Vi valgte at overnatte på fødestuen, for klokken var efterhånden blevet 1.30 inden al polemikken var overstået. Jeg skulle syes... av, det gjorde mere ondt end at føde... jeg kunne slet ikke slappe af og koncentrere mig om at være i den smerte... Det var nu nemmere under fødslen. Så synes sgu den syning trak lidt i langdrag. Imens lå Lea på mit bryst, men jeg kunne heller ikke helt være der for hende 100 %. Jeg var sprækket inde og lidt ude svarende til en almindelig førstegangsfødende. Men det er jo også første gang, jeg føder et barn vaginalt rettidigt. Men det blev da overstået og vi kom over i den anden seng. Her fik jeg lagt Lea til brystet og hun suttede første gang. Det gik fint.
Efter en stund skulle jeg ud og prøve og tisse og Lea kom over til René. Vi fik lidt at spise og lidt i 1 blev Lea målt, vejet og undersøgt. Alt var i den fineste orden og hun målte 52 cm og vejede 3450 g, så en fin lille pige.
Så var det tid til at lukke af for natten. Ved 2 tiden forsøgte vi at finde ro. Lea var dog ikke helt enig og havde nogle urolige timer fra 2-5.30, hvor hun ikke sov meget mere en 15 min ad gangen. Hun virkede som om noget pressede i maven. Ved 5 tiden gylpede hun en lille portion blodblandet fostervand op, så mon ikke den havde plaget... og da vi fik skiftet hendes ble, var der både stort og småt i den. Dygtig pige, så skulle vi heller ikke vendte på det. Straks efter skiftning faldt hun i søvn og sov i flere timer.
Alt imens tog vi afsked med fødegangen og gik ud af sygehuset med vores levende datter i autostolen. Puh hvilken lettelse nu er det overstået... Vi fik hende levende med hjem. Det kan ikke beskrives hvor hårdt det var for et år siden at skulle gå fra fødegangen uden sin datter i maven eller i armene... og den lettelse nu at få forløsning for måneders angst og umulige håb og få hende med hjem. Vi kørte hjem og viste hende sovende rundt i hele huset.
Jeg lagde mig med hende i soveværelset og sov en lille time, mens Rene hentede Elias og Mormor i Vejlby. Det var dejligt at være hjemme, men også lidt en hård dag efter en lang fødsel og en nat uden søvn. Lea sov det meste af dagen, men da vi havde gæster hele kunne vi jo ikke sove med. Mormor var her fra 11 -17 og Farmor og Erik kom ca 15.30-17.30 for at se det lille vidunder. Søvn havde nok været godt, for Lea valgte så at være ret meget vågen igen på hendes 2. nat i verden. Fra 20-5 spiste hun hver time og sov kun en halv time efter hver amning, så det var ikke så meget søvn det blev til for mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar