Whitsundays

En minibus samler os op kl 8.45 og kører os de 5 min ned til Marinaen, hvorfra vores båd sejler. Vi er en 35-40 gæster. Som vanligt når vi møder andre tustister er langt de fleste fra Australien. Herligt som de rejser rundt i deres eget land. Men det er jo også så stort at de kan rejse her i måneder og stadig ikke have set det hele. Vi møder rigtig mange pensionerede ægtepar, der kører rundt med deres campingvogn i flere uger eller måneder. På denne tur er der også to familier med to børn hver. En pige på 2 år og en dreng på snart 5 og 6 år i hver familie. Elias falder i hak med Ethan på snart 5. De fjoller og hygger sig, som de nu kan med den sproglige barriere. Men for Elias har han fået en ven.

Mens vi sejler de første 30-40 minutter bliver folk udstyret med stinger-heldragte. Det er blevet sæson for de farlige vandmænd, som brænder helt forfærdeligt med sine sting. Lea får en tår og sover hele vejen i den rullende søgang. Vi når et par bugte på nordsiden af Hook Island og snorkelfolket springer i vandet. Elias og René snorkler, mens Lea og jeg tager en tur i gummibåden, som har en glasbund. Det burde nu have været Britta, der snorklede, men sådan blev det ikke lige. Til gengæld blev Elias på denne snorkletur ret sej til at trække vejret igennem snorklen. Han kunne dog ikke også koncentrere sig om at bruge finnerne, så han endte med at komme til at fryse, fordi han lå så stille i vandet.

Vi fik kaffe og småkager inden sejlturen fortsatte rundt om de smukke Whitsunday øer. Vi sejlede nok en times tid, hvorimens Lea igen blev lullet i søvn ved brystet. Næste stop blev den lange og helt fænomenale strand Whitehaven. Stranden har det hvideste silica-sand, som er helt fint og blødt. Vandet var smukt og lækkert og de tre af os hoppede straks i bølgerne, mens René gik tur med sit kamera. Stranden mistede noget af sin charme for os fordi der var så mange mennesker. Der var flere turbåde, der stoppede der på samme tid. Men sådan er det jo, når mange vil have en bid af paradis. Så mister det noget af sin magi.

Badningen blev afbrudt af BBQ-frokost i palmernes skygger. Her holdt 4-5 store leguaner til – måske med god erfaring om at turister betød godbidder, selvom de ikke måtte fodres. Men det er jo ikke alle, der forstår sådan en besked.

Det blev tid til endnu en tur i bølgerne efter frokost. I det hele taget var der god tid på denne tur, så vi kunne fint følge med og nå at få dækket alles behov for både badning, mad og tid til fortografering.

Alle mand i gummibåden igen og op i den store båd. Sidste sejltur inden hjemturen bød igen på en lur til Lea. Målet var Inlet Lookout, hvorfra der er den smukkeste udsigt over Whitehaven stranden og vandene omkring, der kaldes i de tusinde blå farver fordi der i sollysets skær opstår en utrolig farvelade af blå i vandet og sandet.

Turen gik en times tid hjemad. Der blev serveret osteplatte og igen sov Lea. Vi blev kørt tilbage til campingpladsen (seabreeze) og hoppede i supermarkedet Coles, som lå lige ved siden af. Aftensmad – bad til alle og så godnat og tak for en helt utrolig dejlig og smuk dag.