Mit arbejde med at finde en psykolog startede for snart 6 uger siden - en uge efter Malous fødsel. Først skulle min kæreste undersøge sin sundhedsfosikring, som viste sig ikke at dække følger af graviditet og fødsel. Så skulle jeg kontakte min sundhedsforsikring, som viste sig kun at dække 4 timer og uden deltagelse af ægtefælle. Så skulle vi begge tage os sammen og kontakte lægen for at få en henvisning. Så skulle jeg tage mig sammen og kontakte Landsforeningen for spædbørnsdød, for at høre om de kunne anbefale en psykolog i Århus-området. Det kunne de ikke. Så skulle jeg kontakte to kolleger, der for år tilbage brugte psykologer ifm sorg - den ene af dem over at miste sit barn. Den ene kunne finde navnet, den anden ikke. Så gik jeg en stund og søgte på nettet. Ville gerne tjekke psykologen an på nettet, for jeg ringede. Trak nok tiden lidt, fordi det ikke var nemt. Så var vi til Åbent hus i Landsforeningen - og den frivillige havde tre navne. Og et par dage efter snakkede jeg med en lederkolleger, som også ville sende mig et navn. Jeg fik endelig taget mig sammen til at ringe til én. Lagde besked og hun ringede et par dage efter og sagde at hun først havde tid efter sommerferien. Så brugte jeg et par dage mere på at få ringet til den næste - som brugte et par dage på at ringe tilbage, for at fortælle at hun ikke havde overenskomst med sygesikringen. Hm... ny plan... det tager alt for lang tid at kontakte dem én for en. Jeg tog de sidste 3 numre jeg havde og ringede op til dem alle. Dagen efter fandt jeg 5 psykologer på nettet, som jeg alle mailede til. Jeg hørte fra 3, som enten ikke havde tid før efter sommerferien eller ikke havde overenskomst med sygesikringen.
Men igår fik jeg en mail fra en psykolog, som kan tage os på et afbud på mandag kl. 11. Jamen, altså det var da langt hurtigere end ventet. Sikke da et held. Hun har klinik i Rønde, som er vores nabo-by. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt ift mit arbejde, som ligger i Århus, men nu tager vi hende. Det er tæt på vores hjem.
Nu må vi se om kemien passer. Det håber jeg, for det er åbenbart ikke nemt at finde én, der har tid og er medlem af sygesikringen.
Den anden dag fik vi en mail fra Landsforeningen, om at sorggruppen var klar til at sætte igang. Det har vi begge set frem til, fordi det vil være godt at mødes med andre par, der har stået i det samme. Særligt for René, som ikke deler sine tanker, med andre end mig. Men det viser sig at den allerede starter op på onsdag og der har i begge et aftenmøde. Og så ligger der to gange, mens vi er på ferie. Med en gang, hvor vi kan deltage, giver det ingen mening at starte i den grupppe. Så vi må vente på den næste gruppe - og der kan jo (heldigvis) gå lang tid, for det kræver jo at nogen mister i Midtjylland. Det er ærgerligt for os ikke at skulle starte op. Men heldigvis lykkes det så med psykologe, og så må vi starte med det. Jeg hade forventte at det ville blive omvendt - at vi måtte vente med psykolog, men så starte op i gruppe.
Jeg aftale også med rådgiveren fra Landsforeningen, at hun vil sætte i stand at jeg får kontakt med en kontaktperson fra Landsforeningen, som har mistet på lignenede måde som mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar