Efter rutinekontrollen hos jordemoderen havde vi lavet en tid til samtale med en af afdelingsjordemødrene på fødegangen. Som vi før har oplevet med hende (Midde) tog hun rigtig godt imod os og samtalen forløb rigtig fint.
Vi aftalte at hvis jeg ikke har født inden termin, vil jeg blive sat igang fredag d. 2. marts – på terminsdagen. Hun skal lige have det bekræftet hos en læge, men kunne ikke se problemer med det. Jeg skal møde ind fredag morgen. Hvis jeg er moden til det, vil de tage vandet. Hvis ikke jeg er moden, skal jeg komme igen om aftenen kl 19, hvor jeg vil få lagt et ballonkateter op. Vi vil begge blive indlagt på familieafsnittet natten over og lørdag morgen vil de da tage vandet. Jeg kan ikke få lagt stikpiller op, da jeg tidligere har fået kejsersnit. Hvis veerne ikke er kommet igang i løbet af 2-4 timer, vil jeg skulle have vedrop. Fødslen skal være overstået inden 18 timer efter vandafgang, hedder deres politik ellers skal der gives antibiotika, pga infektionsfare og de vil skulle tage blodprøver fra Lillepigen. Det ville hun ikke anbefale, når vi nu er lidt sårbare omkring fødslen. Så må jeg leve med vedrop, selvom det kan ødelægge mit eget arbejde med veerne med teknikkerne fra smertefri fødsel. At der er progression og at Lillepigen har det godt er langt vigtigere end at få en romantisk og smuk fødselsoplevelse.
Aftalen er altså at hvis jeg ikke har født inden bliver jeg sat igang fredag d. 2. og har født senest i løbet af lørdag d. 3.3. Puhh ha det føles rigtig godt at have en sluttidspunkt for det hele. Jeg føler lidt at jeg spiller hasard med hendes liv. Hver dag med hende levende i min mave er et mirakel. Jeg skal bare have hende levende og frisk ud. Jeg er så bange for om vi kan forpasse chancen for det, for hvem siger at hun lever imorgen? Det gør hun selvfølgelig, men hvor er det meget på spil lige nu, her lige før målstregen.
Vi har aftalt en fødselsplan med livrem og seler. Hvis hendes hjertelyd dykker (for meget - for ofte), hvis der ikke er progression, hvis min krop ikke samarbejder, hvis jeg bliver for bange, så skal vi uden diskussion kunne sadle om til kejsersnit. Og jeg har fået lovning på at det godt kan foretages om lørdagen, selvom det ikke er akut for lillepigen.
Hvis jeg går kold fredag inden fødslen bliver sat igang, skal jeg vente til mandag med at få foretaget planlagt kejsersnit. Det er også ok.
Vi har aftalt at fødslen løbende skal evalueres – efter nogle tidsintervaller (6-8-10-12 timer) og at vi skal holdes tæt ajour med hvordan fødslen skrider frem, således at fantasien og angsten ikke løber afsted med os i tolkningen af alle mulige tegn. Samtidig skal jordemoderen være obs på at guide mig til at gøre mit bedste og rose mig for de gode ting, jeg måtte gøre.
Vi har mulighed for at blive på sygehuset efterfølgende. Vi skal tilbydes det, men vi ved endnu ikke hvad der er bedst for os... at komme hjem i egne rammer eller at være på sygehuset med fagpersonale tæt på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar