Vi kom afsted til Åbent hus i Landforeningen igår. Det var rigtig godt. Vi var 9-10 stk. Kamilla var som ventet regionfrivillig. Vi var de eneste, der havde mistet omkring MD, men det var tilfældigt. Temaet var graven og gravens betydning. Jeg var i tvivl inden hvor meget det var relevant for os. Men vi kunne godt være med i snakken og vi snakkede om alt mulig andet også - særligt fyldte omverdens reaktioner meget. Det var godt at være der. Men også rigtig hårdt. Jeg var dødtræt bagefter. Det havde også kostet mange kræfter i løbet af dagen. Tanken om at skulle ud af døren til tiden. Aftensmad laves, spise tidligt, aflevere Elias hos mormor, finde derind, parkere og være der til tiden. Jeg var stresset og syntes jeg ahvde travlt detmeste af dagen. Ja det er ikke meget der skal til at stresse én i denne tid. Men det gik fint med at spise og komme afsted (jeg havde lavet maden om eftermiddagen)
Jeg sov rodet i nat og var helt smadret imorges. Kun slet ikke komme op. Knaldrende hovedpine. Kom op ved 12.30 tiden efter at René havde været med hovedpinepiller og givet massage og kaldte at nu var der frokost. Er stadig helt smadret og hovedet dunker. Sikker på at det er fra igår.
Men det var det værd. Og jeg kommer gerne igen.
Vi skal også starte op i en forældregruppe gennem Landsforeningen. Jeg snakkede igår med en rådgiver derfra, som ringer hver uge. Hun sagde at der var en gruppe med 3 andre par, der står og venter på at komme igang og det kan de med vores deltagelse. Så det sagde vi ja tak til. Nu må vi se hvornår det starter op. Det ser jeg frem til, selvom det også kommer til at koste nogle kræfter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar