Efterfødselsundersøgelse idag

Jeg skal til efterfødselsundersøgelse hos egen læge idag - nu godt 5 uger fra fødslen af Malou. Jeg forventer at alt ser normalt ud. Hvorfor skulle det ikke også det? Men hvor ville jeg ønske at denne undersøgelse havde været fordi jeg havde født min lille levende datter. Det er selvfølgelig rart at få tjekket om alt er som det skal være, men det kan jeg sagtens svare lægen på. Alt er IKKE som det skal være. Alt er helt forkert, fordi min lille Malou-pige ikke er derinde mere. Selvfølgelig skal jeg forholde mig til den situation, jeg nu er i, at hun ikke er derinde, men denne efterfødselsundersøgelse er et minde om det. Og netop derfor føles den så tung. De tunge skridt ind i venteværelset, hvor jeg sidst sad, mens jeg stadig bar min datter. Det meningsløse i at skulle undersøges efter en fødsel, når jeg kun har fået smerte og fortvivlelse ud af fødslen. Det skulle have været en glad tid efter jeg havde født min datter.
Og hvor ville jeg ønske at det var anderledes.

Det bliver selvfølgelig rart at få at vide om kroppen har eller er ved at stabilisere sig igen. Jeg stoppede med at bløde efter ca 14 dage.  Jeg har endnu ikke fået min menstruation. Da jeg havde en lille blødning for knap 2 uger siden, tænkte jeg, nu kommer menstruationen og jeg blev ramt af en tristhed, fordi det var jo meningen jeg skulle være gravid med Malou. Det var jo ikke meningen jeg skulle have min menstruation. Nu tænker jeg at den gerne snart må komme, så min krop kan blive normal igen. Ja så vi kan forfølge drømmen om at få en lillesøster/bror. Lige nu er det i intethed, fordi jeg intet aner om hvornår jeg burde have min mens, så der er ikke noget at forholde sig til. Kun venten på at kroppen går igang. Men det kan lægen jo ikke sige noget om.