Så er det overstået... og jeg er træt træt træt...
Det startede lidt dumt ud med at vores overlæge Olav måtte melde afbud og overlade scanningen til sin kollega Vibeke, som jo også er sød og dygtig. Men da hun skulle overtage alle Olavs patienter var hun 70 min forsinket. En træls ventetid, når man sidder og er så nervøs.
Heldigvis gik det igen rigtig fint. Den lille spire er som den skal være... ingen tegn på at den er syg som Malou. Overlægen var ikke bekymret for noget af det hun så. Desværre lå den lille og skyggede for sig selv med ryggen til, så hun kunne ikke scanne hjertet. Vi skal derfor komme igen næste fredag og få resten af misdannelsesscannningen. Hun er ikke bekymret, men hun skal jo scanne den lille ordentligt. Så sådan må det være. Men det er ikke fordi vi bare glider igennem de scanninger. Til nakkefold fik vi jo heller ikke det samlede svar, fordi min doubletest var blevet væk! Vi må forsøge at bevare tålmodigheden og leve med at svaret bliver udsat.
Vi spurgte om vi kunne være sikker på at Malous misdannelse nu var ødelukket eller om vi kunne risikere at den viser sig senere. Det mente hun ikke at den ville/kunne. Håber sådan hun har ret.
Vi spurgte til køn, Hun mente at det er en lille pige... igen... men hun ville ikke garantere noget. Det var svært at se.
Vi havde planer om at hvis vi havde energi så skulle vi ned og se rainbows på Aros i Århus bagefter, men pga forsinkelsen havde vi ikke nok tid til det. Så vi gik en tur i skoven bagefter med en glad og hoppende Elias og spist mad på en café på Trøjborg. Det var hyggeligt, men nu er jeg udmattet og har lyst til at gå i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar