Skod dag... Havde Lea til 1 års undersøgelse idag og får bekræftet mine observationer... Hun er for lille af vækst. Hun vejer 7,9 med tøj på - måler 72 cm. Hvis hendes vækst kurve ikke var knækket, burde hun ift sin fødselsvægt have vejet 10 kg. Hun har nu været hjemme med sygdom siden i fredags... hun har nærmest intet spist i 3½ dag, men de sidste to har hun spist lidt. Hun har helt sikkert tabt sig, for den lille runde mave er væk og på lårene har hun fået gammelmandsrynker, fordi elastikkerne er væk. Men det er ikke kun pga disse dage uden mad, at hun vejer for lidt. Hendes kurve knækkede, da hun var 4,5 måned og den har ikke rettet sig endnu... Hun er nu mindre end lille... Hun ligger lige på grænsen til helt at ryge ud af kurven... og jeg hader hader hader det... Lille Malou var væksthæmmet og lå langt uden for kurve. Når jeg tænker på at Leas vækst kun har været nedadgående, sortner det for mine øjne... Jeg kan slet ikke have det. Det minder mig alt for meget om at Malou skulle dø fordi hun var for lille og underudviklet... Hvordan skal jeg kunne tro på at Lea får lov at leve... Hvad nu hvis hun har en mildere form af Malous sygdom... Jeg hader hader hader det... Skal til vægtkontrol d. 25... hvis ikke der er bedring, bliver vi henvist til børneafdelingen... Kan vi ikke bare få lov at få fred????
...og hvordan skal jeg nogensinde finde tryghed ved at sende hende i vuggestue, når jeg ved at hun kan gå der en hel dag uden mad??? og jeg skal starte på arbejde om 6 dage, så jeg har jo ikke noget valg!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar