Imorgen runder vi igen d. 12.
Imorgen er det 4 måneder siden jeg fødte og mistede min baby-Malou. Jeg føler i denne måned ikke noget særligt for denne dag. Den springer mig ikke i øjnene, når jeg ser på den. Den adskiller sig ikke synderligt fra de andre dage i denne tid. Det som fylder for mig lige nu er ikke at det nu er 4 måneder siden Malou blev født og døde. Det fylder mere for mig at disse dage er tiden hvor hun skulle have kommet til os som en rask lille pige. Vores datter og lillesøster som skulle have levet blandt os.Jeg kan stadig ikke forstå at vi ikke skal have hende hos os. Jeg har simpelthen endnu ikke forstået at vi ikke får en baby. Når jeg kommer i tanke om det, ryster jeg opgivende på hovedet. Fordi det kan da ikke passe, kan det? Er vores baby-pige virkelig død? Får vi virkelig ikke det barn, som vi længtes efter. Jeg forstår det ikke. Alle de tanker om at vi nu skulle have været fire, jeg kan simpelthen ikke få dem væk. De bliver ved med at dukke op. Det er som jeg hele tiden glemmer det - og hele tiden må minde mig selv om, at nåh nej, det er også rigtigt. Vi får ikke en baby. Vi er kun os tre.
Min ellers gode og forstående højgravide veninde skrev imorges en glad besked om at nu var de taget afsted på deres nok sidste lange tur som 3. Hvad snakker hun om... ja det er jo sådan det er. Det er sådan jeg tænker HELE tiden. Nu skulle vi have været 4 - ja det skulle vi alle 4 havde gjort - og ja der skulle din lillesøster have været med. Jeg kan simpelthen ikke stoppe alle de tanker om at vi skulle have været 4 i vores familie her på jorden. Det dukker op alle steder - og det overrumpler mig igen og igen. Ja 4 her og 4 der - nej vi er kun 3. Vi har mistet vores datter og lillesøster. Jeg kan ikke forstå det.
Imorgen vil jeg tage ind forbi Malous have inden jeg skal videre på mini-hyggetur med to veninder (uden børn). Jeg vil hygge mig til formiddag med Elias - og forsøge at nyde at dagen trods alt er til at komme igennem - ikke anderledes en alle de andre svære dage her i juni - Malous måned.
1 kommentar:
KÆRE ALLE 3
JA DET ER SÅ MÆRKELGT AT VI ALLE IKKE FIK DEN LILLE PIGE AT KUNNE
ELSKE , GLÆDE SIG TIL AT LEGE , PASSE RESPEKTERE, SE VOKSE OP, DET ER SOM MOR OG FAR DET VÆRSTE DER KAN AKE , AT MISTE ET BARM, SOM FORVENTNINGERNE TIL DET VILLE BLIVE,JEG ER JO SELV MOR OG DET AT SKULLE MISTE ET BARN OG OVERLEVE DET. HELDIGVIS HAR JEG DOG 3 DEJLIGE BØRNEBØRN, SOM JEG IKKE VIL MISTE FOR ALT I VERDEN.JEG FØLER MEGET MED JER OG TUDER LIDT.
JEG FØKER MED JER OG VIL ALTID VÆRE DER FOR JER, SELVFØLGELIG FOR MINE BØRN,OG JEG VIL ALTID VÆRE DER, FOR JER, SAVNET AF MALOU VIL ALTID VÆRE DER, OG FUNDET EN PLADS I VORES HJERTER, JEG HÅBER ALT GOT FOR JER, KNUS, GO TUR
Send en kommentar