Gold Coast

Fra Australia zoo fortsatte vi ned af Steve Irving Way på jagt efter en campingplads mod syd af vejen. Vi mødte to men ingen af dem var åbne for turister. Kun permanent stay var responsen i receptionen. Mærkeligt at tænke på at folk virkelig bor i disse campingvogne permanent. Det er altså et specielt folkefærd, der gør og kan det.

Vi endte med at køre på M1-highway igen og tage den første campingladsvi kunne finde i vores guidebog. Det var også et typisk fastboer-sted, men det var lige af motorvejen. De havde kun en anden autocamper, men heller ikke plads til så mange flere. Mange af pladserne var luksuspladser med eget toiletvogn, men det er vel også rart at have, når man bor der fast. Vi gav 35 $, så der var jo også billigere end de større steder vi har boet. René var lidt sløj, så vi slappede lidt af på et tæppe og delte en pose chips inden Britta lavede mad. Rester af speghetti og kødsovs fra dagen før.

Næste dag kørte vi afsted mod The Gold Coast. Vi skulle passere Brisbane og valgte ikke at tage derind. Det var ikke lige storby, vi havde lyst til lige nu. Vi fulgte M1 og måtte over en toldbro, der som erstatning havde udsigt ind over Brisbane. Toldvejene fungerer ikke med boder til betaling – i stedet skal man gå ind på nettet og betale på en hjemmeside, så det må vi lige få gjort.

Efter 1½ time nåede vi guldkysten og drejede ind forbi en BIG4-campingplads, for at booke plads til senere idag. Det er schoolies week i denne uge. Ugen hvor unge mennesker, der er færdig i skolen flokkes, for at feste. Det skulle være helt tosset og gå noget vildt for sig. Men derfor var det ikke til at vide om også campingpladserne ville være fyldte. Vi kørte dog direkte videre til Surfers Paradise – centrum af Guldkysten. Vi kørte lidt op af gaden omgivet af høje hoteller og ned af strand Esplanaden, hvor vi parkerede bilen. Vi gik tilbage langs Esplanaden med udsigt til stranden og allerede her var det tydeligt at de unge mennesker dominerede gadebilledet. De blev dog endnu mere tydeligt, da vi kom op på hoved-strøget. Australierne selv synes det er pinligt og forfærdeligt med de skøre unge mennesker i gadebilledet, men vi synes nu det var meget underholdende med alt deres hvin og pjat og visen sig frem med alt for lidt tøj på. Og René fik også stillet sit behov for at se de yndige "Meter-maids", som nu mere virkede som om de viste sig frem på strøget end at proppe penge i parkerings-metrene, sådan som deres formål vist er. De solgte MeterMaids Kalendre og flaskekølere og samlede penge ind. Ja og så kostede det 5 $ at tage et billede af dem. Men heldigt for René kunne han tage alle de billeder han ville på afstand. Så det gjorde han.

Vi fik en Kebab og en soda på et af gadens billige spisesteder inden vi gik ned af Esplanaden og retur til bilen. Lea var faldet i søvn, men det lykkedes at flytte hende. Dog havde vi kun 10 min til campingpladsen og det lykkedes ikke at flytte hende anden gang. Britta og børnene gik op til poolen og René kørte over og handlede... og han var så sød ved Britta at han købte en liter kagecreme til hendes morgenmad i stedet for Yoghurt. Ikke sådan, når man skal handle på egen færd. Elias blev nu meget begejstret og ville rigtig gerne have kagecreme på sin morgenmad... men mon ikke vi må finde noget frugt at hælde det over...

Britta lavede mad - vi spiste og Britta og børnene gik op på hoppepuden, mens René vaskede op.

Næste dags program var egentlig at tilbringe dagen i Movie World, men da det gik op for os at det ville koste os 200$ - over 1200 kr faldte begejstringen for den idé. Det er fandme mange penge at skyde af på en park... Og hvor meget kan vi egentlig få ud af det, når vi har lille Lea med. Spørgsmålet er så bare om vi skulle blive og tage en overligger-dag eller om vi skulle farte videre i programmet. Vi skal aflevere autocamperen om 14 dage og har stadig 1000 km at klare. Det er selvfølgelig ikke så meget, men der er mange stop vi gerne vil – Nationalpark ved Guldkysten, Nimbin, Byron Bay, Coffs Harbour, Dorrigo, Port Macquarie, Blue Mountains og så selvfølgelig transporten imellem stederne og de nødvendige pitstops, så køreturene ikke bliver for lange. Men Elias tiggede og bad, fordi campingpladsen har så meget at byde på. 4 swimming pools, hoppeborg, flere legepladser, minigolf, børneprogram... Den er godt nok også dyr, Vi betaler 58 $ pr nat, hvilket er 13-20 $ mere end andre steder vi har boet. Men hva, vi har lige sparet 200 $ ved at droppe Movie World, så måske vi bare skal gøre det.

Sådan blev det. Vi blev på Big4 endnu en nat og brugte dagen på campingpladsen. Børnene sov til ved 7.30 tiden. Ved 8 tiden gik Britta og Elias op til hoppepuden og kl 8.30 startede første punkt i børneprogrammet... Smykkeværksted. Elias deltog i de to timer programmet varede og lavede en flot halskæde og øreringe til Britta og en flot uro til Lea. Han nød det vist meget. Så var der tid til hop på hoppepuden, en lille stund med Ipaden og en tur i poolen og en bid frokost, inden næste program bød på fremstilling af chokolade-kiks kl 13.30.

I løbet af dagen fik Britta også researchet lidt på national-parkerne omkring Guldkysten og beslutningen landede vist på en dag i Tamburine National park en lille time herfra.

Derefter går turen videre ind i Staten New South Wales til byerne Nimbin og Byron Bay. Sidste dag i staten Queensland.