Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




torsdag den 14. april 2011

Rastløs idag

Puh jeg er godt nok rastløs idag. Jeg kan slet ikke være i ro. Jeg fiser rundt om mig selv. Hjertet sidder oppe i halsen. Jeg kan slet ikke trække vejret. Det trykker for brystet. Nu prøver jeg at sætte mig her for at se om jeg kan få pulsen lidt ned og trække vejret lidt dybere. Måske det hjælper at skrive lidt om det.


Det bliver en voldsom dag idag. Jeg står her foran den og aner slet ikke om jeg kan klare at komme igennem den. Det er et hårdt program med psykolog, obduktionssamtale og åbent hus i Landsforeningen. Hvis vi i eftermiddag ikke kan mere, må vi jo melde fra til åbent hus. Men vi vil nu rigtig gerne afsted, men det koster kræfter. Alle tre ting vi skal idag koster i sig selv kræfter og nu ligger de sammen på én dag. Jeg håber at fide kræfterne til at være i det. Så må jeg tage efterspillet imorgen. Jeg har meldt fra til arbejde imorgen også.

Jeg ved ikke hvad jeg reagerer mest på af det vi skal idag. Sidste måned, da vi skulle til åbent hus havde jeg det noget lignende sådan her hele dagen. Jeg var fuld af en stress-tilstand ihvert fald fra kl 12. Men idag er det startet tidligere og er mere intenst. Jeg havde ikke ondt i brystet sidst. Én af stressfaktorerne er faktisk også at vi har tid til psykolog kl. 11 og til obduktion kl 13 og vi skal køre 35-40 min imellem de to. Jeg håber sådan at psykologen er god til at tage vare på tiden og bremse snakken, så vi ikke ender med at klokken er 12.30 inden vi kommer derfra. Vi skal jo også lige ned til bilen og fra bilen og op til sygehuset. Jeg sagde det til hende allerede at da vi aftalte tiden, at det var rigtig vigtigt for mig at hun styrede tiden, fordi et af de steder vi mærker at det er svært, er når vi har travlt. Bare tanken om at vi har travlt, får det hele til at kokse. Idag fylder tidsfaktoreren faktisk mere end selve indholdet i det vi skal. Selvom det er nok så stort. Sidste gang med åbent hus var det også tidsfaktoren, der stressede. Det at vi skulle være i Århus kl 19 og have spist og afleveret Elias hos mormor inden. Kl 13 gik jeg helt i stress, fordi jeg både skulle nå i bad og lave aftensmad og hente Elias inden kl 17. Ja flot det var så hele 3 ting på 4 timer, mon ikke jeg nok skulle nå det?

Men jeg er helt klart også spændt på hvilke kræfter, indholdet idag kommer til at koste. Jeg håber at jeg kan være i det og at jeg ikke bliver nødt til at tage "seje Britta" på, fordi jeg ved at seje Britta distancerer sig og ikke involverer sig. Jo, til obduktionssamtalen må seje Britta gerne komme med, fordi jeg vil gerne være i stand til at høre og spørge. Og er jeg inde i sorgen kan jeg ikke hæve mig opover det, som sker og jeg vil ikke have evnen til at reflektere. Og jeg har brug for at blive klog på det, lægen kan fortælle. Jeg tænker at tage blok og papir med, fordi jeg gern vil kunn huske, hvad det lige var at hun sagde. Selvom vi er fire ører, så ved jeg at René ikke er så god til at huske konkrete navne og termer. VI skal jo på ferie på lørdag, så vi kan ikke lige de næste uger ringe til lgen og tjekke hvad det lige var, hun sagde.

Jeg ved at jeg har imorgen til at skrive og sorg-arbejde, men jeg tænker at jeg i eftermiddag mellem obduktionssamtalen og åbent hus gerne vil have en stund for mig selv, så jeg lige kan samle tankerne. Selvom min mor og Elias er her, vil jeg gå ovenpå og ligge mig lidt alene. Det vil min mor nok kunne forstå. Elias kan ikke, men så må vi sætte en film på, så han kan lade mig være.

Jeg ber´til at jeg må finde styrke idag til at komme ordentligt igennem dagen med alt hvad den indebærer og at jeg også imorgen vil finde styrke til at være i det og få styr på nogle af de tanker, som idag må skabe. Jeg be´r også til at jeg må finde styrke til at komme igennem imorgen, min sidste dag inden den barsel, som skulle have kommet imorgen, men som blev helt anderledes end forventet

Ingen kommentarer: