I bjergene

En måned til juleaften og vi forlader den varme kyst og de brede hvide strande for en stund for at drage til bjergene og et par temperaturer lavere. Der er noget med bjerge som drager – på mange måder mere end de lange sandstrande. Efter at have fået disse strande i overflod hernede er det blevet tydeligt at jeg sætter pris på små tætte strande med palmer, der hænger ud over vandkanten. Der er mere idyl og intimitet i den lille strand. Den store indbyder til udsyn og storladenhed, hvilket jo er flot og betagende, men den tætte strand drager mig endnu mere. Ja bjergene har jeg altid vist havde en særlig plads i mit hjerte. Snebjerge særligt, men også takkede klippebjerge og som disse mere bølgende og skovklædte som vi møder idag. Noget andet specielt ved dagens oplevelser er udsigt. Som vi slipper Guldkysten og snor os op over passet belønnes vi med storladen udsigt ned mod Guldkystens skyline til den ene side og bløde dalstrøg til den anden side. Destinationen er Mount Tamburine og den nationalpark som omgiver byen. Lea sover, så vi kører lidt rundt i i de snoede gader som flere gange afslører den formidable udsigt, som også områdets beboer har forstået at udnytte.

Vi kører ved 9 tiden ind til vandfaldene Ceder Falls og spiser vores morgenmad der på parkeringspladsen, da vi har valgt at køre afsted lidt tidligere (ca. Kl 7.45) Vi går den 1½ km rundtur gennem regnskoven med udsyn til de blide fald. Der er ikke noget storslået over de vandfald, men de er små og hyggelige. Vi kører fra vandfaldet igen ved 10 tiden og kører til Rainforest Skywalk, hvor man har bygget en gangbro oppe i toppen af træerne, så man kan få en oplevelse af regnskoven fra en anden vinkel. Denne rundtur er også 1½ km.

Et par km længere nede af vejen drejer vi ind til vandfladet XXXX hvor vi går en lille rundtur igen. På vej op af de små 100 trapper stopper vi ved et hult træ. Britta er lige ved at bede Elias stige ind i træet, da jeg opdager en lille slange, som er på vej ind gennem en sprække i bunden af træet. Hm, hvad kan man ikke få lokket sine børn ud i. Der kommer nogle andre turister (Australiere) forbi. Manden advarer at det er den meget giftig og dødelig brun slange. Ja hvad ved jeg. Han ved det åbenbart heller ikke, for en anden australier kommer forbi og retter. Det er blot en python – og den er ikke farlig. Under alle omstændigheder skal vi vist ikke spøge med den.

Så idag har vi set 1½ slange. Den halve slange var blevet spist af et dyr. Vi ser ellers ikke så mange kryb, som frygtet. Ift biller har vi max set 5 kakkelakker. Vi har set 3 havslanger i vandkanten (det samme sted), 1 slange i grenene af et træ (anvist af en guide), en slange, der blev fanget af en rovfugl, et par slanger på landevejen og en slange i et hult træ. Vi har kun små edderkopper. Dog har vi set en af de giftigste anvist af en guide – få cm fra den sti vi gik på. Krokodiller har vi kun set i zoo.

Efter dette vandfald får vi en bid mad og Lea en tår. Hun falder i søvn og sover 40 min i Brittas arme. Stoppet herefter ( kl 13.30) er ved Clow Worm Caves, hvor man kan se de specielle lys-orme. Man har indrettet et "hjem" til dem i en menneskeskabt grotte, hvor man kan se dem under mere beskyttede former. Problemet med lysormene er at deres leveforhold skades af de mange mennesker, som vil se dem i nationalparkerne. De lyser i mørket for at tiltrække sig føde, men generes de af andet lys dom f.eks. Fra lommelygter og kamera-blitzer holder de op med at lyse eller begynder at blinke, og så bliver det sværre at fange føden. Derfor kommer vi efter en kort intro-dvd ind i Glow Worm Alley, hvor der er helt mørkt. Guiden lyser på dem med en rød lygte, mens hun fortæller om dem. Det forstyrrer dem ikke. Når nu grotten er menneskeskabt er det svært at tro på at den lysende stjernehimmel over os ikke er kunstig. Det ligner en mælkevej af små stjerner. Guiden lyser på væggen og viser et par af den små orme, der hænger i små silketråde, de har etableret omkring sig. Larven er i proces fra æg til insekt og tiltrækker med sit lys insekter (som guiderne har fanget i sommerfuglenet ude i haven). Lyset er noget af det reneste der findes. 99 % lys og 1 % varme udsender de. Så de er meget energi-effektive. Til sammenligning udsender en gml.dags. Glødepære ca 10 % lys og 90% varme og en energi pære omkring 60 % lys. Derfor inspirerer lysormene forskningen i alternativ energi-udnyttelse ligesom lysorme-teknikkens selvlysende partikler også anvendes i kræfthelbredelse.

Lys-ormegrotten ligger på en af områdets vingårde... og vi skal lige igennem prøvesmagelokalet. Vi smager på en chokolade-portvin, en macademia-nødde-portvin og en rødvins-baileys og det smager os. 46$ fattigere og to flasker rigere kører vi mod syd. En flot tur snoet igennem bjergene langs nationalparkerne Springbrook, Lamington og Natural Brigde. Vi har desværre ikke tid til at stoppe, da vi har to timers kørsel inden målet, Nimbin. Vi når dertil lidt i 17 og har på vejen krydset fra staten Queensland til New South Wales og dermed også får lagt en time på, da NSW er på sommertid, så klokken er reelt 18. Vi må derfor hoppe direkte i kødgryderne og laver en hurtig gang burgere.