Malou - to måneder

Min lille prinsesse - idag er det 2 måneder siden jeg fødte dig - og jeg græder. Jeg savner dig sådan i min mave. Den skulle nu have været stor og rund. I 30. uge. Jeg hader at se de andre gravide. De render rundt med deres store maver og deres perfekte børn. Jeg hader at tænke på at du ikke er derinde mere. Jeg hader at tænke på at du ikke får lov at leve sammen med os. Jeg hader at tænke på at vi er bombet år tilbage. Skal vi nu starte forfra? Vi vil aldrig kunne starte forfra. Livet er ændret. Det vil aldrig blive det samme, når du ikke er i live hos os. Du vil altid mangle. Der vil altid være en tom stol.


Min lille skat, det gør så ondt at jeg måtte slå dig ihjel. Undskyld undskyld undskyld. Intet kan fjerne den smerte, jeg føler. Ingen mor slår sit barn ihjel. Men det gjorde jeg. Det blev jeg nødt til. Der var ingen god løsning. Jeg kunne ikke gøre det rigtige. Jeg kunne ikke lade dig leve med lidelse og jeg kunne ikke slå dig ihjel. Men jeg skulle vælge og det gjorde jeg. Men jeg gjorde ikke det rigtige. Det kan aldrig blive det rigtige at en mor skal slå sit barn ihjel. Du ved de tager fejl, når de siger det at det var rigtigt at gøre. Jeg skriger til dem, nej - det var ikke rigtigt - det var SÅ forkert at jeg skulle gøre det. Det ved du og det ved jeg. Du var min datter og du skulle leve. Du skulle ikke slås ihjel og da slet ikke af din egen mor. Men det blev du og jeg kunne ikke have gjort det anderledes. Der var ingen lykkelig slutning - og det skal jeg leve med. Jeg kan ikke leve med det endnu. Det gør så ondt at jeg skulle dræbe dig. Jeg ville så gerne at det kunne have været anderledes. Jeg ville så gerne at jeg kunne have ladet dig leve.

Min lille prinsesse - mit hjerte gør så ondt. På fredag skulle jeg have været gået på barsel med dig. Jeg havde sådan glædet mig. Jeg havde glædet mig til månederne inden. Til at have nydt dig i maven og at have haft tiden for mig selv. Til at nusse med dine babyting. Vaske dit tøj, gøre din seng klar, barnevognen klar. Jeg havde glædet mig til du kom ud til os til juni. Jeg ville sådan ønske jeg kunne få noget mere af dig. Jeg ville så gerne mærket dig varm og levende i mine arme. Jeg ville så gerne have set dine øjne. Jeg ville så gerne have mærket dine fingre klemme om min finger. Jeg ville så gerne have mærket dig i live. Jeg føler mig frarøvet. Jeg føler mig snydt. Hvorfor måtte jeg ikke få dig? Jeg kan ikke se på de andre babyer. De er så skønne. Men du er her ikke. Det skulle have været dig. Jeg får dig aldrig i mine arme og det gør så ondt.

Jeg tænder et lys for dig, min skat. Du smukke lille pige. Jeg er sikker på at du nu har fred. Jeg sikker på at du ikke lider. Jeg ville ønske jeg kunne have givet dig noget andet end døden. Du ved jeg har så meget mere til dig. Jeg længes efter den dag, hvor jeg kan give dig al min kærlighed. Hvor vreden og smerten fylder mindre. Hvor jeg i mine tanker kan tage dig kærligt i mine arme og vugge dig blidt. Du fortjener så meget - du fortjener hele universet. Du fortjener en mor, der kan ære og elske dig mere helt og mindre smertefuldt. Det skal du nok få en dag. Jeg forsøger at lære det. Jeg forsøger at lære smerten at kende. Jeg gør mit bedste. Det er ikke godt nok, for det kan det aldrig blive. Der er ingen lykkelig slutning.

Min prinsesse tillykke med din månedsdag. Wish you were here. Jeg elsker dig. MOR