Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




tirsdag den 14. juli 2009

Sommerferie

Juli 2009 – sommer sol og indflytning i stueetagen. Jubi. Afsked med skurvognen som havde været centrum om vores liv i 5 måneder. Vi valgte at blive boende i campingvognen og kun flytte stue, køkken og bad over i huset. Vi kunne godt sove i stuen og på kontoret, men det fungerede fint at sove i campingvognen, så det blev vi ved med 4 måneder mere. Så kunne vi også bedre hamre og banke efter Elias’ sengetid.



Juli bød også på sommerferie. Her fik vi hentet lidt af vores ting, samt købt nye møbler – sofa – spisebord. En forunderlig oplevelse for Elias var vaskemaskinen. Den havde han ikke set i funktion i 5 måneder – for Brittas mor vaskede fra februar til juli vores tøj. Det var så næsten lige så spændende som et tv og han satte sig godt til rette for at følge tøjets tur rundt i maskinen.

Juli var også tid for høst. Og tænk sig at man ud fra vores stue og køkkenvinduer kan følge mejetærskeren og traktorens arbejde på marken ved siden af. Så er man godt nok kommet på landet. Det er hyggeligt. Smil. Vi føler nu ikke der er så langt til Århus. Det tager lang tid med de offentlige, men i bil tager det 22-30 min ind på Brittas arbejde alt afhængig af trafik. René er jo ansat fra sin bopæl, så det er ligegyldigt, hvor han bor.

Sommerferien blev også start for maling af huset – som er blevet så flot med den antracitgrå træbeklædning og hvide vinduer og døre. Malingarbejdet var et slid. Britta malede nærmest hele huset selv med pensel og på stige – op i 8½ meters højde