Dag 1

En lille stund for mig selv til at samle tankerne hen mod den første uge som nu er gået på vores store rejse down under... Det er ikke mange stunder, der har været for én selv, for vi har været meget på farten... eller også har vi benyttet lejligheden til at forsøge at indhente alt for meget mistet søvn.

Dag 1

Den store afrejse fandt sted for en uge siden, d. 16. 10.2012. En rolig afgang fra vores hjem efter en nat, der ikke bød på helt så meget søvn for René, der vist havde rejsefeber og Lea, der blev vågnede helt perfekt kl 8.30. Daniel hentede os og kørte os til stationen, hvor vi forventningsfulde trippede over vores sandaler indtil toget kom 9.07. Turen til KBH gik helt perfekt. Lea sov i 40 min ved Britta. Det er nu bedre for børnene at være med tog end at køre bil. Vi skulle dog skifte tog i Høje Tåstrup pga sporarbejde. Det var vi lidt trætte af, men det gik nu smertefrit på trods af besværet med det meget bagage. Vi har nu forsøgt at begrænse os, men der er sgu en del alligevel med to store rygsække, to dagtursrygsække, en skuldertaske, en paraply-klapvogn og børnenes dyner (Baby-Junior) med siden af.

Vi ankommer til Kastrup planmæssigt kl 13.30, men det viser sig at vi først kan tjekke ind kl 14.30. Så vi kunne nærmest have sovet en time længere. Lea er træt, men kan ikke finde ro i klapvognen. Vi får tjekket te to rygsække ind. De vejer ialt 36 kg. Som håndbagage har vi Rene´s fototaske med ca 10 kg fotoudstyr og to tasker med ca 8 og 4 kg. Vi har klapvognen med helt til gaten.

Lea falder i søvn og vi kigger lidt rundt inden vi går til gaten. Kl. 16.30 letter vi mod London Heathrow, en flyvetur på knap 2 timer. Lea ammede og klagede ikke over tryk i ørerne. De fire timer i London gik hurtigt. Lea fik mad i lang tid, så Britta fik slet ikke kigget rundt.

Kl 21.30 (22.30 Dktid) lettede vi mod Singapore. Den laaaange flyvning på 13 timer. Det gik nu overraskende hurtigt selvom vi ikke fik sovet meget og Britta ikke engang fik tændt det personlige tv. Vi fløj med Qantas i et af de nye mega store dobbeltdækker fly. Vi sad rigtig fint med vores egne tre sæder på en plads med babylift og ekstra benplads. Elias så en film på tvét og sov ellers resten af vejen. Lea sov et par 40 minutters lure og var til sidst så træt at hun blev noget ked... Britta fik med noget kamp hende til at sov og sad med hende så længe at hun kunne lægge hende i liften. Ved ikke hvor længe hun sov, men det var langt fra en nat... nok ikke engang en halv nat.

Dag to...

Vi landede i Singapore ved 17.15 tiden – syv timer foran dk. Vi var hurtigt igennem lufthavnen. Kun en lille del af de mange rejsende, der kommer til Singapore lufthavn, vælger at stoppe op, så der var mennesketomt ved både bagagebånd og immigration. Vi besluttede at opmagasinere en del bagage i lufthavnen, så vi forhåbentlig kunne tage rygsækkene på ryggen igennem Singapore på dag 3. Lettere sagt end gjort, da René har 12 kg fotoudstyr med, hvilket jo i sig selv er en del at slæbe på. Men vi satte en kæmpe rygsæk og en lille i opmagasineringen (7$ pr døgn). Ude af lufthavnen fangede vi en taxa til Geylang, hvor vores hotel ventede os. Turen tog ca 25 min og kostede godt 20 singapore $ (90 kr) og præsenterede allerede noget af Singapores prægtighed. Frodige palmealléer med blomstrende rabatter.

Singapore er en selvstændig bystat, som ligger som en dråbe på Malaysia. Området er ikke større end Bornholm og huser 5,3 mil mennesker. Alt er rent, ordentligt og effektivt. Som dem vi snakkede med sagde: Der er intet UNSAFE i Singapore. Vi følte os heller ikke på nogen måde truet, selvom vi havde valgt at bo i byens "red light" distrikt, hvor pigerne i bogstaveligste forstand stod på rad og række om aftenen.

Hotellet (Fragrance Sapphire) var fint. Intet at prale af – men der var hvad vi skulle bruge. To senge og eget toilet. Og så var det billigt for Singapore...750 kr for to nætter. Det var fristende at smide os i sengen med det samme, men vi burde måske få noget aftensmad og egentlig ville vi gerne ned til Downtown og se den ved aftentide... og denne aften var vores eneste mulighed, da vi skulle i Night Zoo næste aften og flyve aftenen efter igen. Så vi samlede kræfter og hoppede på en taxi de 5-7 minutter ned i centrum (7$). Fordelen ved Singapore... Den er så lille arealmæssigt at der ikke er langt til tingene.

Vi blev sat af ved Helix broen, som med sit snoede tag ligner en futoristisk opfindelse. Den leder gående (og rigtig mange kondiløbere) over vandet til Marina Bay Sands, som er noget af den seneste af mange landvindinger gjort omkring byen. Marina Bay Sands (Sands) er præget af et kæmpe moderne hotel med tre høje tårne, hvor over et kæmpe surfboard eller krydstogts cruiser hviler. Deroppe ligger penthouse lejlighederne og ekslusive resaturanter, taghaver og svimmingpools med svimlende udsigt over Singapore. Sands er planlagt forbundet med Singapores Skyline – det finansielle centrum – til en komplet udbygning af Marina Bay... Mere landvinding. De har endda været nødt til at flytte Merlion, Singapores vartegn, en vandsprøjtende halvt løve, halvt fisk... fordi den pludselig havde mistet sin centrale placering som Marina Bay overtog fokus fra Singapore Floden.

Som vi gik over broen kunne vi se og siden høre et lys- og lydshow, men da Britta og børnene endelig nåede derhen lød de sidste toner. Kl. var 20.15 og næste show var kl 21.30. Puh sent. Lea sov dog, men kunne vi holde til at vente... Allerførst måtte vi finde René, som var fortabt med sit kamera bagved... Det lykkedes og vi besluttede at blive. Det var flot at være der og opleve alt lyset og det kunne kun blive bedre med lysshowet.

Det var også rigtig godt. Lys – vand – ild – lyd – sang – tekst – sæbebobler udtrykte et budskab om at sætte pris på livet og kærligheden. Men da det var slut var det tid til at komme hjem i kanen. Men aftensmad blev det ikke til. Elias fik den sidste sandwich fra madpakken og de sidste gulerødder og et æble hjemmefra blev aftensmaden.

Tilbage på hotellet fik vi os arrangeret i sengene og håbede på en god nats søvn... men for SAT_ _ da... det blev en rådden nat. Lea sov kun, når hun havde et bryst i munden eller hvis hun blev vugget, så vi sov nærmest ikke. Vi prøvede alt muligt og var ved at gå ud af vores gode skind... Elias sov dog nogenlunde, men selvfølgelig vækket nogle gange og faldte også ud af sengen nogle gange. Hen på morgenen faldt Lea dog endelig i en dybere søvn og vi fik sovet og vågnede først op til dåd ved 12 tiden på dag 3