Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




onsdag den 27. juli 2011

En veloverstået tidlig scanning i dag i 8+5.

 Til vores glædelige overraskelse var det selveste Olav, der kaldte os ind til scanning - den overlæge som vil følge os i graviditeten. Vi havde regnet med at det ville være en sonograf, der skulle foretage scanningen, fordi han har rigeligt travlt, men det var sørme hos ham selv. Første dejlige del af oplevelsen.

Scanningsoplevelsen var så meget bedre end i lørdags, da vi var på akut-gynækologisk. Straks han havde placeret scanneren tonede den lille spire tydeligt frem med hoved, krop og arme. Det var så dejligt at se. Det var ikke bare den grå skygge, som vi så i lørdags. Og hjerteblink var helt tydeligt. Ingen tvivl. Han satte lyd på og jeg udstødte straks et "nårhhh" over den pumpende rytme - 178 slag - helt som det skal være nu, sagde han. Hvor var det dejligt at få sådan en følelse af "nårhh" for den lille spire. Det var virkelig omsorg, der væltede ud af mine ord. Min lille spire... /hjerte

Man kunne med det blotte øje se flow i navlesnoren, og med farver kunne man se de blå og røde gennemstrømninger. Den lille spire målte 19 mmm - lille bitte - lige som den skal være. Moderkagen lå fint og der var ingen blodansamlinger at se, der kunne have forårsaget blødningen eller advare om nye blødninger.

Olav tilbød at få tid på de kommende scanninger (tidlig MD og MD) men jeg vil hellere vente. Jeg kan ikke skue så langt frem. Nu kan jeg gå og forberede mig på Nakkefold om 4 uger... Det er ikke nemt. Og jeg bliver nødt til at forsøge at være i nuet, for kommer jeg til at tænke frem bliver jeg helt overvældet. Jeg må tage et skridt ad gangen - og nu er en god tidlig scanning overstået på en god måde. Et skridt på vejen.

Vi fik Olavs kort og fik besked på at ringe, hvis der var det mindste. Han vil skrive det i min journal med store bogstaver at vi skal tages alvorligt, så alle ved det hvis vi ringer... og at de ikke fejer os af, hvis de f.eks. har travlt.
Vi kørte op til Malou bagefter... jeg bad hende inderligt om at hjælpe til med at passe på den lille spire. Alle kræfter må sættes ind...

Ingen kommentarer: