Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




torsdag den 23. august 2012

5 måneders undersøgelse

Sidste mandag måtte Lea en tur til lægen til 5 måneders undersøgelse og vaccination. Hun skulle stikkes i begge lår, som ved forrige vaccination. Hun var denne gang ret sej til det, den lille pige. Hun græd kortvarigt - særligt ved det andet stik.Hun fik ikke feber eller bøvlede om natten som ved sidste vaccination, Måske hun var lidt pylret om eftermiddagen, men ikke noget af betydning.

Kvik pige skrev lægen... og det er vi jo helt enige i:-) Hun blev vejet og målt. Vi får hele tiden reaktioner på at hun er SÅ lille... Det irriterer mig lidt, for så lille er hun heller ikke. Hun har siden sin fødsel ligget lige på gennemsnittet for piger. Men nu er der måske noget om det. Hendes vægtkurve er i hvert fald knækket siden sidste vejning for 1½ måned siden. Hun ligger fortsat på gennemsnittet i højden (67 cm), men er faldet et hak under i vægt (6600g) Så endnu et argument for at komme igang med mad...

Det andet argument er at Lea vågner hver nat hver anden time. Og det sammenholdt med at hun hver anden eller 3. dag er vågen i 1-3 timer i løbet af aftenen eller natten, gør at hun snildt kan amme 7-9 gange på en 12 timers nat... Om jeg er ved at være træt? LIIIIDT... Hun er heller ikke vild med at amme om dagen. Jeg kan ikke amme hende siddende og slet ikke når vi er ude. Så om dagen ammer hun kun ved puttetid. Jeg forsøger at give hende, når hun vågner og endnu er afslappet, men det er ikke tit hun vil det. Jo hun er en bestemt dame...

Og mad er hun sgi heller ikke vild med. Jeg prøvede da hun var ca 4½ måned. Hun var interesseret og vældig begejstret over det spændende nye. Men der gik kun et par dage, så begyndte hun at trække sig og et par dage efter var hendes mund helt snerpet sammen. Nej tak. Men efter lægebesøget syntes jeg ikke jeg kunne trække det længere. Nu SKAL hun igang. Så vi øver os. Nogle dage får hun noget indenbords - andre dage må jeg droppe det. 3-4 nætter har det haft effekt. Da har hun sovet 4-5½ timer i stræk... Mere af det:-) Men hun vågner stadig jævnligt og er vågen i nogle timer... hvor jeg ikke kan amme hende (i søvn) og hun kan stadig ikke falde i søvn af sig selv.

Men dejlig er hun... så årvågen og kommunikerende. Jeg tror ikke jeg kender til nogen baby, der er sugende og opmærksom om hende...

Ingen kommentarer: