Barsel - Nu er du her:-)))))) Tusind tak

Så kom barslen som jeg så længe har ventet på. Efter et par intense dage og dejlige dage i familien med at fejre fødselsdag for Elias, er dagen idag min første barselsdag. Og hvilken befrielse. Det er jo ikke fordi jeg har problemer med mit arbejde eller ikke vil være der, men hold da op hvor trænger til en stund med ro på. Jeg har selvfølgelig 1000 projekter, som jeg glæder mig til at tage hul på, men hvor glæder jeg mig også til at have tiden til roen – til igen at have overskud til at mærke efter hvordan jeg har det og hvor jeg er henne ift alt det som er sket for mig det sidste år. Det har været et intens år, som også skrevet i nytårshilsnen den 31.12. Der er sket så meget og jeg mærker igen et stort behov for at mærke efter og forstå konsekvenserne af det som jeg har været igennem. Jeg har ikke givet mig tid til at dykke ned i tankerne, fordi jeg har haft så meget at se til de sidste måneder, hvor arbejdet skulle afsluttes og videregives på bedst mulige måde samtidig med at angsten over også at skulle miste vores pus i maven lurer nedenunder. Så jeg har kæmpet mig igennem de sidste måneder. Rejsen til Thailand gjorde rigtig godt med hensyn til ro og tid, men der gav jeg mig heller ikke tid til at mærke, tænke og formulere.

Så jeg har skubbet det foran mig til denne dag – nu er det tid til at samle tankerne og gøre det som er rigtig godt for mig. At udtrykke mig – at formulere mine tanker – og hvis jeg er heldig – få respons på dem, så jeg endnu mere kan forstå, hvad der er på spil for mig og hvorfor det er så vigtigt. I en lang periode under min graviditet har jeg ikke haft overskud til at formulere mig, fordi jeg måtte tøjle angsten for at kunne hænge sammen i min hverdag. Da vi kom over de skæbnesvangre scanninger i oktober, tog arbejdet til i styrke og efterlod mig med meget lidt energi til at formulere mig. Jeg håber nu at jeg de næste uger kan genfinde lidt af det fokus som jeg gav mig selv i min akutte sorg periode i marts-maj sidste år. Der fyldte tiden til at formulere mig rigtig meget og det var så godt for mig at jeg gjorde dette arbejde.
Det har været er benhårdt arbejde at skulle genfinde mit arbejde. Det har taget rigtig meget energi. Men jeg har gjort det. Jeg har kæmpet mig tilbage – jeg har genvundet meningen med mit arbejde, genvundet mit engagement og jeg tror også at have genfundet de fleste af mine styrker og det meste af mit overblik og overskud. 2011 blev et anderledes år – meget står sløret og uklart for mig. Den stærke tidsfornemmelse og røde tråd, som plejer at kendetegne mig, har jeg mistet for 2011. Der er meget jeg ikke kan huske og en del jeg selvfølgelig ikke har kunnet gøre, som jeg gerne ville. Det angrer jeg ikke. Det kunne ikke være anderledes, men der er ngle sorte huller i mit arbejdsliv, som står tomme tilbage. Vi fik ikke gjort alt det vi skulle, men så gjorde vi noget andet, og forhåbentlig giver det ok mening for mit personale alligevel.

En væsentlig faktor for at jeg kunne genoptage mit arbejde og genvinde min energi og engagement, er det faktum at der var lys forude. En ny barsel var i horisont. Jeg vidste ikke om jeg denne gang ville få lov at opleve den, men det gav håb – mere håb end hvis jeg ikke var blevet gravid. Det har selvfølgelig også givet en masse angst, for jeg ved jo stadig ikke om jeg får lov at opleve barslen. Men nu er jeg her og det føles stort. Jeg er så taknemmelig for at være nået hertil – stadig med et levende og rask barn i maven. Jeg overvældes af befrielse, når jeg forsøger at forstå at jeg nu er her. Tårerne triller.