Første besøg af Sundhedsplejerske

Vi havde idag første besøg af sundhedsplejersken, Birthe. Hun virker flink og imødekommende, så det har vi fuld tiltro til. Hun var hos os i 2 timer, hvilket jo er over al forventning, men hun foreslog at jeg skulle prøve at amme Lea og veje hende før og efter, så vi kunne få en fornemmelse af hvor meget hun typisk spiser på et måltid. Så hun fik en kop kaffe mere, mens Lea fik ro til at spise. Hun spiste i ca 20-25 min og vejede 65 g mere. Inden hun spiste blev hun vejet til 3580 g, så hun har ihvert fald ikke tabt sig siden vejningen i mandags, men nok nærmere taget en 70-100 g på, så det er jo fint. (Dog ikke at sammenligne med Elias, som havde taget 700 g på til første sundhedsplejerskebesøg) Vi aftalte at hun kommer igen på mandag og vejer hende med mindre vi skal til tjek på sygehuset igen. Hun er stadig gul og sundhedsplejersken vurderede hende også til at være sløv. Hun vil blive meget mere vågen. Hun kan godt have vågne stunder på op mod en time... det sker ca to gange om dagen, ellers er hun vågen i 10 min eller kun et par min ad gangen.
Første del af besøget sov Lea og vi fik fortalt vores historie og stillet vores spørgsmål. Det er særligt spørgsmål om amning og vækning, der fylder for mig. Jeg har ikke helt modet til at lade Lea melde sig selv og følge sin egen rytme, så længe gulsoten ikke er forsvundet. Og hvor længe skal jeg have tålmodighed til at vente på at hun vågner... hvor er grænsen? Sundhedsplejersken anbefalede at vi om natten kan give os selv længere stræk. Det har jeg jo allerede gjort ved ikke længere at vække hende, så der er 2 timer ml. hvert ammestart, men i stedet 3 timer. Men jeg kunne prøve at strække alarmen til 4 timer. Og det gør jeg med på... Natten viser sig dog anderledes. Man kan ikke planlægge med små børn. Det blev nemlig en nat, hvor Lea meldte sig tidligere end jeg plejer at vække hende, således at der var ml. 2 og 2½ time imellem hvert ammestart. Så det blev til 1½ times søvn ad gangen – og ikke de 3 timer, som var blevet luftet for os. Jeg besluttede mig for ikke at vække René og bede ham skifte hende, som jeg ellers har gjort, for jeg kan se hvor slap og træt han bliver af at skulle op og skifte hende to gange hver nat... og jeg er jo alligevel vågen