4 dage til termin

Ja, nu har min krop 3½ dag til selv at gå igang med at føde. Hvis ikke det sker, bliver jeg om 4 dage... på terminsdag sat igang og prinsessen vil være ude hos os senest på lørdag... om 5 dage. Det er simpelthen for vildt at tænke på. Jeg tror slet ikke at jeg har forstået at det er nu. Der er så meget på spil. Øjnene løber over med vand, bare ved tanken. Jeg kan slet ikke fatte det. Det er ikke selve fødslen, der fylder, men tanken om at hun kommer levende ud til os. Jeg har ved de to fødsler, jeg har været igennem endnu ikke prøvet at få et levende barn ud, så der ligger så mange følelser i den sætning... et levende barn ud til os. Elias havde en apgarscore på 2 og Malous kunne jo slet ikke vurderes. Hun skulle jo dø.

Men tanken om at hun kommer levende ud og levende op til mig, kan jeg slet slet ikke forholde mig til. Jeg hyler ved tanken... for for helvede hvor håber jeg at komme til at opleve det. Og tænk sig at få hende levende med hjem. Tænk sig at få lov at se hendes øjne. Tænk sig at få lov at amme hende. Tænk sig at se hende trække vejret. Tænk sig at holde hende varm i mine arme... puh hvor jeg længes efter at opleve det. Tænk sig at få lov at vise hende frem. Tænk sig at få lov at have hende herhjemme. Tænk sig at få lov at leve med hende. Tænk sig at få lov at døbe hende og holde hendes barnedåb med alle vore kære. At fejre hende og fejre livet. Hvor jeg dog drømmer om det.

Hvor er der meget på spil, for tænk sig hvis jeg ikke får lov til det. Tænk sig hvis jeg endnu engang skal forlade et barn på fødegangen eller at jeg skal have en kold og død baby med hjem. Åhhh jeg kan ikke være i det. Hun skal bare komme rask og frisk ud og blive ved emd at være det. Tænk sig at få lov at lægge hende i gyngen, der hænger i loftet. Tænk sig at putte hende ned i barnevognen, der står klar. Tænk sig at få lov at pusle hende på puslebordet på hendes værelse, som næsten blev færdigt her i weekenden. Tænk sig at hun putter i sengen ved siden af mig.

Jeg føler mig så taknemmelig over at være nået hertil... men lad mig komme det sidste skridt og få hende levende og levedygtig ud og med hjem. Jeg beder til alt jeg tror på og alt jeg ikke tror på om at være mig nådig og hjælpe mig det sidste skridt. Jeg ved hun altid vil kunne dø, men det er så sårbart lige nu. Min lille elskede pige. Jeg vil have dig ud i live. Hold ud og kæmp sammen med mig.