Dagens begivenhed er Australia Zoo –
skabt og udviklet af den legendariske krokodillejæger Steve Irving
og nu efter hans død drevet videre af hans kone og to børn, som
spiller en væsentlig rolle i markedsføringen af den zoologiske
have. F.eks. bliver børnenes fødselsdage hvert år markeret i
parken. D. 1. december er det Bobs 8 års fødselsdag og derfor er
der gratis adgang for alle børn. Og Bindi har markedsført sine egne
bøger, blogs, dvder og fjernsynsprogrammer.
Steve døde for 6 år efter en
nærkontakt med en Pilerokke, der ramte ham i hjertet. Men han lever
uden tvivl videre i og gennem parken. Flere steder er der store
statuer og papfigurer med han i interaktion med de vilde dyr... og ha
har vist nærmest egenhændigt fanget alle de mange krokodiller i
parken.
Vi camperer 5-7 km fra parken og er der
kl 9 lige som de åbner. Straks vi har betalt de 150$ for indgangen
får vi nærkontakt med de første dyr. En tasmansk djævel er ude og
gå i snor i græsset med en dyrepasser og på gangstierne løber
flere drageskæggede øgler rundt. Og ikke mindst en lille øgle og
en lille krokodille bliver vist frem.
Parken er lidt forvirrende at finde
rundt i. Der er fodring af landskildpadder kl 10, så vi ser på de
mange krokodillebassiner indtil da. Dernæst haster vi igennem en
masse indhegninger, da man kan håndfodre elefanterne kl 10.30.
Elias vil ikke selv give elefanten sin banan, men han er med henne
ved den, da Britta giver den bananen i snablen.
Morgenmaden er slut og elefanterne får
et bad. Vi ser tigrene går tilbage mod koalaerne som man kan røre
og kænguruerne som man kan fodre (men som ikke sultne). Vi ser også
wombat, dingo, emu, hulepindsvin, papegøjer, slanger og en masse
andet.
Kl. 12 er der show i Crocoseum – det
store arena i parken. Man kunne kalde showet ret amerikansk, da det
er noget overgearet og hypet, men tonen er hele tiden humoristisk –
ironisk, grænsende til sarkastisk og derfor må man nok konkludere
at showet er ret australsk. De er simpelthen skøre de australiere.
Der er forskellige fugle – Lorikeets, kakaduer, en kæmpe
sydamerikansk kondor og en lille krokodille, som bliver kaldt frem
som det store farlige monster, der vil angribe – og som finale en
kæmpe stor krokodille, som de håndfodrede i ren Steve Irving stil.
Kl. 14.30 var der fodring i to
forskellige krokodille-bassiner. Først en saltvandskrokodille, der
konstant lagde an til angreb mens den blev håndfodret med kylling og
fisk og i det andet bassin – ti lynhurtige ferskvandskrokodiller,
der blev fodret med små fisk.
Efter lidt leg på en hoppeborg og et
par ture med en karrusel, men mor og far snakkede lidt med en dansk
kvinde var dagen slut og vi kørte mod syd for at finde en
campingplads. Vi havde dog ikke så meget held med os, da de første
to vi mødte kun var til fastboere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar