Min kæreste og jeg skal på sorgseminar med Landsforeningen i weekenden på et hotel i Fredericia. Vi skal være der kl 9.30 imorgen og er færdige kl 16 på søndag. Der er tilmeldt 14 mennesker. Jeg er godt nok spændt på hvordan det bliver. To hele dage - det lyder sørme intens, når nu en enkelt aften til åbent hus kan være udmattende i sig selv. Men sikke en gave også. To hele dage fokuseret om det som fylder allermest i vores sind, krop og tanker sammen med andre mennesker, som ved lige hvordan det er at være her - og nogle professionelle, der kan tage myndigt og respektfuldt om os.
På sin vis glæder jeg mig. På sin vis føles det som om René og jeg skal på kæreste-tur, selvom det selvfølgelig havde været noget mere romantisk, hvis omdrejningspunktet havde været et andet. Men jeg håber at det bliver godt at dele den oplevelse sammen.
Jeg er ikke betænkelig ved at skulle høre de andres historier. Det er intenst at være omgivet af al den smerte og alle de ulidelige historier om mennesker, der har mistet deres babyer. Det er noget andet at høre historierne fortalt mens man sidder overfor hinanden, men al smerten som andre kan følge møder jeg her på Små-engle - og jeg har meget ud af det tale med andre om deres og spejle mig selv i deres oplevelser og tanker.
Jeg har efter lidt overvejelse besluttet mig for kun at arbejde lidt på mandag - og arbejde hjemmefra. Jeg var i tvivl om det var ok at gøre det, fordi jeg også skal have fri fredag, hvor det er Malous terminsdag. Men jeg ved at det er det rigtige valg at passe på mig selv - først og fremmest. Ikke tænke på hvad der er bedst for andre. Og ingen tager skade af at jeg er hjemme to dage i næste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar