Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




fredag den 10. februar 2012

Et år siden vi besluttede at du skulle dø

Jeg tænder lys for dig idag min kæreste skat. Idag er det 1 år siden vi besluttede at du skulle dø. Jeg ved slet ikke hvordan vi blev istand til at træffe den beslutning. Hvor ville jeg ønske at det kunne have været anderledes. Hvor ville jeg ønske at jeg ikke skulle have stået i det valg. For selvfølgelig skulle du have levet. Selvfølgelig skulle jeg have givet dig livet og al min kærlighed i det. Tænk sig at døden var det jeg kunne give dig. det føles stadig uvirkeligt at jeg som mor til dig blev sat i den situation. Hvordan kan jeg vælge min datter fra, når jeg for alt i verden drømmer om at vælge hende til? Jeg måtte træffe beslutningen og jeg gjorde det. Idag for 12 måneder siden. Tro mig min kære, det var og er et valg med kvaler. Det kom ikke nemt til os... Det var en kamp mellem hvad vi skulle gøre og hvad vi drømte om at gøre. Det var så forkert. Der var intet rigtigt valg og det bærer jeg med mig for altid. Jeg kunne intet rigtigt gøre for dig, min blomst.

Jeg ved du har fred. Jeg ved at jeg gjorde det jeg skulle for dig. Men hvor ville jeg gerne kunne have passet på dig. Hvor ville jeg gerne have båret dig tryg og rask hos mig tiden ud og født dig sund og stærk. Hvor ville jeg gerne have haft dig hos os her i vores lille familie. Du er så savnet hos os.

Jeg sender al min kærlighed til himmels til dig. Du er min for altid, kære Malou

Babykys Mor

Ingen kommentarer: