Er der en fremtid derude et sted?

Det føles ikke sådan. Fremtiden er den største trussel. Ikke fordi at jeg ikke vil fremtiden. Jeg vil gerne leve. Jeg har på intet tidpunkt været så opgivende at jeg tænkte at jeg lige så godt selv kan dø. Jeg vil godt fremtiden, men den føles så tung at gå frem imod. Det er allermest arbejdsmæssigt at den er tung. Ikke at jeg ikke holder af mit arbejde. Jeg ligger rigtige meget værdi og energi i mit arbejde. Det har stor betydning for mig. Bare ikke lige nu. Dt er ok at skulle på arbejde igen efter de tre ugers ferie. Jeg ville selvfølgelig hellere have skullet det, som oprindeligt var tanken, nemlig at jeg skulle være på barsel og vente på mit barn. Men jeg skal på arbejde. Det er ok lige nu, men jeg kan ikke se det ud i fremtiden. Jeg kan kun skue få måneder frem i mit liv. Jeg havde sat mig en første deadline som var påsken. At jeg skulle klare mig ind til da. Det tidspunkt, hvor jeg skulle have gået på barsel og som nu i stedet gav mig 3 ugers ferie. Næste deadline hedder efter sommerferien (omkring 1. august). Hvor jeg skal overskue at arbejde og hvor vi skal arbejde på at blive gravid igen.


Derefter ved jeg ikke. Hvor længe kan jeg holde ud at tænke mig i arbejde? Indtil jul. Ja, hvis jeg vidste at jeg igen skulle gå fra til jul, kan jeg godt overskue det, men tiden går og det er nu på nippet til at kunne nås. Så vi er inde i 2012 inden jeg skal gå fra. Og hvor langt ind?

Jeg kan ikke overskue, når nogen snakker fremtid. René snakker ivrigt om at vi skal tage til Thailand til efteråret. Men jeg kan slet ikke være med. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på andet, end at jeg skal være gravid. Jeg har ikke lyst til at planlægge andet. Men jeg kan jo ikke planlægge at skulle være gravid. Mit liv er på standby i venten på at lykken vil smile lidt igen. Mit liv er ulykkeligt nu og kun én ting kan bringe lidt lykke ind igen.

Jeg ved det ikke er sundt at have det sådan. Det er ikke sådan jeg ønsker at leve mit liv. Jeg vil ikke gå og vente på at lykken kommer. Jeg vil finde en tilfredshed og en glæde ved det liv jeg har – ikke ved det liv jeg ønsker mig. Men det kan jeg ikke lige nu. Jeg hænger fast i at lykken er i at få et levende barn mere. Det føles som forudsætningen for min lykke nu. Jeg ved jeg bør tænke anderledes, men det gør jeg ikke.