Cape Hillsborough

Cape Hillsborough National park

Vi fandt vej til en dejlig natur park med en campingplads lige ned til vandet. Den ligger midt i nationalparken Cape Hillsborough. Her skulle vi være i 2 nætter. Vi gik straks ned på på den brede og lange strand og dyppede tæerne. Elias var tæt på at hoppe i med alt tøjet på. Men Britta var lidt bekymret for den der stinger-season, så hun lod ham ikke gøre det. Vi gik en runde på pladsen og mødte 4 wallabys (små kænguruer), der græssede i det nyvandede græs.

Det var tid til at lave aftensmad. Vi skulle have vores australske burgere, som er færdigformede bøffer, bacon og groft toastbrød med grønt til. Vi lavede maden i køkkenet og spiste også der. Der er lidt bedre plads og lidt mere stabile borde i køkkenet og så møder man jo også de andre rejsende, der bliver tiltrukket dertil. Køkkenerne er åbne rum – altid udstyret med en gasBBQ og som regel også med mikroovn.

Som mørket faldt på, kom possums frem. De puslede omkring træerne men var ret modige og kom helt ind i køkkenet. Hvad kan jagten på mad ikke få dyr til. Da vi sad og studerede én, der hoppede rundt blev vi skudt efter med possum-prutter... Hvad søren kunne de det – skyde flere meter? Men med et syn opad med lommelygten blev det klart for os at synderne hoppede rundt i grenene i et stort træ over os.

Natten faldt på, som den gør tidligt for os. Britta går i seng med børnene, da Lea stadig sover ustabilt om aftenen og natten. På gode dage ammer hun 2-3 gange plus godnat-amningen, men der er altså også nætter hvor hun ammer 10 gange eller bare konstant skal have brystet i munden. Rigtig rigtig dumt, når man er 8 måneder, men det er altså ikke nemt at gøre noget ved, når man bor 4 mennesker på 5 kvm og har en baby i armhulen. Så det bliver en kamp at tage når vi kommer hjem.

Dagen efter i Cape Hillsborough stod Britta op kl 5 for at se kænguruer og wallabys komme ned på stranden ved solopgang. Det var hyggeligt og sjovt at se, men lidt af romantikken gik af det, da det gik op for hende at de blev fodret med korn, der var lagt i småbunker på stranden. Så var det jo ikke spor naturligt at de var på stranden. Men ok... det gav en rolig start og så er man da oppe og igang. Efter måltidet hoppede de op på campingpladsen og i krattet omkring og Britta gik med og stod en stund og gloede på de søde dyr.

Efter morgenmad og morgenhygge var resten af familien klar til dåd og vi gik en af ruterne i nationalparken. Den gik igennem krat og regnskov og fortalte historien om hvordan Yumi folket havde levet i og af skoven. Det var en varm tur, men heldigvis var en del af den i skygge fra træerne i skoven. Vi havde taget klavognen med efter anbefaling fra receptionen. Det var dog en lidt bumlet tur med rødder og rullesten, men det gik...

Tilbage efter de ca 4 km fik vi et stykke brød (Vores frokost består af groft toastbrød med kyllingebryst, skinke eller salami) og Lea blev puttet og sov knap to timer (med hjælp). Imens kiggede Elias Lillenørd på Ipad'en og René sov i campingstolen. Elias, Lea og Britta hoppede i poolen, mens René gik en tur hen af stranden for at tage billeder og i lavvande at gå over på naboøen. Han var dog lige ved at blive fanget i højvandet, som med uventet fart kom retur, så han fik travlt med at komme tilbage. Det var godt det samme, for hjemme var badeturen endt i kaos for Britta, fordi Lea havde skidt i badebleen og lidt ud på håndklædet, så der var lort alle steder, da de hoppede under bruseren for at få styr på sagerne. Øv... og så skulle Elias selvfølgelig tisse. Hm... hvorfor sker det bare, når man er alene med børnene.

Men situationen blev reddet. René lavede aftensmad i camping-køkkenet, mens Lea fik eftermiddagsmad. Vi spiste, hilste på possums og på de andre campister i køkkenet.

Næste morgen stod også René op til solopgang og kænguruer kl 5. Vi pakkede sammen og kørte ved 8 tiden videre sydpå. Hvorhen vidste vi ikke... men det ville dagen vise.