Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




torsdag den 2. juni 2011

Status

Nåh jeg måtte melde afbud til fest på arbejdet igår. Det var ærgerligt, men det var det jeg skulle. Det kunne ikke være anderledes. Humøret var helt i bund. Jeg forsøgte længe at mærke efter om det ikke ville være ok at tage afsted, når jeg nu har 4 dage, hvor vi ikke skal alverden. Men det hjalp ikke at tænke på. Kræfterne og overskudet til fest var ikke til stede. Jeg havde slet ikke kræfterne til at gøre mig klar og tage afsted. Og jeg gad ikke sidde derinde og tude.
Det er vist det første jeg må melde afbud til et arrangement efter jeg har meldt til. Vi har flere gange meldt fra i sidste øjeblik. Vi bøvler en del med at finde ud af at melde til og fra. Vi er usikre på hvad vi kan klare og vi er usikre på hvad det bedste er. Det kunne være godt for os, hvis vi bliver bedre til hurtigere at tage stilling, fordi det presser os at vi i for lang tid skal gå og vurdere skal/skal ikke. Plus at det må være træls for dem, som har inviteret os at de ikke kan få svar. Men det er bare så svært for os at svare - det er svært for os at mærke hvad vi kan og hvad vi skal.

Jeg oplever at vores overskud svinger meget. I nogle perioder kan vi overskue en del, men i andre perioder bliver vi meget nemt presset. René er i denne tid også presset. Jeg tror han bruger for meget krudt på arbejdet - måske er det også det jeg selv gør? René har bedt om et møde med sin chef for at tale om hvordan René har det med sit arbejde pt og hvilke ting, der stresser ham. Mødet bliver på tirsdag og en HR konsulent i firmaet kommer også med. Jeg håber det bliver godt for ham at få sin chef på tættere hold, så han ved hvad René gennemgår.

Idag har jeg haft det bedre, hvad humøret angår. Det hudløse er blevet mere solit igen. Men til gengæld reagerede min krop. Da vi spiste frokost kunne jeg nærmest ingenting se. Det flimrede for mine øjne og jeg kunne ikke fokusere. Jeg havde godt kunne mærke mit hjerte slå alt for hurtigt til formiddag, men jeg ignorerede det og arbejdet videre i haven. Men nu kunne jeg ikke slå det hen mere. Jeg lagde mig  senge og forsøgte at få ro på den løbske krop i et par timer, mens drengene så Star Wars tegnefilm. Puhh

Ingen kommentarer: