Nu er det efterhånden en måned siden vi igen havde dansk jord under fødderne. Flyveturen hjem gik voer al forventning. PÅ den 13,5 time lange rejse fra Hongkong til London sov Lea først 6 timer - hvor hun blev holdt sovende - med brystet i munden det meste af tiden. Så var hun vågen 1 time, så sov hun 3 timer. Var vågen 1½ og sov 1 time. Så det er helt perfekt. Brittas rumpe var dog helt ødelagt. Den sov i flere dage efter, da Lea kun ville være hos sin mor. Men hvad gør man ikke for husfredens skyld. Vi kom hjem d. 13. december til sne og kulde - hvilket antiklimaks efter 2 måneder i varme og sol. Værst var mørket og særligt om morgenen, hvor det aldrig synes at blive morgen. Godt nok svært at komme op af sengen.
Elias skulle i børnehave allerede næste dag - fredag. Han havde savnet sin børnehave så meget, så det var der ingen tvivl om at han skulle. Og han (og Britta og Lea) havde sovet en god nat - René døjer noget mere med jetlag. Der var Lucia i børnehaven. Hans gruppe - græshopperne skulle gå, dog ikke Elias, da han jo ikke havde øvet. Børnehaven inviterer til rundstykker og vi tog derfor alle derop. Britta og Lea fortsatte i mødregruppe - dem havde vi savnet.
Lørdag fik vi vasket, pakket ud og købt juletræ. Søndag kom Mormor og vi julehyggede med at pynte op og lave konfekt. Så blev det jul også i det lille hjem i Mørke.
René startede på arbejde igen tirsdag og så blev det jo hurtigt jul, så Britta havde travlt med gave- og madindkøb til jul og juledage. Om fredagen var Britta og Lea til julefrokost på hendes arbejde. Britta kunne endnu ikke undvære sin mor om aftenen - efter to måneder liggende i hendes armhule, så hun fik en sen aftenlur og kom med. Som vanligt en skør og sjov abefest... dejligt at se dem alle sammen igen. Lidt træls at skulle gå kl 23, men Lea havde holdt flot ud indtil da.
Lørdagen d. 22. fyldte Olde 85 år og vi hyggede os med familien hos hende. Søndag lavede Britta dekorationer til Malous have og vi spiste risegrød, som det hører sig til Lillejuleaften.
Juleaften tilbragte vi hos Brittas søster i Lystrup - en hyggelig aften med masser af gaver til børnene. Igen fik Lea en lur over aftensmaden og holdte indtil vi kørte hjem ved 22.30 tiden. Elias lige så. Han havde en rigtig god aften og nød samværet med sine fætre.
Første juledag var en hyggedag hjemme med tid til at lege med gaverne og gøre klar til julefrokosten for Renés familie og Brittas mor anden juledag.
De to hverdage inden nytår var René på arbejde og Britta hjemme. To rolige dage blandt med indkøb til nytår. Nytårsaften holdte vi hjemme og havde besøg af Daniel og Natasja og Silas. Yasmine var hos Farmor og farfar. En rigtig hyggelig aften, som gik fint. Drengene hyggede sig rigtig meget og det forløb også godt og roligt med Lea. Og de voksne hyggede sig med god mad... og ikke så meget alkohol i år. Det er nu også 3. nytårsaften hvor Britta ikke kan drikke... hun må komme efter det næste år...
D. 1.1. var René på sygehuset for at tage afsked med sin Mormor, som desværre blev indlagt nytårsaftens dag og ikke ville have langt igen. Hun døde om natten til d. 2., så det var godt at han kom derind. Han mistede desværre sin Morfar i oktober ligesom vi var kommet til Australien. Nu er de sammen og har det forhåbenligt godt. De var begge meget syge med lungerne til sidst.
D. 2. var det hverdag igen og Mormors 66 års fødselsdag, så der tog Lea og Britta ind til brunch og var der hele dagen. Lea sov i barnevognen - det er hun blev super sej til. Britta tog kampen op efter nogle dage hjemme. Den første uge gik Britta med hende, når hun skulle sove, men efter nogle dage lod hun hende stå. Hun skælder ud og skriger op i 5-15 min inden hun sover, men det fleste dage sover hun 2-3 timer i barnevognen. Så der er en sejr. Nu kan andre også putte hende,
D. 2. blev også dagen hvor Lea skulle øve falde i søvn om aftenen uden mors bryst. Dette både fordi andre skal kunne passe hende og fordi hun ammer alt for meget om natten, fordi hun kun kan falde i søvn ved brystet. Vi forventer en hård kamp og kan næsten ikke overskue det. Men den skal jo tages... Lige pludselig starter Britta på arbejde og så er det nødvendigt at få en nattesøvn og hun har jo også mange aftenmøder, hvor René skal putte. Så det er over i egen seng nu. Første skridt må være at falde i søvn - næste må være ikke at skulle amme så meget om natten, men blive tilbudt vand i stedet.
D.6. januar blev skønne Elias 6 år og hele familien var inviteret til brunch og lagkage. En rigtig god dag, hvor Elias fik alt det han lige han ønsket sig. Da familien var gået, gjorde vi klar til endnu en fødselsdag. Om mandagen kom børnehaven på visit. Også en rigtig dejlig formiddag. Mormor var her og hjælpe og Far havde også fri fra arbejde.
Tirsdag tog vi afsted med Oldemor til hendes bisættelse i Helligåndskirken.
Ondag begyndte Lea og Britta til Baby-rytmik... Det var fedt, synes Lea. Hun elsker sang og synger med, så snart hun hører en melodi. Onsdag bød også på møde på skolen vedrørende skolestart. Ja Elias er nu så stor at han skal starte i skole til sommer og i tidlig SFO allerede d. 1.4. Så han har kun 2½ måned tilbage i børnehave. Store dreng. Lea var med til mødet og Farfar puttede Elias.
Torsdag var mødregruppen her og om eftermiddagen kom Mormor, som skulle passe begge børn, men Mor og Far var til Åbent hus i Landsforeningen. Britta skulle holde oplæg. Lea fik en sen lur. Da vi kom hjem havde mormor puttet hende. Hun havde skreget en halv time og var faldet i søvn kl 21.30. Kl var 22.30 og Lea vågnede selvfølgelig da Britta ik i seng og var helt umulig at få til at falde til ro. Den blev vist 1 inden hun sov.
Fredag skulle vi igen drive rovdrift på Lea, for René havde vagt og Britta skulle til den årlige tema-fest på Skibet. Elias skulle ind til Mormor og blev nu passet for 3. aften i træk. Nej det er ikke nemt at få tid til at være børnefamilie. Lea fik en sen lur og opførte sig eksemplarisk til festen. Faldte i søvn på vej hjem ved 23 tiden, men var utrøstelig da vi kom i seng. Hun fandt først ro kl 2.30 - stakkels pige.
På trods af de dage hvor vi har måtte drive rovdrift på vores datters udholdenhed, så skrider det lige så stille frem med hendes soven i egen seng. Det er hårdt - særligt fordi hun skriger sig selv i søvn. Hun skriger så snart vi lægger hende - holder når vi tager hende op og skriger igen, når vi lægger hende. Det hjælper ikke at være der, lægge hånd på, synge, nusse - tvært imod - er vi der uden at tage hende op, bliver hun endnu mere hidsig. Det er hårdt for vi skal jo ikke beholde hende oppe og det ville være nemmere bare at amme hende i søvn... men det dur ikke mere. Så hun skriger sig i søvn. Op mod 45 min i starten, men nu tager det 10-20 min -igår var det kun få minutter. Hun har haft for vane at vågne igen efer 25 min ( det er nogle dagen siden) og igen kan vi ikke hjælpe hende, så det bedste er ikke at forstyrre hende. Og så skriger hun sig i søvn igen. Det gør ondt i vores hjerter... men vi kan ikke se anden vej end at holde det ud sammen med hende. Så må hun få lidt flere knusere, når hun er vågen... For hvad fanden skal vi gøre???
Det ene har løst det andet for det at hun sover i egen seng, gør at hun kun vågner op og piver én gang hver nat - som regel mellem 2 og 4. Og så kommer hun over til Britta og ammer og sover resten af natten. Enkelte dage har hun sovet til 5 og 6.30 uden mad siden før kl 20. SÅ hun er godt på vej... hvis hun bare ikke skreg sådan..
Nåh efter en hård uge i sidste uge var det godt med en weekend med ro. Godt nok havde René vagt, men han var ikke så meget ude at køre. Mandag kom Mormor igen og tog med Britta og børnene til svømning. Lea skal svømme kl 18-18.30 og Elias kl 18.30-19, så vi skal være to til at spise og klæde om med dem. Det gik over al forventning med logistikken, svømningen og maden. Elias var i vandet selv, mens mormor sad på kanten og Britta spiste med Lea og så på gennem ruden.
Ja det har været travlt at komme hjem. Der er sgu meget at se til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar