Rainbow beach - Tin can - Noosa

Vi forlader Hervey Bay efter en tur i Coles for at fylde det helt tomme køleskab. Vi spiser en hurtig gang morgenmad på parkeringspladsen. Kl er 9.15. Vi kører i knap 2 timer og er i Rainbow Beach ved 11 tiden. Vi finder straks stranden og går en tur derned. Elias hopper i bølgerne og vi sætter os kort. Rainbow Beach er ligesom Hervey Bay adgangsby for Fraser Island. Det er dog en langt mere low key udgave. Meget hyggelig med en lille butiksgade, hvor Britta også får købt et par billige solbriller efter at billigudgaven fra Thailand er kapituleret for et par uger siden. Byens andre attraktioner er den lange strand og et par km henne af stranden prydes stranden af høje klitter med sand i mange farver – heraf navnet Rainbow Beach. Vi går en tur derhen af, men det er endnu højvande, så projektet med at gå med klapvognen henad stranden er ikke mulig. Lea er ikke tilfreds med at sidde i klapvognen, så Britta finder lidt skygge og ammer hende, mens Elias bader i bølgerne og René går lidt frem og tilbage. Da det ser ud til at Lea tager en af de længere lure i Brittas arme, går René og Elias forbi klipperne de 500 m hen til de regnbuefarvede klipper. Da de kommer retur har Lea sovet i 1½ time og vi prøver at flytte hende over i klapvognen... det lykkes ikke. Vi går retur til byen og får en sen frokost. Britta forsøger at hæve i en ATM, men kan stadig ikke bruge sit visakort.

Vi kører de 40 km tilbage mod byen Tin can Bay, hvor vi har planlagt at overnatte. Vi lander på én af de billige og mere low-key campingpladser til 25 $. Laver aftensmad og hopper i kanen.

Næste morgen venter der sig en overraskelse til Elias. Vi har ikke fortalt ham hvad vi skal. Det finder han først ud af næste morgen, da vi står overfor det. Kl. Lidt over 7 forlader vi campingpladsen for at køre den lille km ned til molen, hvor en af de helt specielle oplevelser venter os. På molen i denne lille miniatureby fodrer de hver morgen delfinerne, der lokket til af maden kommer ind fra bugten. Vi ser dem straks som vi nærmer os vandet. Nogle ranger passer på at delfinerne ikke lider overlast og man kan betale 5 $ for at give dem en fisk. De bliver fodret kl. 8. Hvis man ikke vil fodre dem, forlader man bare vandet kl 8. Indtil da kan man stå med fødderne i vandkanten og se på delfinerne og hvis man er heldig og rækker hånden ud, kommer de helt hen og hilser. Denne morgen var flokkens han der med to af hans hunner og den enes lille legesyge unge. Det er en sjov og finurlig oplevelse at få lov at være så tæt på vilde delfiner. Rangerne har tilladelse til at fodre hver fisk med 3 kg fisk. De spiser ca 20 kg fisk om dagen, så fodringen er kun en mindre procentdel af delfinernes daglige føde, så de er ikke afhængige af det.

Elias giver en af delfinerne en fisk... som en af de sidste og da er fuglene omkring blevet lidt for modige. Én af dem når at hapse fisken lige ud af hånden på Elias, som han er på vej til give til delfinen. Men han får et nyt forsøg og denne gang bliver delfinen den heldige vinder.

Efter denne finurlige oplevelse kører vi ved 9 tiden mod Noosa Heads – de riges ferieparadis Nord for Brisbane. Turen tager ca 1½ time, så vi er der før frokost. Byen er tydeligvis en hyggelig på, hvor vi på trods af de fancy dyre butikker godt kunne have blevet en nat. Vi parkere bilen i Noosa woods og går ned til stranden. Elias vil gerne lege der hvor der er mange mennesker, så vi går hen ad stranden til det område, hvor der er livreddere. Her hopper Elias i bølgerne og Britta får efter en stund øje på en dansk familie, som er afsted med to små børn. Dem har vi ikke mødt mange af. Vi snakker lidt. De kommer fra Sydney og bevæger sig mod Cairns – altså den samme rejse i modsat retning end os, så vi udveksler lidt erfaringer.

Vi går op på butiksgaden – får en is og kigger lidt i butikker inden vi fanger bilen igen. Vi kører 1 lille time. Målet er Steve Irving zoo eller Australia Zoo, som vi skal i dagen efter.