Jeg tænder et lys til dig min lille skat på denne dag - vores terminsdag.
Den dag, der symboliserede at du ville komme til mig. Min lille prinsesse, du kom til mig... men slet slet ikke som jeg drømte om. Man må sige at du tog mig med storm og rev tæppet væk under mig på en måde som jeg slet ikke forestillede mig muligt. Du kom og du gik og efterlod mig rådvild, søgende og med et blødende hjerte. Min krop skriger efter dig endnu, min skat. Mit sjæl sukker og mit hjerte søger. Du er væk, min skat - og jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke at du ikke skulle leve iblandt os. Jeg forstår ikke at du ikke skulle fødes som en dejlig varm levende baby nu i juni. Jeg ved at livet skal fortsætte uden dig og det gør det også, men det føles uvirkeligt og meningsløst. Du var ikke hele min mening, men det føles sådan nu, hvor du er blevet revet væk fra mig.
Min lille fine prinsesse. Du er jo hos mig. Du er i alt hvad jeg gør og i alt hvad jeg tænker. Du er med mig på arbejde, med mig med vores familie, med mig i drømmene. Du er min datter - min elskede datter. Jeg ville give dig det allerbedste i livet, men jeg må give dig det bedste i døden. Jeg stråler min kærlighed til dig. Det er jo derfor at det gør så ondt og at det føles så tomt.
Du er for evigt i mine tanker, min elskede baby. Min Malou - min smukke stjernedatter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar