Fitzroy

Klokken 8.30 skulle vi tjekke ind ved Sunlover Cruises som arrangerer endagsture til outer reef med stop på Fitzroy Island og dermed også transfer for turister, der skal overnatte på øen. Vi skulle dog først sejle kl. 9.30, så der var lidt ventetid. Men vi fik tjekket godt ud af hotellet og nåede alting uden stress.

Båden var en større båd med en del turister blandt andet en stor flok japaner (el.lign), så en del af højtaler instrukserne foregik på japansk. Sunlover har en ponton-platform på outer-reef, hvor man kan snorkle, tage på glasbundsbådtur, gå Bottumwalk uden at blive våd, svømme i lille indhegning og meget mere. Men det var altså ikke vores ærrinde for dagen.

Vi skulle de 45 min ud til Fitzroy Island, en tropisk ø, hvor vi hjemmefra havde booket 3 overnatninger på resort. Turen derud vuggede lidt og Elias blev lidt bleg, men det gik. Vi nåede øen, som kun huser dette ene resort, så landgangsbroen var resortets mole. Vi kunne få vores værelse med det samme, så vi indtog det straks. Det var en stor 2 værelses lejlighed med soveværelse, fint køkken, stue med sovesofa og flot badeværelse.

Lea blev puttet og sov et par timer. René passede hende på værelset mens Britta og Elias hoppede i poolen. Da alle var forenet kom Lea også et smut i pooen, mens René gik en tur med sit kamera. Sidenhen gik vi alle en tur hen ad stranden. Den er ren koral og umulig at gå på med bare tæer. Vi fortsatte igennem bushen med klapvognen på slæb mod Nudey Beach, som skulle være øens bedste og flotteste. Jeg synes nu at der var en del strøm, så det var ikke bedst for Elias. Lea var faldet i søvn på bumleturen derover, så vi blev på stranden til hun vågnede igen og bar hende denne gang tilbage.

Vi stoppede ved strandbaren og fik en solnedgangsøl inden det blev tid til at lave mad på værelset. Herefter hoppede vi i bad og i seng... Elias i stuen og vi andre i dobbeltsengen i soveværelset.

Næste formiddag var der lavvande og dermed en sandstrand på den ene side af molen. Britta og Elias hoppede i bølgerne. Koralerne var kun få meter fra vandkanten, så vi lejede et snorkelsæt og prøvede at snorkle. Det var dog ikke helt nemt for Elias at styre vejrtrækningen igennem snorklen, når han er vant til at kunne puste vand ud af næsen, når han dykker. Han er jo en sej svømmer og ikke mindst dykker, men han skulle lige have styr på snorklingen. René og Lea dukkede op og vi bestilte en glasbundsbådtur ud til revet omkring øen til næste dag. Ved nærmere eftertanke kom Britta dog til at tænke på om ikke René skulle tage en snorkletur ud til outer reef hvor sigtbarheden er noget flottere end her i revet. Britta ville ikke kunne tage alene afsted, da Lea jo stadig er afhængig af sin mad og søvn hos moar...

René ville selvfølgelig gerne afsted og endte med at booke sig på en heldagstur den næste dag. Bare fordi Britta ikke kan tage afsted, skal det jo ikke gøre at ingen af os kan komme afsted. Så det blev planen... René på Outer reef tur og vi ander på glasbundsbådtur.

René prøvede også at snorkle i vores eget rev og vi nød resten af dagen ved strand og pool inden aftensmad, bad og godnat.

Dagen efter tog René afsted før vi andre stod op. Lea vågnede dog ved 9 tiden og var ved at få en tår da René skrev at vi skulle komme ned til molen, hvis vi var vågne. Så Britta hoppede ud af sengen og hev begge børn med sig. Det viste sig at båden fra Cairns havde reddet en nødlidende havskildpadde op af havet, som de ville hjælpe tilbage til Cairns til Turtle-hospitalet for at denne kunne få hjælp. Men inden den kunne komme så langt lå den altså her ved bådehuset på Fitzroy Island. Det var en stor hun... 70 år eftersigende. Den havde ligget i vandoverfladen og kunne ikke dykke ned igen. Formentllig havde den noget gas ophobet enten i mave eller lunger pga en betændelsestilstand. De var 4 mand til at slæbe skildpadden fra bådehuset til stranden, hvor en dykker svømmede over til Cairnsbåden med den og de fik slæbt den ombord.

Vi havde vinket farvel til René, som var kommet lidt forsinket afsted pga skildpadde-porstyret. Vi satte os til at vente på at den lille kiosk ville åbne, så vi kunne få noget brød til morgenmad. Efter morgenmad, solcreme og hvad det nu kræver nærmede den sig 11 inden vi kom ud af døren igen. Vi gik på stranden og Lea blev puttet i barnevognen, hvor hun sov i 1½ time. Der var ret meget lavvande nu. Elias og Britta fik snorklet lidt, men det var som om det var alt for lavvandet. Vi turde ikke svømme over koralerne, fordi vi var bange for at ramme dem med maven eller svømmefødderne. Så efter en stund ved stranden gik vi op i poolen og ved 13 tiden op på værelset. Glasbundsturen var kl 14 og vi skulle have frokost inden.

Vi nåede det lige til kl 14 og kom omborg på den lille båd sammen med ca 10 andre. Det havde blæst noget om natten, så vandet var noget oprørt og derfor var udsynet lidt begrænset. Vi så faktisk ikke mere end vi kunne se når vi snorklede. En times tid var vi derude. Det gik fint med begge børn. Lea endte med at falde i søvn på vej tilbage.

Vi stod lidt og kiggede på fisk på molen og så kom René retur efter en hel fantastisk dag, hvor han udover at snorkle var blevet lokket til at dykke. To dyk blev det til. Med maske, flasker, blybælte og det hele. Han var vist lidt stolt og overrasket over sig selv.

Vi fik i kiosken og fik en is og gik på værelset og slappede lidt af. Til aften spiste vi i strandbaren inden sengetiden lokkede.

Det var alt for det tropiske ø-eventyr. Næste dag i et strålende solskinsvejr skulle vi tilbage til fastlandet og til livet på landevejen med vores autocamper.