog havde vi kun 10 min til campingpladsen og det lykkedes ikke at flytte hende anden gang. Britta og børnene gik op til poolen og René kørte over og handlede... og han var så sød ved Britta at han købte en liter kagecreme til hendes morgenmad i stedet for Yoghurt. Ikke sådan, når man skal handle på egen færd. Elias blev nu meget begejstret og ville rigtig gerne have kagecreme på sin morgenmad... men mon ikke vi må finde noget frugt at hælde det over...

Britta lavede mad - vi spiste og Britta og børnene gik op på hoppepuden, mens René vaskede op.
Næste dags program var egentlig at tilbringe dagen i Movie World, men da det gik op for os at det ville koste os 200$ - over 1200 kr faldte begejstringen for den idé. Det er fandme mange penge at skyde af på en park... Og hvor meget kan vi egentlig få ud af det, når vi har lille Lea med. Spørgsmålet er så bare om vi skulle blive og tage en overligger-dag eller om vi skulle farte videre i programmet. Vi skal aflevere autocamperen om 14 dage og har stadig 1000 km at klare. Det er selvfølgelig ikke så meget, men der er mange stop vi gerne vil – Nationalpark ved Guldkysten, Nimbin, Byron Bay, Coffs Harbour, Dorrigo, Port Macquarie, Blue Mountains og så selvfølgelig transporten imellem stederne og de nødvendige pitstops, så køreturene ikke bliver for lange. Men Elias tiggede og bad, fordi campingpladsen har så meget at byde på. 4 swimming pools, hoppeborg, flere legepladser, minigolf, børneprogram... Den er godt nok også dyr, Vi betaler 58 $ pr nat, hvilket er 13-20 $ mere end andre steder vi har boet. Men hva, vi har lige sparet 200 $ ved at droppe Movie World, så måske vi bare skal gøre det.

Sådan blev det. Vi blev på Big4 endnu en nat og brugte dagen på campingpladsen. Børnene sov til ved 7.30 tiden. Ved 8 tiden gik Britta og Elias op til hoppepuden og kl 8.30 startede første punkt i børneprogrammet... Smykkeværksted. Elias deltog i de to timer programmet varede og lavede en flot halskæde og øreringe til Britta og en flot uro til Lea. Han nød det vist meget. Så var der tid til hop på hoppepuden, en lille stund med Ipaden og en tur i poolen og en bid frokost, inden næste program bød på fremstilling af chokolade-kiks kl 13.30.

I løbet af dagen fik Britta også researchet lidt på national-parkerne omkring Guldkysten og beslutningen landede vist på en dag i Tamburine National park en lille time herfra.

Derefter går turen videre ind i Staten New South Wales til byerne Nimbin og Byron Bay. Sidste dag i staten Queensland.

onsdag den 21. november 2012

Australia Zoo


Dagens begivenhed er Australia Zoo – skabt og udviklet af den legendariske krokodillejæger Steve Irving og nu efter hans død drevet videre af hans kone og to børn, som spiller en væsentlig rolle i markedsføringen af den zoologiske have. F.eks. bliver børnenes fødselsdage hvert år markeret i parken. D. 1. december er det Bobs 8 års fødselsdag og derfor er der gratis adgang for alle børn. Og Bindi har markedsført sine egne bøger, blogs, dvder og fjernsynsprogrammer.

Steve døde for 6 år efter en nærkontakt med en Pilerokke, der ramte ham i hjertet. Men han lever uden tvivl videre i og gennem parken. Flere steder er der store statuer og papfigurer med han i interaktion med de vilde dyr... og ha har vist nærmest egenhændigt fanget alle de mange krokodiller i parken.

Vi camperer 5-7 km fra parken og er der kl 9 lige som de åbner. Straks vi har betalt de 150$ for indgangen får vi nærkontakt med de første dyr. En tasmansk djævel er ude og gå i snor i græsset med en dyrepasser og på gangstierne løber flere drageskæggede øgler rundt. Og ikke mindst en lille øgle og en lille krokodille bliver vist frem.
Parken er lidt forvirrende at finde rundt i. Der er fodring af landskildpadder kl 10, så vi ser på de mange krokodillebassiner indtil da. Dernæst haster vi igennem en masse indhegninger, da man kan håndfodre elefanterne kl 10.30. Elias vil ikke selv give elefanten sin banan, men han er med henne ved den, da Britta giver den bananen i snablen.
Morgenmaden er slut og elefanterne får et bad. Vi ser tigrene går tilbage mod koalaerne som man kan røre og kænguruerne som man kan fodre (men som ikke sultne). Vi ser også wombat, dingo, emu, hulepindsvin, papegøjer, slanger og en masse andet.
Kl. 12 er der show i Crocoseum – det store arena i parken. Man kunne kalde showet ret amerikansk, da det er noget overgearet og hypet, men tonen er hele tiden humoristisk – ironisk, grænsende til sarkastisk og derfor må man nok konkludere at showet er ret australsk. De er simpelthen skøre de australiere. Der er forskellige fugle – Lorikeets, kakaduer, en kæmpe sydamerikansk kondor og en lille krokodille, som bliver kaldt frem som det store farlige monster, der vil angribe – og som finale en kæmpe stor krokodille, som de håndfodrede i ren Steve Irving stil.
Kl. 14.30 var der fodring i to forskellige krokodille-bassiner. Først en saltvandskrokodille, der konstant lagde an til angreb mens den blev håndfodret med kylling og fisk og i det andet bassin – ti lynhurtige ferskvandskrokodiller, der blev fodret med små fisk.

Efter lidt leg på en hoppeborg og et par ture med en karrusel, men mor og far snakkede lidt med en dansk kvinde var dagen slut og vi kørte mod syd for at finde en campingplads. Vi havde dog ikke så meget held med os, da de første to vi mødte kun var til fastboere.

mandag den 19. november 2012

Rainbow beach - Tin can - Noosa

Vi forlader Hervey Bay efter en tur i Coles for at fylde det helt tomme køleskab. Vi spiser en hurtig gang morgenmad på parkeringspladsen. Kl er 9.15. Vi kører i knap 2 timer og er i Rainbow Beach ved 11 tiden. Vi finder straks stranden og går en tur derned. Elias hopper i bølgerne og vi sætter os kort. Rainbow Beach er ligesom Hervey Bay adgangsby for Fraser Island. Det er dog en langt mere low key udgave. Meget hyggelig med en lille butiksgade, hvor Britta også får købt et par billige solbriller efter at billigudgaven fra Thailand er kapituleret for et par uger siden. Byens andre attraktioner er den lange strand og et par km henne af stranden prydes stranden af høje klitter med sand i mange farver – heraf navnet Rainbow Beach. Vi går en tur derhen af, men det er endnu højvande, så projektet med at gå med klapvognen henad stranden er ikke mulig. Lea er ikke tilfreds med at sidde i klapvognen, så Britta finder lidt skygge og ammer hende, mens Elias bader i bølgerne og René går lidt frem og tilbage. Da det ser ud til at Lea tager en af de længere lure i Brittas arme, går René og Elias forbi klipperne de 500 m hen til de regnbuefarvede klipper. Da de kommer retur har Lea sovet i 1½ time og vi prøver at flytte hende over i klapvognen... det lykkes ikke. Vi går retur til byen og får en sen frokost. Britta forsøger at hæve i en ATM, men kan stadig ikke bruge sit visakort.

Vi kører de 40 km tilbage mod byen Tin can Bay, hvor vi har planlagt at overnatte. Vi lander på én af de billige og mere low-key campingpladser til 25 $. Laver aftensmad og hopper i kanen.

Næste morgen venter der sig en overraskelse til Elias. Vi har ikke fortalt ham hvad vi skal. Det finder han først ud af næste morgen, da vi står overfor det. Kl. Lidt over 7 forlader vi campingpladsen for at køre den lille km ned til molen, hvor en af de helt specielle oplevelser venter os. På molen i denne lille miniatureby fodrer de hver morgen delfinerne, der lokket til af maden kommer ind fra bugten. Vi ser dem straks som vi nærmer os vandet. Nogle ranger passer på at delfinerne ikke lider overlast og man kan betale 5 $ for at give dem en fisk. De bliver fodret kl. 8. Hvis man ikke vil fodre dem, forlader man bare vandet kl 8. Indtil da kan man stå med fødderne i vandkanten og se på delfinerne og hvis man er heldig og rækker hånden ud, kommer de helt hen og hilser. Denne morgen var flokkens han der med to af hans hunner og den enes lille legesyge unge. Det er en sjov og finurlig oplevelse at få lov at være så tæt på vilde delfiner. Rangerne har tilladelse til at fodre hver fisk med 3 kg fisk. De spiser ca 20 kg fisk om dagen, så fodringen er kun en mindre procentdel af delfinernes daglige føde, så de er ikke afhængige af det.

Elias giver en af delfinerne en fisk... som en af de sidste og da er fuglene omkring blevet lidt for modige. Én af dem når at hapse fisken lige ud af hånden på Elias, som han er på vej til give til delfinen. Men han får et nyt forsøg og denne gang bliver delfinen den heldige vinder.

Efter denne finurlige oplevelse kører vi ved 9 tiden mod Noosa Heads – de riges ferieparadis Nord for Brisbane. Turen tager ca 1½ time, så vi er der før frokost. Byen er tydeligvis en hyggelig på, hvor vi på trods af de fancy dyre butikker godt kunne have blevet en nat. Vi parkere bilen i Noosa woods og går ned til stranden. Elias vil gerne lege der hvor der er mange mennesker, så vi går hen ad stranden til det område, hvor der er livreddere. Her hopper Elias i bølgerne og Britta får efter en stund øje på en dansk familie, som er afsted med to små børn. Dem har vi ikke mødt mange af. Vi snakker lidt. De kommer fra Sydney og bevæger sig mod Cairns – altså den samme rejse i modsat retning end os, så vi udveksler lidt erfaringer.

Vi går op på butiksgaden – får en is og kigger lidt i butikker inden vi fanger bilen igen. Vi kører 1 lille time. Målet er Steve Irving zoo eller Australia Zoo, som vi skal i dagen efter.

søndag den 18. november 2012

Fraser part 2

Dagen efter hyggede vi os om formiddagen i huset. Det var rart at have god tid og ikke skulle ud af døren. Lidt senere gik vi ned til poolen og badede resten af eftermiddagen. Vi gik tilbage, så vi kunne spise tidlig aftensmad – sen frokost, så vi kunne nå ned på stranden og se solnedgang ved 17.30 tiden. Vi fik rester af pølser fra i går og lavede dem til sandwich. Lidt i 17 var vi allerede ved stranden, så vi havde tid til at gå lidt hen af stranden, hvor der stod et træ, der kunne skabe kontrast på Renés billeder. Det var lørdag og der skulle være både bryllup og flere store fester på resortet. Brudeparret var på vej ned på molen for at få taget billeder og vi fulgtes med dem.

Vi nåede stedet på stranden og René tog billeder – Lea fik lidt mere mad og vi andre fik lækker Mudcake. Vi havde stranden og solnedgangen for os selv. Vi havde planer om også at skulle have en pizza fra strandbaren, men vi kunne intet spise efter den sene frokost og kagen på stranden, så vi hoppede retur til huset og gjorde klar til sengetid.

Næste dag var der tjek ud kl 10. Lea nåede lige en lur inden vi gik i receptionen og betalte en halv milliard = 605 $. 125 for færgeoverfarten, 415 for heldagsturen, 13 for aftenturen og 2x22 for pommesfriter og fish'n'chips til frokost snack.

Vi havde bestilt overfart kl 14, men var tæt på at spørge om der var plads kl 10.30, for der var lidt overskyet. Men Elias ville helst blive, så Elias hoppede i poolen, mens vi andre hyggede os på solsengene. Tiden fløj afsted og snart skulle vi ned til båden. Færgeoverfarten tog små 45 min. Vi blev fragtet fra færgen til vores campingplads i Hervay Bay, hvor camperen ventede os. Her var vi lidt i 16. Vi gad ikke til at bakke bilen sammen for at tage ud og handle og køleskabet var jo helt tomt, så vi gik på grillbaren ved siden af og købte burgere og fish and chips til tidlig aftensmad. Så var det tid til at skype Mormor, som blev rigtig glad for at se og snakke med os... Tror det er rigtig fedt for hende at vi denne gang har fået web-kameraet til at virke. Tror det er mere vigtigt at se og høre børnene, så alle historierne om hvad vi laver kan hun jo læse her...:-)




Fraser Island part 1

Næste store oplevelse, der ventede var 3 nætter – 4 dage på Fraser Island fra d. 15. - 18. november. Vi havde hjemmefra booket 3 nætter på Kingfisher Bay resort – et 4 stjernet eco-certificeret resort på Frasers vestkyst – en lille pause fra autocamperlivet med tid til at nyde livet med poolen på hotellet og at opleve øen.

Fraser Island er verdens største sand-ø – 123 km lang og 22 km på det bredeste punkt med sandbanker på op til 240 m. Boringer i undergrunden har påvist 100 meter sand under øen. Sandet er fint lyst silica-sand og firhjulstrukne køretøjer er de eneste, der kan færdes på øen. Der er asfaltveje omkring de to resorts på øen, ellers er alt andet veje med løs sand og så selvfølgelig den 75 mil lange "strand-motorvej" på østkysten. Det er ikke muligt at bade i havet på vestsiden, da strømmen er stærk og at forekomsten af hajer er ret stor. Til gengæld har øen flere ferskvandssøer, med det smukkeste klare vand og ligeså små floder med klart og helt rent vand.

Vi blev hentet fra campingpladsen d. 15. november kl. 7.30. Vi havde betalt 20 $ for at have vores camper stående på campingpladsen på samme spot, som vi havde boet de sidste par nætter - og med strøm på. Vi turede lidt rundt til et par andre hoteller og campingpladser inden vi nåede bureauet, hvor vi skulle hete vores boardingpas til færgen. Vi endte med at vente der ved et lille butiksstrøg i næsten en time, fordi færgen var forsinket. Overfarten tog en lille time og vi måtte punge 125 $ for 3 mand.

Da vi ankom til Fraser hoppede vi straks i poolen. Vores værelse ville først være færdig kl 14, så vi havde små 4 timer. Vi fik endelig vores nøgler, men det viste sig at være et forkert værelse vi havde ventet på. En anden Møller/Muller havde booket et dobbelt værelse. Vi fik dog hurtigt det ordnet, så vi fik det rigtige. Vi havde nemlig booket en lejlighed med eget køkken, så vi selv kunne lave mad. Det viste sig at være et helt hus, med to soveværelser og stort køkken med opvaskevaskine og stort køleskab... og spa på badeværelset. Jo jo luksus. Lea fik en god lur i soveværelset. Britta lavede mad. Elias så børnetv og René tømte kamera. Da Lea vågnede gik vi ned i receptionen for at afklare hvordan vi skulle opleve øens herligheder. Leje en 4hjulstrækker og selv køre rundt eller tage på en organiseret tur. Gutten i receptionen så dog ingen vanskeligheder ved at vi tog turen med lille Lea. Det gjorde "de" hele tiden, så før vi havde set os om, havde han booket os ind til heldagstur rundt på øen dagen efter... Og vi takkede ja og slugte at det ville koste os 415 $ (dog inkl frokost og morningtea). At leje en bil selv ville koste 360$ plus benzin og mad.

Vi bookede os også ind på en lille aftentur i lokalområdet. En times tid rundt ofr at se på dyreliv ved nattetide kl. 7.30 samme aften. Vi gik tilbage til værelset og lavede mad og gjorde os klar til gåturen. Vi mødte op i receptionen sammen med 20 andre, der også havde tilmeldt sig turen. Lidt for mange til at man kunne få det fulde udbytte. Vi gik i mørket ad gangbroer omkring resortet.og lyste ind i krattet og i lagunerne i jagt på små frøer (rocketfrog) og giftige edderkopper i huler i jorden. Britta havde Lea i bæreselen, men det var ikke nok til at få hende til at falde til ro i og i søvn, så det blev til en gående amning med bæreselen i funktion som slynge. Vi fortsatte ned på stranden, hvor guiden havde lovet os kig efter rokker og andre havdyr, men jeg tror tiden løb fra ham, for han satte tempoet op og forlod hurtigt stranden igen og gik retur. Men ok en fin lille tur langs lagunerne blev det til.

Lea vågnede op som vi kom tilbage på værelset og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen. Så den blev 22.30 inden det hed nat for hende. Elias sov ved 21 tiden.

Fraser dag 2.

Idag bød på den store rundtur rundt på øen. Vi var godt nok ved at fortryde valget af guidet tur, da vi så antallet af mennesker ved mødestedet. Men vi blev fordelt i to busser og tog ruten rundt lidt forskudt, så vi var kun ca 30 samlet. Vi var ikke kommet mange meter ud af resortet før de bløde sandveje startede. Bussen er en ombygget lastbil med firhjulstræk, så den kunne med den erfarne chauffør manøvrere rundt i det løse sand. Vi gled nu lidt rundt på den smalle ensporede vej. Heldigvis har busserne forkørselsret, så det var bilerne der skulle holde tilbage og bakke, hvis to køretøjer skulle krydse hinanden.Lea faldt i søvn med det samme og måtte vækkes, da vi nåede første stop - Lake McKenzie. Søen med sit klare blå vand og hvide sandstrand. Elias hoppede straks ud i vandet og Britta og Lea efter. Da René kom tilbage fra sin foto-runde, tog Britta sig en bodu-scrub i det bløde sand. Det føltes lækkert og man blev ganske som guiden sagde 10 år yngre af vandet i Lake McKenzie. Vi havde en god time ved søen, så der blev også tid til at give Lea noget mad og at nyde en kop kaffe med lækre chokolade-cokkies til.

Vi kørte videre. Lea peb lidt men holdt hurtigt op igen.Næste stop var central Station, hvor der i over 100 år indtil 1991 har været drevet skovhuggeri af de store ligesstammede Kauri-træer og andre nåletræer og hård-træer.

Den smukke klare flod Wanggoolba Creek gled stille gennem Pile Valley og vi fik mulighed for at gå et par km langs den i den stille regnskov. En dejlig gåtur, hvor Elias og Britta gik hånd i hånd med Lea sovende i bæreselen.

På bussen igen og lidt piberi kørte vi mod Eurong resort, hvor en buffet-frokost ventede os. Lea spiste en stor portion suppe og ris og appelsin til dessert. Vi havde en times tid til frokost. René og Elias nåede lidt omkring. På stranden - den store brede 75 miles beach var der godt gang i den med 4WD biler, busser og crossere. En motorcykel var netop væltet og der holdte politi og ambulance, for at tage sig af ham.

Snart blev et vores tur til at cruise stranden. Her gælder de almindelige færdelsregler - max 80 km i timen, sikkerhedssele og venstrekørsel. Men ellers er der ikke noget normalt over at ræse afsted på den store strand. Efter en stund stoppede vi op foran et lille 7 personers fly. Piloten trådte ind: Hvem vil med ud og flyve over Fraser, spurgte han. Det koster kun 75 $ og giver jer et kvarter i luften. René vendte sig om mod Britta og spurgte: Hvad kostede det?75 $ svarede hun og tilføjede: Vil du have det i fødselsdagsgave? Ja tak, René rejste sig fluks og som den første og rev i sin beslutsomhed 5 andre med på flyveturen.

onsdag den 14. november 2012

Vores rejserute 2012 update


REJSEPLAN AUSTRALIEN



Dato Rute/sted Tid Bemærkninger
16-10-12
Mørke -CPH -Lon-Singapore

  
  Afg. Mørke 9.07 - Ank. CPH 13.30
Afg. 16.30 London 18.25 afg. 21.30

17-10-12
Singapore

 Hotel i Geylang
18-10-12
Singapore


ZOO og Night Zoo
19-10-12
Singapore Afg. Kl?


 Marina Bay, Singapore Flyer, Singapore River, Merlion, Chinatown
20-10-12 Cairns kl. 12.15 3 nætter

  Hotel Rygdes Plaza

21-10-12 Cairns + lagune



22-10-12 Kuranda tog + skyrail



23-10-12 Fitzroy Island 3 nætter



24-10-12 Fitzroy Island



25-10-12 Fitzroy Island

René på outer reef - dyk/snorkle
26-10-12 Fitzroy-autocamper-port D 2næ 1,10 Afhente camper- proviantere
27-10-12 Port Douglas – Big4 port D 0,15

28-10-12 Port D – Ravenshoe 2,30 Atherton Tableland - Vandfald
29-10-12 Ravenshoe – Undara 2 nætter 2,30 Sunset-tour til grotter
30-10-12 Undara

Tur til Lavagrotter
31-10-12 Undara – Charters towers 2 na 6

01-11-12 Charters towers

Rundt i byen
02-11-12 Charters – Townsville 1na 1+1,35 Via Ravenswood
03-11-12 Reef Aquarium – Billabong 1na 0.20

04-11-12 Billabong - Bowen 1 na 2,36 Billabong Sanctury
05-11-12 Bowen – Airlie Beach 2næ 1,09 Lagune
06-11-12 Whitsundays

Heldagstur
07-11-12 Airlie - Cape Hillsborough 2næ 1,45 lagune
08-11-12 Cape Hillsborough

Bush-walk og pool
09-11-12 Cape – Capricorn caves 1 na 4,15 7 timers kørsel
10-11-12 Capricorn – Rockhampton 1 na 0,3 Grotter - shoppingcenter
11-11-12 Rockhampton – Anges Water 1na 2,45 Surf strand
12-11-12 Agnes Water – 1770 - Bundaberg 2 Strand, lidt by
13-11-12 Bundaberg – Hervey 2 na 1,38

14-11-12 Hervey



15-11-12 Fraser 3 næ

Kingfisher bay resort
16-11-12 Fraser



17-11-12 Fraser



18-11-12 Fraser - Hervey - Noosa 2,35

19-11-12 Noosa eller en park v Brisbane?

EKSTRA DAG
20-11-12 Noosa – Steve Irving - Brisbane 1+1

21-11-12 Brisbane eller Surfers paradise?

EKSTRA DAG
22-11-12 Sea world - surfers 1 Evt en time videre til Byron
23-11-12 Surfers – Byron 1,12

24-11-12 Byron - Yamba 1,48

25-11-12 Yamba – coffs Harbour/dorrigo?
1,53/2,45


26-11-12


EKSTRA DAG
27-11-12 Dorr/Coffs harbour – Port Mac 2,15- 2½

28-11-12 Port Mac – newcasttle 3,08

29-11-12



EKSTRA DAG
30-11-12 Newcasttle - bluemountain 2,54

01-12-12 Blue Mountains



02-12-12 Blue Mountains

EKSTRA DAG
03-12-12 Blue Mountains - Bondi 1,3

04-12-12 Sydney



05-12-12 Sydney



06-12-12 Aflevere camper

Inden kl 11 FIND HOTEL 4 nætter
07-12-12 Sydney



08-12-12 Sydney



09-12-12 Sydney



10-12-12 Afrejse Sydney kl ?



11-12-12 Hong kong


12-12-12 Hong Kong



13-12-12


































Dato Rute/sted Tid Bemærkninger
16-10-12
Mørke -CPH -Lon-Singa


Afg. Mørke 9.07 - Ank. CPH 13.30
Afg. 16.30  London 18.25 afg. 21.30
17-10-12
Singapore kl 17.30          2 nætter

hotel i Geylang
18-10-12
 


ZOO og Night Zoo

19-10-12
Singapore Afg. kl. 21.30?


Marina Bay, Singapore Flyer, Singapore River, Merlion, Chinatown
20-10-12 Cairns kl. 12.15             3 nætter

Hotel Rygdes Plaza

21-10-12 Cairns + lagune



22-10-12 Kuranda tog + gondol

23-10-12 Fitzroy Island                  3 nætter

Hotel

24-10-12 Fitzroy Island



25-10-12 Fitzroy Island



26-10-12 Fitzroy-autocamper-port D 2næ 1,10 Afhente camper- proviantere
evt. krokodillefarm
27-10-12 Port D



28-10-12 Port D – Ravenshoe (vandfald) 2,30

29-10-12 Ravenshoe – Undara      2 nætter 2,30

30-10-12 Undara



31-10-12 Undara – Greenvale               1 na 2,55

01-11-12 Greenvale – Charters towers 1 na 2,53

02-11-12 Charters – Townsville           2næ 1+1,35 Via Ravenswood
03-11-12 Magnetic Island

Endagstur? Bookes?
04-11-12 Townsville - Bowen              1 na 2,36

05-11-12 Bowen – Airlie Beach           3næ 1,09

06-11-12 Whitsundays

1-2 dage??? Bookes?
07-11-12 Whitsundays/airlie

EKSTRA DAG
08-11-12 Airlie – Cape Hillsborough  1 na 1,45

09-11-12 Cape – Carmila                      1 na 2,00

10-11-12 Carmila – Rockhampton        2 na 2,35

11-11-12 Rockhampton

EKSTRA DAG
12-11-12 Rockhampton - 1770             1 na 2,45

13-11-12 1770 – Bundaberg                 1 na 2,00

14-11-12 Bundaberg – Hervey            1 na 1,38

15-11-12 Fraser                                    3 næ

Kingfisher bay Hotel
16-11-12 Fraser



17-11-12 Fraser



18-11-12 Fraser - Hervey - Noosa 2,35

19-11-12 Noosa eller en park v Brisbane?

EKSTRA DAG
20-11-12 Noosa – Steve Irving - Brisbane 1+1

21-11-12 Brisbane eller Surfers paradise?

EKSTRA DAG
22-11-12 Sea world - surfers 1 Evt en time videre til Byron
23-11-12 Surfers – Byron 1,12

24-11-12 Byron - Yamba 1,48

25-11-12 Yamba – coffs Harbour/dorrigo?
1,53/2,45


26-11-12


EKSTRA DAG
27-11-12 Dorr/Coffs harbour – Port Mac 2,15- 2½

28-11-12 Port Mac – newcasttle 3,08

29-11-12



EKSTRA DAG
30-11-12 Newcasttle - bluemountain 2,54

01-12-12 Blue Mountains



02-12-12 Blue Mountains

EKSTRA DAG
03-12-12 Blue Mountains - Bondi 1,3

04-12-12 Sydney



05-12-12 Sydney



06-12-12 Aflevere camper

Inden kl 11 FIND HOTEL 4 nætter
07-12-12 Sydney



08-12-12 Sydney



09-12-12 Sydney



10-12-12 Afrejse Sydney kl ?



11-12-12 Hong kong

FIND HOTEL
12-12-12 Hong Kong



13-12-12































fredag den 9. november 2012

Caprivorn caves


Caprivorn Caves

Fra Cape Hillsborough kendte vi ikke dagens mål, men det endte med at være ved Caprivorn caves 362 km og 7 timers kørsel (pauser med indkøb, tankning, amning, frokost). Lea opførte sig mere roligt en vanligt og sov 3 gange... første gang i 40 min inden vi handlede, anden gang i 40 min og så sandelig om hun ikke faldt i søvn igen efter 5 min og sov 35 min mere. Dygtig baby. Hun vrælede stadig, men ikke i flere timer. En halv time måske og et kvarter lidt senere. Håber det er ny stil:-)

Dagen viste sig at vi kunne tage et ordentligt stræk i bilen. Britta havde fundet campingpladser langs vejen i tilfælde af at vi ikke skulle køre længere og det endte med dette sted ca 25 km nord for Rockhampton. Vi er dermed næsten en dag forud for planen og kan derfor fint bruge formiddagen på at opleve limstensgrotterne ved Caprivorn.


onsdag den 7. november 2012

Cape Hillsborough


Cape Hillsborough National park

Vi fandt vej til en dejlig natur park med en campingplads lige ned til vandet. Den ligger midt i nationalparken Cape Hillsborough. Her skulle vi være i 2 nætter. Vi gik straks ned på på den brede og lange strand og dyppede tæerne. Elias var tæt på at hoppe i med alt tøjet på. Men Britta var lidt bekymret for den der stinger-season, så hun lod ham ikke gøre det. Vi gik en runde på pladsen og mødte 4 wallabys (små kænguruer), der græssede i det nyvandede græs.

Det var tid til at lave aftensmad. Vi skulle have vores australske burgere, som er færdigformede bøffer, bacon og groft toastbrød med grønt til. Vi lavede maden i køkkenet og spiste også der. Der er lidt bedre plads og lidt mere stabile borde i køkkenet og så møder man jo også de andre rejsende, der bliver tiltrukket dertil. Køkkenerne er åbne rum – altid udstyret med en gasBBQ og som regel også med mikroovn.

Som mørket faldt på, kom possums frem. De puslede omkring træerne men var ret modige og kom helt ind i køkkenet. Hvad kan jagten på mad ikke få dyr til. Da vi sad og studerede én, der hoppede rundt blev vi skudt efter med possum-prutter... Hvad søren kunne de det – skyde flere meter? Men med et syn opad med lommelygten blev det klart for os at synderne hoppede rundt i grenene i et stort træ over os.

Natten faldt på, som den gør tidligt for os. Britta går i seng med børnene, da Lea stadig sover ustabilt om aftenen og natten. På gode dage ammer hun 2-3 gange plus godnat-amningen, men der er altså også nætter hvor hun ammer 10 gange eller bare konstant skal have brystet i munden. Rigtig rigtig dumt, når man er 8 måneder, men det er altså ikke nemt at gøre noget ved, når man bor 4 mennesker på 5 kvm og har en baby i armhulen. Så det bliver en kamp at tage når vi kommer hjem.

Dagen efter i Cape Hillsborough stod Britta op kl 5 for at se kænguruer og wallabys komme ned på stranden ved solopgang. Det var hyggeligt og sjovt at se, men lidt af romantikken gik af det, da det gik op for hende at de blev fodret med korn, der var lagt i småbunker på stranden. Så var det jo ikke spor naturligt at de var på stranden. Men ok... det gav en rolig start og så er man da oppe og igang. Efter måltidet hoppede de op på campingpladsen og i krattet omkring og Britta gik med og stod en stund og gloede på de søde dyr.

Efter morgenmad og morgenhygge var resten af familien klar til dåd og vi gik en af ruterne i nationalparken. Den gik igennem krat og regnskov og fortalte historien om hvordan Yumi folket havde levet i og af skoven. Det var en varm tur, men heldigvis var en del af den i skygge fra træerne i skoven. Vi havde taget klavognen med efter anbefaling fra receptionen. Det var dog en lidt bumlet tur med rødder og rullesten, men det gik...

Tilbage efter de ca 4 km fik vi et stykke brød (Vores frokost består af groft toastbrød med kyllingebryst, skinke eller salami) og Lea blev puttet og sov knap to timer (med hjælp). Imens kiggede Elias Lillenørd på Ipad'en og René sov i campingstolen. Elias, Lea og Britta hoppede i poolen, mens René gik en tur hen af stranden for at tage billeder og i lavvande at gå over på naboøen. Han var dog lige ved at blive fanget i højvandet, som med uventet fart kom retur, så han fik travlt med at komme tilbage. Det var godt det samme, for hjemme var badeturen endt i kaos for Britta, fordi Lea havde skidt i badebleen og lidt ud på håndklædet, så der var lort alle steder, da de hoppede under bruseren for at få styr på sagerne. Øv... og så skulle Elias selvfølgelig tisse. Hm... hvorfor sker det bare, når man er alene med børnene.

Men situationen blev reddet. René lavede aftensmad i camping-køkkenet, mens Lea fik eftermiddagsmad. Vi spiste, hilste på possums og på de andre campister i køkkenet.

Næste morgen stod også René op til solopgang og kænguruer kl 5. Vi pakkede sammen og kørte ved 8 tiden videre sydpå. Hvorhen vidste vi ikke... men det ville dagen vise.

tirsdag den 6. november 2012

Whitsundays


En minibus samler os op kl 8.45 og kører os de 5 min ned til Marinaen, hvorfra vores båd sejler. Vi er en 35-40 gæster. Som vanligt når vi møder andre tustister er langt de fleste fra Australien. Herligt som de rejser rundt i deres eget land. Men det er jo også så stort at de kan rejse her i måneder og stadig ikke have set det hele. Vi møder rigtig mange pensionerede ægtepar, der kører rundt med deres campingvogn i flere uger eller måneder. På denne tur er der også to familier med to børn hver. En pige på 2 år og en dreng på snart 5 og 6 år i hver familie. Elias falder i hak med Ethan på snart 5. De fjoller og hygger sig, som de nu kan med den sproglige barriere. Men for Elias har han fået en ven.

Mens vi sejler de første 30-40 minutter bliver folk udstyret med stinger-heldragte. Det er blevet sæson for de farlige vandmænd, som brænder helt forfærdeligt med sine sting. Lea får en tår og sover hele vejen i den rullende søgang. Vi når et par bugte på nordsiden af Hook Island og snorkelfolket springer i vandet. Elias og René snorkler, mens Lea og jeg tager en tur i gummibåden, som har en glasbund. Det burde nu have været Britta, der snorklede, men sådan blev det ikke lige. Til gengæld blev Elias på denne snorkletur ret sej til at trække vejret igennem snorklen. Han kunne dog ikke også koncentrere sig om at bruge finnerne, så han endte med at komme til at fryse, fordi han lå så stille i vandet.

Vi fik kaffe og småkager inden sejlturen fortsatte rundt om de smukke Whitsunday øer. Vi sejlede nok en times tid, hvorimens Lea igen blev lullet i søvn ved brystet. Næste stop blev den lange og helt fænomenale strand Whitehaven. Stranden har det hvideste silica-sand, som er helt fint og blødt. Vandet var smukt og lækkert og de tre af os hoppede straks i bølgerne, mens René gik tur med sit kamera. Stranden mistede noget af sin charme for os fordi der var så mange mennesker. Der var flere turbåde, der stoppede der på samme tid. Men sådan er det jo, når mange vil have en bid af paradis. Så mister det noget af sin magi.

Badningen blev afbrudt af BBQ-frokost i palmernes skygger. Her holdt 4-5 store leguaner til – måske med god erfaring om at turister betød godbidder, selvom de ikke måtte fodres. Men det er jo ikke alle, der forstår sådan en besked.

Det blev tid til endnu en tur i bølgerne efter frokost. I det hele taget var der god tid på denne tur, så vi kunne fint følge med og nå at få dækket alles behov for både badning, mad og tid til fortografering.

Alle mand i gummibåden igen og op i den store båd. Sidste sejltur inden hjemturen bød igen på en lur til Lea. Målet var Inlet Lookout, hvorfra der er den smukkeste udsigt over Whitehaven stranden og vandene omkring, der kaldes i de tusinde blå farver fordi der i sollysets skær opstår en utrolig farvelade af blå i vandet og sandet.

Turen gik en times tid hjemad. Der blev serveret osteplatte og igen sov Lea. Vi blev kørt tilbage til campingpladsen (seabreeze) og hoppede i supermarkedet Coles, som lå lige ved siden af. Aftensmad – bad til alle og så godnat og tak for en helt utrolig dejlig og smuk dag.