Jeg talte med min leder idag og igår. Hun vil gerne have en plan for, hvornår jeg vender tilbage på fuld tid. Som hun siger, så skylder vi personalet og forældrene at give en mere klar besked. Så de ved hvad de kan rette sig efter. Jeg synes ikke jeg skylder nogen noget – kun mig selv Jeg skylder mig selv at give mig rum og ro til at finde en vej gennem dette. Det er så svært at give en plan for denne vej. Jeg kender den ikke. Jeg har aldrig gået den før. Jeg kender ikke dagen imorgen – jeg kan ikke være sikker på at den plan jeg lægger for dagen imorgen kan overholdes. Jeg ved ikke hvad jeg kan regne med – i mig selv – i verden. Jeg ved ikke hvad jeg kan forvente af mig selv og af verden lige nu. Jeg kan ikke tage noget for givet. Mit liv, min kunnen, min færden, som jeg kender ded, er splintret. Min vej gennem sorgen handler om at samle alle de stumper sammen igen og finde ud af hvilke jeg kan genbruge og hvilke jeg må udskifte.
Det handler selvfølgelig om at vi får lavet en plan, der er så fleksibel og rummelig at jeg kan være i det uden at føle mig slugt lige nu. Jeg har svært ved at forholde mig til hvad der er realistisk for jeg kender ikke min virkelighed.Min verden er ikke realstisk og hvordan kan jeg så lave en realistisk plan? Jeg har intet at måle virkeligheden op imod. Ingen parametre for realisme.
Jeg ved at det føles godt at jeg kan fastholde mim barsel. Jeg ved at det føles godt at overføre den ferieuge, jeg har til rest fra i år. Jeg ved at evigheden føles uoverskuelig og at en fuld arbejdsuge også virker uoverstigelig. Min leder fremhævede flere gange at jeg troede jeg ville være klar før og at jeg ikke havde brug for at bruge alle de 14 ugers barsel. Men det ser det jo ud til nu. Og det har hun ret i. Jeg har fået mere respekt og fornemmelse for det jeg står i, så jeg bedre kan se hvad jeg har brug for. Og jeg tænker at jeg skal passe på mig selv. Ingen vil takke mig om 5 år, fordi jeg kun holde 10 ugers fravær/barsel efter mit barns død.
Det er nu 7 uger siden og jeg har været igang på arbejdet i 3 uger. 1 dag den første uge – 2 dage den næste uge – 2 kursusdage den 3. uge med 2 halve hjemmearbejdsdage. Jeg er godt tilfreds med det. Jeg synes ikke det er for meget eller for lidt.
Jeg hører at min leder allermest efterlyser tydelighed, så mine omgivelser ikke bliver forvirrede. Det forstår jeg, men jeg er forvirret, så en ikke forvirret plan er ikke nem.
VI aftalte at jeg fastholder barslen indtil d. 23. maj, hvor de 14 uger er gået. At jeg arbejder som nu på gradvist forøger min arbejdstid i mit eget tempo. Jeg tager på ferie i 3 uger og får restferie overført til næste år. Som udgangspunkt starter jeg på fuldtid d. 23.5. I ugen efter ferien vurderer vi om jeg er klar eller om vi evt. skal tale om en deltidssygemelding.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar