Ringede til Syddjurs for 3. gang idag. "ja, vi tager den med på møde på tirsdag". Hvad? Det sagde de også for 3 uger siden, at de ville behandle den i den førstkommende uge og for 2 uger siden sagde de at de ikke havde nået den, men at vi ville have den i løbet af 14 dage... og nu skal de altså først til at behandle den efter at have haft ansøgningen i 10 uger. Er der nogen, der kan forklare os den logik? Nu rykker banken også for tilladelsen, for det viser sig at vi ikke kan oprette det planlagte kreditforeningslån før byggetilladelsen ligger og det lån skal oprettes inden d. 1.11, hvor kommunen skal have de sidste 388.000 for grunden. Så det ser ud til at vi bliver nødt til at oprette en byggekredit, som kan betale grunden. Den skal vi så betale 2500 kr ekstra. Paradoksalt nok at vi skal optage et ekstralån, for at betale kommunen for en vare, som de med den anden hånd hindrer os i at tage i brug. Men lad os nu se om vi kan være kreative med en løsning. F.eks. at vente med at betale kommunen til tilladelsen ligger.
MEn det løser så ikke problemerne med fundament-firma og bygefirma. Der ser ud til at fundamentmanden først har tid i uge 46-47, mens byggefirmaet rigtig gerne vil igang i næste uge, fordi de skal noget andet senere... hm det må vi jo se, hvordan vi løser.... Og så rejser vi jo på ferie på fredag. 4 arbejdsdage igen. Det bliver helt fantastisk, men også lidt svært at få sat gang i noget herhjemme i den uge.
fredag den 24. oktober 2008
tirsdag den 14. oktober 2008
venter stadig
Ringede til Syddjurs idag, for at høre hvordan det står til med vores byggetilladelse. Det er nu 8 uger siden, at de modtog vores ansøgning og de lover 6-8 uger. Jamen, det er kun for sager uden dispensationsansøgning. Vi søger dispensation for tilslutning til fjernvarme og for niveaufri adgang. Men han ville ligge den øverst i bunken (det sagde han også i sidste uge), og så kan vi forvante den i løbet af 14 dage. Jeg forklarede ham som det er at fundamentmand og byggefirma rykker os for opstart og at vi risikerer at ryge bag i køen, hvis vi ikke kan melde til snarest. Jeg fortalte ham dog ikke at vi først kan begynde og grave d. 1.11. fordi vi først endeligt ejer grunden der... Alt i alt skal vi bare have tilladelsen inden da... og det håber vi så sandelig også at vi har. Nu må vi se og have tålmodighed et par uger endnu... men de skal nok høre fra os igen... for de skal vist holdes til ilden....
torsdag den 9. oktober 2008
så er det endeligt
... vores lejlighed er solgt. Det er jublende fedt. Og så til prisen og på 2 måneder. Det kan vi da ikke klage over. Så venter vi bare på byggetilladelsen. Vi ringede til Syddjurs kommune i tirsdags. Da havde de haft ansøgningen i 7 uger... og svaret på vores forspørgsel var at de endnu ikke havde set på den. Hm, hvordan er det så, at de vil overholde 6-8 ugers behandlingstid? Han lovede at tage den med på møde i næste uge... og at det bare ville være en form-sag. Ja, og hvorfor har de så ikke bare behandlet den med det samme? Vi SKAL have den inden 1.11., hvor byggefirma og fundament-mand er bestilt... og hvorfra vi ejer grunden... og de næste 388.000 skal ligge.Men vi må jo ringe og rykke dem i næste uge.
søndag den 28. september 2008
Lejligheden solgt!!!
I onsdags skrev et par under på køb af vores lejlighed! Og da de accepterede prisen skrev vi selvfølgelig også under. Køber har nu 6 dage fortrydelsesret. Vi tror ikke de vil fortryde, så hvis det bare var op til dem, var den helt klart hjemme. Men de sidder pt med to lejligheder (her i blokken - ja parret er nogle af vores naboer) og spørgsmålet er om de kan blive godkendt til købet af en 3. lejlighed, når nu både ejendomsmarkedet og finansverdenen er så trængte. Vi krydser alt, hvad vi krydse kan for de næste dage. De skal vist i banken tirsdag... så midt i næste uge ved vi yderligere om vi er solgt eller om vi må på den igen...
søndag den 21. september 2008
Skøde underskrevet
Idag har vi underskrevet skødet på grunden hos ejendomsmægleren. Så nu skal den sidste del af de 485.0000 snart ligge. Nu må vi bare håbe, at vi får byggetulladelsen og at vi får den tids nok... ellers står vi og flavrer med en byggegrund, som vi ikke kan bruge til noget. Men mon ikke det går? Syddjurs lover 6-8 ugers behandlingstid, men det er ikke længe siden de slet ikke kunne mønstre det. Der var det nærmere 6-8 måneder. Vi overtager grunden d. 1.11. så tidsplanen ser ud til holde... hvis byggetilladelsen kommer i hus. Vi kørte ud til grunden bagefter. Britta har ikke været der i et par måneder, så det var rart at stå der igen. René kører jævnligt forbi på vej forbi på arbejde. Idag kunne vi se hvor to diagonale hjørner af huset bliver placeret, fordi der er lavet prøveboring i husets nordøstlige og sydvestlige hjørner. Vi hilste på vores nye nabo, som var igang med at bygge sit hus. Han bygger selv og er selv - ingen kone og børn. Han har købt grunden før de satte grundene ned, så han har betalt 100.000 mere end vi gør. Og så har han måtte vente 1 år på byggetilladelse. Av for den. Men de har altså effektiviseret lidt på arbejdsgangen.
Så har vi brugt weekenden på at ture rundt til diverse køkkenfirmaer for at hente inspiration. I fredags familietur til Ikea. Det nød Elias rigtig meget. Skægt. Lørdag rundt til 3-4 køkkenfirmaer og så hjem og gøre lejligheden klar til åben hus søndag middag.
Idag har vi været til bagagerumsmarked med Vejlby Risskov hallen, så i Hornslet og i Mørke. Videre til Hørning til byggeudstillinger med 9 nye huse og til sidst grill hos Mormor. Så jo, en begivenhedsrig weekend. Der havde været 2 hold til Åbenhus i lejligheden. Der sker ellers ikke så meget der. Har kun haft én fremvisning, men hva... vi er ikke utålmodige endnu. VI har jo stadig lidt tid at løbe på...
Så har vi brugt weekenden på at ture rundt til diverse køkkenfirmaer for at hente inspiration. I fredags familietur til Ikea. Det nød Elias rigtig meget. Skægt. Lørdag rundt til 3-4 køkkenfirmaer og så hjem og gøre lejligheden klar til åben hus søndag middag.
Idag har vi været til bagagerumsmarked med Vejlby Risskov hallen, så i Hornslet og i Mørke. Videre til Hørning til byggeudstillinger med 9 nye huse og til sidst grill hos Mormor. Så jo, en begivenhedsrig weekend. Der havde været 2 hold til Åbenhus i lejligheden. Der sker ellers ikke så meget der. Har kun haft én fremvisning, men hva... vi er ikke utålmodige endnu. VI har jo stadig lidt tid at løbe på...
søndag den 7. september 2008
Forresten
tegningerne til huset er færdige. Sagen er blevet sendt til Syddjurs kommune, til byggetilladelse for et par uger siden. Det skulle tage 6-8 uger, så midt i oktober/starten af november kan vi komme til at grave og hvis alt går vel overtager vi råhuset, som vi selv skal bygge videre på, til jul/nytår. Vi glæder os
Hjælp det er hårdt
...at fylde år. Årene trykker. Det er alt for hårdt at holde fest! Smil. Vi havde allertiders hyggelige fødselsdagsfest for vennerne igår. Det kan mærkes idag. Vi gik i seng kl 5. ELias var hos mormor... heldigvis, for han er de sidste 3-4 dage vågnet kl 6. Men 5 timers tid blev det dog til for Britta, så kørte hun Laura ned til københavnerbussen og hentede Elias hjem. René har gentagne gange forsøgt at stå op og spise lidt mad, men uden held. Nu kl 20 er det lykkes ham at vralte ind på sofaen, men kun afrudt af en tur ud og hilse på ulrik... altså kl 20 om aftenen... Hm man er da vist ved at blive for gammel. Suk. Så jo gæt selv hvem oprydningen har hængt på. Det lille pus har virkelig været ynkelig. Men heldigvis har han ikke lavet en René!!! Han har pænt ramt toilettet hver gang. smil.
Tak til alle jer, der var med til at give os en dejlig og hyggelig aften igår.
I næste weekend venter familiefødselsdagen, men det bliver langt mere afdæmpet. Satser vi på eftersom det er søndag formiddag.
Tak til alle jer, der var med til at give os en dejlig og hyggelig aften igår.
I næste weekend venter familiefødselsdagen, men det bliver langt mere afdæmpet. Satser vi på eftersom det er søndag formiddag.
fredag den 1. august 2008
Rejsemail fra USA
En lille hilsen from over there til alle jer hjemme i varmen. Ja, det er nu ikke fordi vi kan klage over varmen her. Eller også er det lige hvad ,vi kan. Vi har 35-40 gr i skyggen, og tør ikke gætte på, hvad termometret siger i solen. Min. 10 grader mere, Det er ikke for højt sat.
Vi har godt og vel brugt halvdelen af vores 3 uger her. Vi landede i LA d. 21 efter en 12 timer laaang flyvning m Elias på skødet. Han tog kun to lure af et par timer, så vi andre fik heller ikke sovet.Men det gode i det, var at Elias faldte i søvn i klapvognen på vej mod biludlejningsfirmaet ved 18 tiden lokal tid og vågnede først kl 6 næste morgen, og så var det jetlag så godt som overstået.
Den første dag kørte vi rundt i LA, gik rundt på Hollywoods Walk of Fame , Beverly, Bel Air med de riges palæer og stranden Santa Monica, hvor Besse løber på rulleskøjter og folk vader frem og tilbage og viser sig frem. Dagen efter 2 timer ned ad kysten til San Diego, i Seaworld, hvor delfiner, søløver og store spækhuggere laver formidable shows. De første 12-16 rækker kaldes soak-zone. Pjat, sagde Britta, det er bare et par sprøjt, og vi satte os klar på 3. række, selvom en mand med en guitar sang en lang sang om hvor vådt det ville blive. Et par sprøjt, ja tak, det var kæmpe bølger, der væltede ind over os. En stor del af showet var simpelthen lagt an på at gøre publikum våde. Vi blev gennemblødte og Elias skreg hjerteskærende hver gang en bølge ramte os. Ikke så heldigt. Smil. Så til næste show havde vi lært at tage advarelserne alvorligt og vi fik sat os godt bagi, så vi kunne se de andre blive våde på sikker afstand. Vi brugte hele dagen der og var først på hotellet ved 19 tiden. Næste dag var vi i San Diego Zoo, en af verdens største. En sjov dag for hele familien.
Så blev det tid til at forlade kysten og de sølle 26-27 grader og begive os ind i ørkenen. Ja og så steg temperaturen altså også 10-15 grader. De første 3 timer bragte os til Joshua Tree National nationalpark, som er kendt for nogle særlige kaktustræer. Vi overnattede i en lille by på grænsen mellem Californien og Arizona. Her var stegende hedt. Ikke engang den lette brise hjalp for den føltes nærmest brændende på huden. Vi målte 42 gr i skyggen kl 17. Air-con på værelset kunne slet ikke følge med, så det blev en noget urolig nat, hvor vi alle vendte og drejede os.
Næste dag kørte vi den halve dag på et stykke af den gamle legendariske landevej Route 66, som kaldes amerikas moder-vej. Det var en stor og pudsig oplevelse at køre gennem småbyer som lever højt på historien og derfor ikke virker til at have bevæget sig ud af flækken i et halvt århundrede. Dagens endestation var Grand Canyon, som vi udforskede de næste par dage. En storslående oplevelse at gå der på kanten af den så dybe og berømte kløft. Vi boede i en lille by ved parkens indkørsel, så vi var derinde flere gange.
Så gik turen i vores Chevy Impala med V6 motor, 210 HK, automatgear og cruise-control videre forbi Monument Valley, med røde fritstående klippekollosser kendt fra mangen western film og ditto reklame. Og videre igen til Moab, der er udgangspunkt for parkerne Arches og Canyonland, som vi har besøgt igår og idag.
Imorgen forlader vi Moab for at køre til parkerne Capitol Reef og Bryce og om et par dage nationalparken Zion. Midt på ugen eller noget lander vi i Las Vegas og derfra skal vi finde vej tilbage til LA. Vi skal flyve hjem igen d. 11.
Så vi oplever en masse og vi har det godt. E sover fint om natten. Vi laver en seng til ham rammet ind af vores rygsække. Om dagen sover han ikke hver dag så lang tid som hjemme i barnevogen, men han er god til at køre og følger rigtig med i trafikken. biler, lastbiler, motorcykler er et stort hit.
Nu bliver det ikke til mere fra os. Dette er skrevet på Renés lille Pda, så det er ikke helt nemt. Vi kan da lige nævne til jer der ikke ved det, at vi har købt byggegrund i Mørke og vi har skrevet kontrakt med et byggefirma, der skal bygge os et råhus i træ, som vi selv skal færdiggøre næste år. Firmaet hedder Trelleborg, hvis man vil kast et nysgerrigt blik på deres hjemmeside. Så har vi sat lejligheden til salg. Den kan ses på Home.dk. Og sidst men ikke mindst har Britta fået nyt job, som hun starter på onsdag d 13.8. Det er som pædagogisk leder af en vuggestue i Århus N. Det bliver spændende og udfordrende.
Kærlige tænker til jer alle
Fra Elias, René og Britta
Vi har godt og vel brugt halvdelen af vores 3 uger her. Vi landede i LA d. 21 efter en 12 timer laaang flyvning m Elias på skødet. Han tog kun to lure af et par timer, så vi andre fik heller ikke sovet.Men det gode i det, var at Elias faldte i søvn i klapvognen på vej mod biludlejningsfirmaet ved 18 tiden lokal tid og vågnede først kl 6 næste morgen, og så var det jetlag så godt som overstået.
Den første dag kørte vi rundt i LA, gik rundt på Hollywoods Walk of Fame , Beverly, Bel Air med de riges palæer og stranden Santa Monica, hvor Besse løber på rulleskøjter og folk vader frem og tilbage og viser sig frem. Dagen efter 2 timer ned ad kysten til San Diego, i Seaworld, hvor delfiner, søløver og store spækhuggere laver formidable shows. De første 12-16 rækker kaldes soak-zone. Pjat, sagde Britta, det er bare et par sprøjt, og vi satte os klar på 3. række, selvom en mand med en guitar sang en lang sang om hvor vådt det ville blive. Et par sprøjt, ja tak, det var kæmpe bølger, der væltede ind over os. En stor del af showet var simpelthen lagt an på at gøre publikum våde. Vi blev gennemblødte og Elias skreg hjerteskærende hver gang en bølge ramte os. Ikke så heldigt. Smil. Så til næste show havde vi lært at tage advarelserne alvorligt og vi fik sat os godt bagi, så vi kunne se de andre blive våde på sikker afstand. Vi brugte hele dagen der og var først på hotellet ved 19 tiden. Næste dag var vi i San Diego Zoo, en af verdens største. En sjov dag for hele familien.
Så blev det tid til at forlade kysten og de sølle 26-27 grader og begive os ind i ørkenen. Ja og så steg temperaturen altså også 10-15 grader. De første 3 timer bragte os til Joshua Tree National nationalpark, som er kendt for nogle særlige kaktustræer. Vi overnattede i en lille by på grænsen mellem Californien og Arizona. Her var stegende hedt. Ikke engang den lette brise hjalp for den føltes nærmest brændende på huden. Vi målte 42 gr i skyggen kl 17. Air-con på værelset kunne slet ikke følge med, så det blev en noget urolig nat, hvor vi alle vendte og drejede os.
Næste dag kørte vi den halve dag på et stykke af den gamle legendariske landevej Route 66, som kaldes amerikas moder-vej. Det var en stor og pudsig oplevelse at køre gennem småbyer som lever højt på historien og derfor ikke virker til at have bevæget sig ud af flækken i et halvt århundrede. Dagens endestation var Grand Canyon, som vi udforskede de næste par dage. En storslående oplevelse at gå der på kanten af den så dybe og berømte kløft. Vi boede i en lille by ved parkens indkørsel, så vi var derinde flere gange.
Så gik turen i vores Chevy Impala med V6 motor, 210 HK, automatgear og cruise-control videre forbi Monument Valley, med røde fritstående klippekollosser kendt fra mangen western film og ditto reklame. Og videre igen til Moab, der er udgangspunkt for parkerne Arches og Canyonland, som vi har besøgt igår og idag.
Imorgen forlader vi Moab for at køre til parkerne Capitol Reef og Bryce og om et par dage nationalparken Zion. Midt på ugen eller noget lander vi i Las Vegas og derfra skal vi finde vej tilbage til LA. Vi skal flyve hjem igen d. 11.
Så vi oplever en masse og vi har det godt. E sover fint om natten. Vi laver en seng til ham rammet ind af vores rygsække. Om dagen sover han ikke hver dag så lang tid som hjemme i barnevogen, men han er god til at køre og følger rigtig med i trafikken. biler, lastbiler, motorcykler er et stort hit.
Nu bliver det ikke til mere fra os. Dette er skrevet på Renés lille Pda, så det er ikke helt nemt. Vi kan da lige nævne til jer der ikke ved det, at vi har købt byggegrund i Mørke og vi har skrevet kontrakt med et byggefirma, der skal bygge os et råhus i træ, som vi selv skal færdiggøre næste år. Firmaet hedder Trelleborg, hvis man vil kast et nysgerrigt blik på deres hjemmeside. Så har vi sat lejligheden til salg. Den kan ses på Home.dk. Og sidst men ikke mindst har Britta fået nyt job, som hun starter på onsdag d 13.8. Det er som pædagogisk leder af en vuggestue i Århus N. Det bliver spændende og udfordrende.
Kærlige tænker til jer alle
Fra Elias, René og Britta
onsdag den 26. marts 2008
Nyt til folket;-)
Så er hverdagen tilbage efter 10 dages påskeferie. Britta og Elias holdte fri de 3 dage før påske, mens René var på arbejde. Det blev godt nok til mange dage uden sammenhængende studie for Britta. Det var hun helt ved at miste tålmodigheden over. Hun forsøgte nu at få læst og skrevet, mens Elias sov til middag. Hun sidder lige nu med 3 eksamensopgaver i 3 fag. Elias blev syg i de første dage. Vi kunne ikke helt regne ud, hvad det var med ham - om det var maven eller snot. Han var snottet, havde feber og ville intet spise hele dagen ud over morgenmad. Det stod på fra mandag aften til torsdag. Først fredag begyndte han at spise lidt, men ville kun have moset mad. Vi ringede til vagtlægen torsdag, som mente det lød som halsbetændelse, så vi tog ind til lægevagten med ham. Han konstaterede at han var rød i ører og hals, men ikke med behandlingsmulig betændelse. Elias fik det dog mærktbart bedre af at være ved læge. Han spiste det meste af en banan derinde. Jo, tro kan flytte bjerge - også for små børn;-)
Påsken stod på forskellige venne- og familiebesøg. Vi skulle have været til indflytterfest i Vejle lørdag, men pga risikoen for isglatte veje i de 1o graders nattefrost, måtte vi melde afbud. I stedet tog vi på café og i biffen, nu da vi havde planlagt at Elias skulle passes hos Mormor. Det nød de begge meget. Elias blev hos Mormor og sov middagslur om søndagen, mens vi var i Herning for at se på et prøvehus fra det firma, vi gerne vil købe hus fra. Firmaet hedder Trelleborg og de producerer energilave træhus. Huset var rigtig fint, men vi er nu stadig mest forelskede i det i Solbjerg. Det er altså så flot. Vi snakker ofte plantegninger og René bruger mange timer på at tegne, de ideer vi får. Vi er vist snart ved at ramme det vi gerne vil have. SÅ mangler vi bare en grund. Hm... det er til gengæld også svært. Hvor vil vi bo? I en landsby, en lille by, større by, en forstad? Den lille by har ikke helt så gode fasciliteter, men til gengæld ofte en hyggeligt lokalmiljø med samlingspunkter omkring skolen og fælleshuset. Den større by bliver man ofte mere anonym... Vi har været i Elev, Mejlby, Lystrup, Harlev, Gjern, Voel, Låsby... for at se på grunde. De steder, der ligger langt væk, er 3-400 kvm større end dem omkring Århus og så koster de det halve! Og er det nu også så vigtigt at bo tæt på Århus? Ja, det forsøger vi ihærdigt at finde ud af.
Og så bruger vi tid på at planlægge rejsen til USA. Vi skal have bestilt en bil til de 3 uger, vi har derovre. Vi har fundet et godt tilbud, men nu bliver René så lige i tvivl om, vi skal leje en stor skude, fordi det er relativt billigt at leje bil i USA. Men det synes Britta ikke er nødvendigt... men hun er jo også en pige;-)
Påsken stod på forskellige venne- og familiebesøg. Vi skulle have været til indflytterfest i Vejle lørdag, men pga risikoen for isglatte veje i de 1o graders nattefrost, måtte vi melde afbud. I stedet tog vi på café og i biffen, nu da vi havde planlagt at Elias skulle passes hos Mormor. Det nød de begge meget. Elias blev hos Mormor og sov middagslur om søndagen, mens vi var i Herning for at se på et prøvehus fra det firma, vi gerne vil købe hus fra. Firmaet hedder Trelleborg og de producerer energilave træhus. Huset var rigtig fint, men vi er nu stadig mest forelskede i det i Solbjerg. Det er altså så flot. Vi snakker ofte plantegninger og René bruger mange timer på at tegne, de ideer vi får. Vi er vist snart ved at ramme det vi gerne vil have. SÅ mangler vi bare en grund. Hm... det er til gengæld også svært. Hvor vil vi bo? I en landsby, en lille by, større by, en forstad? Den lille by har ikke helt så gode fasciliteter, men til gengæld ofte en hyggeligt lokalmiljø med samlingspunkter omkring skolen og fælleshuset. Den større by bliver man ofte mere anonym... Vi har været i Elev, Mejlby, Lystrup, Harlev, Gjern, Voel, Låsby... for at se på grunde. De steder, der ligger langt væk, er 3-400 kvm større end dem omkring Århus og så koster de det halve! Og er det nu også så vigtigt at bo tæt på Århus? Ja, det forsøger vi ihærdigt at finde ud af.
Og så bruger vi tid på at planlægge rejsen til USA. Vi skal have bestilt en bil til de 3 uger, vi har derovre. Vi har fundet et godt tilbud, men nu bliver René så lige i tvivl om, vi skal leje en stor skude, fordi det er relativt billigt at leje bil i USA. Men det synes Britta ikke er nødvendigt... men hun er jo også en pige;-)
søndag den 9. marts 2008
Så skete det!!!
Så røg Elias' lange lokker. Igår klippede vi det frække, dog noget tjavsede Emil-hår af. Suk smerte. Men han begyndte altså at få lidt for mange misforståede henvendelser om at han da var en sød lille pige. Så frem med saksen igår aftes og klip klip... Der røg 5-8 cm af. Det er skisme da meget for en dreng på 14 måneder. Det var sørme ikke nemt at klippe sådan en dreng, der ikke sidder stille i 2 min. Men det ser ok hæderligt ud. Vi skal nok få lagt før og efter billeder ind snarest.
fredag den 29. februar 2008
Fridag
Idag har vi alle 3 holdt fri sammen. Far har været i København og besøge Jari og hans 3 piger fra onsdag til tordag. De skulle ud og høre høj musik (Smashing Pumpkins) i Valbyhallen. Og så kunne han ligeså godt holde fri idag.
Vi tog allesammen ned i byen. Vi skulle besøge et kontor, der hedder notariat-kontoret. Det var sjovt, for de havde en masse trapper jeg kunne kravle op og ned af. Jeg blev helt sur, da vi skulle gå derfra. Mor og Far skulle underskrive et testamente på hinanden... fordi de ikke vil have at jeg skal arve ned hele! Hvor er de tarvelige;-) Far sagde, da vi gik ud, at nu kunne en af dem godt blive ramt af en bus... nej det var ikke sjovt.
Sidste weekend var Far og Mor også nede i byen. Jeg var ovre og lege med Mormor imens. De sagde de var nede og bestille vores sommerferie. Jubiiiii. VI skal til USA i 3 uger, tur/retur Los Angeles.
Mor har også været optaget af at bestille vores vinterferie. Vi skal med Mormor, Moster, Onkel og mine to fætre til Egypten til oktober. Det bliver sjovt... lege en hel uge i swimmingpoolen... og slet ikke køre rundt og rundt i en bil. Det bliver stort.
Og så kan jeg også fortælle at jeg har sovet ovre ved Mormor for første gang. D. 9. februar var Mor og Far alene i byen helt selv. De var ude og spise og så til koncert med Tina Dickow. De hentede mig først næste formiddag, men det var helt ok. Jeg hyggede mig meget med Mormor... og det var helt ok at sove der. Jeg sov som jeg plejer - hele natten.
Nåh hej hej igen
Vi tog allesammen ned i byen. Vi skulle besøge et kontor, der hedder notariat-kontoret. Det var sjovt, for de havde en masse trapper jeg kunne kravle op og ned af. Jeg blev helt sur, da vi skulle gå derfra. Mor og Far skulle underskrive et testamente på hinanden... fordi de ikke vil have at jeg skal arve ned hele! Hvor er de tarvelige;-) Far sagde, da vi gik ud, at nu kunne en af dem godt blive ramt af en bus... nej det var ikke sjovt.
Sidste weekend var Far og Mor også nede i byen. Jeg var ovre og lege med Mormor imens. De sagde de var nede og bestille vores sommerferie. Jubiiiii. VI skal til USA i 3 uger, tur/retur Los Angeles.
Mor har også været optaget af at bestille vores vinterferie. Vi skal med Mormor, Moster, Onkel og mine to fætre til Egypten til oktober. Det bliver sjovt... lege en hel uge i swimmingpoolen... og slet ikke køre rundt og rundt i en bil. Det bliver stort.
Og så kan jeg også fortælle at jeg har sovet ovre ved Mormor for første gang. D. 9. februar var Mor og Far alene i byen helt selv. De var ude og spise og så til koncert med Tina Dickow. De hentede mig først næste formiddag, men det var helt ok. Jeg hyggede mig meget med Mormor... og det var helt ok at sove der. Jeg sov som jeg plejer - hele natten.
Nåh hej hej igen
lørdag den 23. februar 2008
Så er det slut
For ca en uge siden måtte vi sande at en epoke var forbi. Elias bliver ikke ammet mere. I et par dage havde han takket tydeligt nej til sit aftentår, men vi prøvede alligevel til næste aften. Efter et par aftener med afvisning måtte vi sande at han havde sagt nej for good. Store dreng! ;-)
Historien om Elias amning:
Historien om Elias amning:
- Sutter første gang ved mor, da de forenes 2½ time efter fødslen. Får suppleret op med early breeding i kop det første døgn, da han er sulten og har haft blodsukkeret i bund pga den stressende fødsel.
- Mælken løber til den 4. nat og Elias får lidt ondt i maven og har svært ved at få fat i de spændte bryster.
- Mælken er god. Elias når slet ikke at tabe sig som normalt i løbet af de første dage.
- De første uger søger han ofte brystet, når han bliver stresset og utryg.
- Tager 1700 g på i løbet af den første måned. Spiser hver 2.-3. time i laaaaang tid ad gangen.
- Spiser 6-7 gange i døgnet 3 måneder gammel
- Omkring 4 måneder begynder han at ville spise tiere og vågner meget om natten. Sundhedsplejersken konstaterer at han ikke tager så meget på og anbefaler derfor at vi supplerer med mad. Elias fuldammes indtil han er 4 mdr og 8 dage. I løbet af 1½ uge er han oppe på at spise 3 måltider grød/mos. Ammer stadig 5 gange i døgnet.
- Omkring 6 måneder stopper han med at amme om natten, dvs før 5.30. 6 mdr og 1 uge spiser han rugbrød med leverpostej. Ammer 4-5 gange i døgnet.
- Omkring 8 måneder går han i sultestrejke. Gider intet at spise. Sundhedsplejerske anbefaler at skære dagsamninger væk, så han har appetit til den anden mad. Ammes 3 gange i døgnet.
- 9 måneder ammes to gange i døgnet. Morgen og aften. Spiser bedre andet mad.
- 10 måneder. Siger nej tak til morgenamning i takt med at han sover lidt længere om morgenen. Bliver ammet i søvn som altid hver aften.
- 11½ måned. Falder ikke længere i søvn under aften-amning, men puttes vågen.
- 13 mdr og 1 uge. Siger nej tak til aften-amning.
Det var så det!
onsdag den 13. februar 2008
Vi får ikke skrevet så ofte herinde, som i starten, men det handler vist allermest om at vi ikke tror at der er nogen, der læser det... og så er det jo spild af tid, men nu kommer der et lille indslag. I denne uge holder Britta og Elias vinterferie. Elias elsker ellers sin institution, så han har ikke som sådan behov for et break. Men det får han altså. Han stortrives dernede. Boltrer sig rundt i hele huset. Mange gange om dagen må de hente ham ovre i børnehaven og helst i puderummet, hvor de store drenge kaster sig rundt. Han er vild med de andre børn og er gerne med i løbelege, selvom han halser langt bagefter. Han vader helt selvfølgeligt ind i andres leg, og ved/forstår slet ikke endnu, at der er noget, der kan hedde " du må ike være med". Nej for jeg må da være over det hele og alle elsker mig, synes han at tænke. Men det kan man da heller ikke lade være med at gøre, for hold da op, hvor er han lækker. Der sker som altid en hel masse med hem. Han øver sig i at klatre op, skal helst sidde oppe på en lille skammel/fodstøtte eller i sofaen hele tiden. Den anden dag var han klatret op på vores seng og videre op på vores sengebord, hvor han så var ved at rejse sig op. Jo man får nogle knubs i sit liv, det må man jo forvente. Han er sej med sin krop. Han vandrer rundt hele tiden - sidder sjældent stille - dog elsker han og sidde og læse i bøger. Han bladrer, peger, snakker og vil allerhelst have os med. Han tager vores hånd og peger med vores finger. Vinker til drengen i toget, siger atju til den forkølede ko, klapper til "jeg gik mig over sø og land" osv. Han siger enkelte ord, men de lyder stadig mest som lyde(, men så kan han da pege på anlægget og rokke med kroppen, når han vil høre musik. Eller pege på skab og køleskab, når han er tørstig. Han er vild optaget af tegn og fagter for tiden. Kan flere fagter til sange og øver sig i tegn for ko, gris og for igen og færdig.
Og så har han fået sin røde scooter frem. Den er et hit. Han kan selv komme op og ned ad den og kan køre på den rundt i huset, bedre og bedre dag for dag. Og så elsker han sin gynge, som hænger i stuen. Allerhelst skal dynen med derop og alt legetøjet... for så hygger man sig rigtigt.
Og så har han fået sin røde scooter frem. Den er et hit. Han kan selv komme op og ned ad den og kan køre på den rundt i huset, bedre og bedre dag for dag. Og så elsker han sin gynge, som hænger i stuen. Allerhelst skal dynen med derop og alt legetøjet... for så hygger man sig rigtigt.
fredag den 25. januar 2008
Øv bøv syg baby
Jo, syg bliver man jo af at starte i institution. Nu her efter 3 uger måtte jeg give op og "lægge mig" herhjemme med feber. Det startede mandag med hoste men først onsdag fik jeg feber. Far har været hjemme med mig torsdag og fredag. Jeg var oppe og besøge lægen, som gav mig noget ækelt saft, der hedder noget med P. Mine ører er røde indeni og fulde af væske, sagde lægen. Mor og Far kan ikke forstå, hvis det er mellemørebetændelse, for så plejer børnen vist at hyle, når de skal ligge ned. Og jeg sover som jeg plejer dvs. omkring 12 timer i træk hver nat og 2½-3 timer til middag. Men pincillinen virker vist for jeg havde ikke feber, da jeg vågnede imorges. Jeg håber jeg bliver rask til på mandag, for det er altså så sjovt at være nede ved de andre børn i vuggestuen. Nogen gange bliver jeg helt vred over at skulle hjem om eftermiddagen, for nu har jeg det lige så sjovt.
lørdag den 5. januar 2008
1 år imorgen
hip hip hurrah imorgen bliver jeg 1 år. Min mor og far har hele dagen idag forberedt at min familie skal komme og fejre mig imorgen. Vi bliver 21-22 stykker til brunch. Juhu jeg elsker at være sammen med mennesker. Min far har flyttet alle møblerne i stuen, så vi kan sidde derinde... og så står sofaerne i havestuen. Tror det bliver hyggeligt. Vi skal vist også have lagkage... og jeg tror min mor har lavet en til mig - helt alene. Det bliver sjovt at spise. Hun synes jo at jeg skal være sund og ikke forurenes med sukker, så hun har lavet lagkagebunde af bolledej... endda af grovbolledej. Hm mon det smager godt. Det må smages. Nu vil jeg snart i seng, så jeg kan være frisk til imorgen.
onsdag den 2. januar 2008
Institutionsbarn!
Så oprandt dagen for at vores kære lille søn skulle starte i vuggestue. Moren især synes slet ikke det var sjovt. Snapt forsvandt den tid, hvor hun og søn kunne styre sit eget liv og gøre hvad der passede dem, mens de hyggede sig herhjemme og ude med diverse gøre mål. Nej, hun følte sig slet ikke færdig med det liv. Det er nu ikke så meget Elias, vi skal være bekymrede for. Måske det er hans tildlige tilvænning til institutionslivet (allerede fra fostertilstand), der har givet ham modet til at begive sig ud i den store verden. I hvert fald ænsede han ikke moren, da de var der igår. Han bevægede sig rundt i hele huset, ind i de store børnehavebørns puderum, blev trøstet af pædagogerne, når han lige blev tromlet af en stor, blev skiftet, fik frokost med "de fremmede". Det var bare sjovt og hyggeligt, synes han. Moren sad på afstand og stolt nød sin store søn. Måske han vil reagere senere, når han finder ud af at Mor er væk og at det nye liv hos "de fremmede" altså er virkelighed. Nu må vi se.
Nej, det er mest hårdt for moren. Hvordan skal hun da undvære Elias HELE dagen i flere dage i træk. Fnis. Ja, det har andre jo klaret før, men lige nu virker det altså helt meningsløst og forkert. Hvorfor skal mor og søn ikke bare være sammen... Men når hun tænker en dag af gangen og at hun bare skal forlade ham en time eller to idag, så er det absolut ok. Så det må være løsningen. Og så må vi sørge for at han får korte dage, så vi ikke skal ndvære hinanden for længe.
D. 21.1. starter Britta på uddannelsen på JCVU. Der er dog ikke helt styr på, hvad hun starter på, fordi 2 ud af 3 valgte fag ikke er blevet oprettet. Så nu skal nye vælges. Bare det snart falder på plads, så hun kan få litteraturlister og komme på biblioteket efter læsestof til forberedelsestiden de næste uger.
Nåh klokken er 8.30 og så plejer Elias at vågne.
Hav en dejlig dag.
Nej, det er mest hårdt for moren. Hvordan skal hun da undvære Elias HELE dagen i flere dage i træk. Fnis. Ja, det har andre jo klaret før, men lige nu virker det altså helt meningsløst og forkert. Hvorfor skal mor og søn ikke bare være sammen... Men når hun tænker en dag af gangen og at hun bare skal forlade ham en time eller to idag, så er det absolut ok. Så det må være løsningen. Og så må vi sørge for at han får korte dage, så vi ikke skal ndvære hinanden for længe.
D. 21.1. starter Britta på uddannelsen på JCVU. Der er dog ikke helt styr på, hvad hun starter på, fordi 2 ud af 3 valgte fag ikke er blevet oprettet. Så nu skal nye vælges. Bare det snart falder på plads, så hun kan få litteraturlister og komme på biblioteket efter læsestof til forberedelsestiden de næste uger.
Nåh klokken er 8.30 og så plejer Elias at vågne.
Hav en dejlig dag.
onsdag den 26. december 2007
Uheld på 2.juledag
Idag ville Elias som så mange gange før rejse sig op af toilettet... men øv øv... så gled hans fod og bang slog han munden ned i brættet. Det blødte og vi kunne se at han havde slået et stykke af sin fine nye fortand. Øv bøv. Det var lige før moren også hylede. Han har lige fået sin fine tand for få uger siden og nu er den allerede halv så stor. VI tror nu ikke Elias har ondt i den, for han har villet spise hele dagen. Vi ringer til vagttandlægen imorgen, for lige at høre hvordan vi skal forholde os. Suk.
tirsdag den 25. december 2007
Glædelig jul
En glædelig jul skal lyde til jer alle her fra Kantorvænget. Vi håber, I alle havde en hyggelig aften igår med jeres familier og at de næste dage både vil byde på tid til selskabelige sammenkomster og til stille afslapning.
Her i Kantorvænget er vi idag alle lidt trætte. Og heldigvis skulle vi ingenting idag. Vi havde en hyggelig aften igår hos Brittas søster. Elias hyggede sig meget med sine store fætre. Aftenen var selvfølgelig præget af drengenes længsel efter alle de spændende gaver. Vi forsøgte at give Elias en sen eftermiddagslur i håb om at vi kunne hygge os med ham med juletræ og gaver længere end til hverdag. Det blev dog til en lur lidt kortere end planlagt - for nej DET kan man jo ikke med børn... planlægge tiden, men Elias skal jo ikke gå glip af noget, så når festen kører så kører Elias også. Vi havde snakket om at putte ham ved 21 tiden, men da han ikke var pylret og da vi var midt i gaverne, gjorde vi ikke det. Pludselig var kl 22.30 og Elias var stadig på farten. Vi fik pakket alting sammen og ud i bilen. Vi nåede kun at sætte ham i autostolen, førend han sov. Heldigvis kunne vi løfte ham op i seng uden problemer og håbede selvfølgelig han ville sove lidt længere her til morgen, men nej, DET kan man ikke planlægge... I stedet vågnede Elias ulykkelig op efter 1½ time og græd i søvne... svær at trøste... og sådan fortsatte resten af natten en gang i timen. Den stakkels lille mand var helt overkørt og havde fået alt for mange indtryk. Det gør vi ikke igen, for han siger ikke altid selv stop, men må stoppes og lukkes af. (Nogen vil måske huske barnedåben, hvor han som en anden beduin blev pakket ind i en klud, førend han kunne sove, og andre har måske kigget ned til ham i barnevognen og set ham helt tildækket;)
Men ellers har vi det godt;-) Vi er kommet godt hjem fra rejsen. Det var lidt hårdt at komme hjem. Vi var ramt af jetlag; det tod en lille uge førend Elias ikke faldt i søvn over aftensmaden eller stod møj tidligt op, så det gav heller ikke mening at vi andre forsøgte at lave vores rytme om. René havde en enkelt fridag herhjemme inden han skulle starte på arbejde. Dagene herefter var ikke sjove. Han var parat til at gå i seng, når han kom hjem fra arbejde. Men nu er vi ved at være inde i en god ryme igen, ja pånær lige i aftes. Men så er der jo lige kulden og mørket... men den kender I jo. Heldigvis går vi jo nu mod lysere tider, selvom vi stadig har nogle måneder med sjap, kulde og gråvejr førend vi rigtig kan nyde det. Men vi har ihvertfald fået os en dosis lys og forår/sommer på New Zealand.
Vi havde en rigtig god rejse. Vi har fået en del forundringer over at vi ikke har givet mere lyd fra os... vi har måske heller ikke været helt så ihærdige som vi plejer, men en anden faktor er også disse internettider, hvor alle og enhver har en hjemmeside og en blog... Men vi er blevet klar over at det ikke er direkte nok kommunikation for de fleste at logge på en hjemmeside. Man vil gerne have informationerne bragt direkte til postkassen. SÅ derfor må vi jo tilbage til at sende nyhederne ud pr. mail. Men logger I ind på http://www.renebrittaelias.bogspot.com/, vil I kunne finde både gamle og fremtidige nyhedsindlæg. Vi har jo også en billedside, hvis man trykker på billedalbum på ovennævnte side. Og man kan skrive en hilsen eller en kommentar til os på siden, ved at klikke på kommentar.
Men tilbage til rejsen: Det var en genial måde at rejse rundt i en autocamper. Ikke noget med at bøvle med at pakke tasker ned hver dag, nej, vi tog på stikket ud og så var vi på farten. Vi boede på campingpladser hver nat, pånær de ialt 5 dage vi boede i Auckland. Når vi havde Elias med os, var det rart at have et større køkken at lave mad i, i stedet for den ene kvm i autocamperen. Autocamperen tjente godt som vores hjem i de 46 dage, vi var i NZ. Det gik over al forventning at køre og bo i den. Elias sov om natten ved siden af os og det gik helt fint. Han blev hver aften ammet i søvn v 20 tiden og sov i det ene hjørne af sengen, mens vi voksne læste og småsnakkede. Det var for koldt og mørkt til at sidde ude om aftenen, så vi var nødt til at være i camperen allesammen. Langt de fleste dage forlod vi camingpladsen v 9 tiden om morgenen. Elias tog så enten sin formiddagslur i bilen eller hvis vi kun skulle kort blev han ofte flyttet sovende over i klapvognen. Han lærte også hurtigt at sove i bærerygsækken. Her er det dog vist max blevet til en time ad gangen. Frokosten blev som oftest indtaget i bilen eller en park i nærheden inden vi kunne tage et stræk i bilen under Elias' eftermiddagslur. Vi kørte omkring 7000 km, hvilket i snit giver ca 160 km pr dag. René kørte de fleste km. Det var ikke sådan lige betryggende at skulle køre i den forkerte side af vejen, men allerværst var det at skullle køre i camperen med dens seje gearing. Men den allerstørste faktor er nok at René synes det er ret sjovt at køre uner nye udfordringer. Ja, så må Britta tage revanche herhjemme med at køre den lille røde yaris (hvilket så desværre for hende betyder at hun aldrig kan drikke, når vi er nogen steder;-)
Vi gjorde holdt på en campingplads (som regel et nyt sted hver dag) ved 16-17 tiden, så der var tid til at slappe lidt af og lege inden vi skulle lave mad. Sådan gik dagene... køre ud... se noget spændende og smukt... køre videre... lave mad... putte... læse og hygge - godnat. Vi gik en del ture ud i den smukke natur, desværre ikke helt så lange som før vi fik Elias, men vi synes ikke han skulle sidde en hel dag i bærestolen, men vi har gået op mod 4 timer.
Vi havde ikke planlagt en decideret rute før vi tog afsted, men havde læst lidt hver især og skabt os nogle ideer om hvad vi ville se. Og det stemte meget overens. Vi troede ikke vi kunne nå så meget som vi gjorde og vi troede vi ville have rejst mindre intenst end vi plejer... men det kan vi vist ikke finde ud af! Men tempoet virkede på ingen måder stressende, men bare naturligt. Væsentlige faktorer er nok at vi ikke skulle stresse med at pakke ned og ud hele tiden, at vi ikke skulle bruge så meget tid på at finde et sted at overnatte - ofte var der kun en campingplads, eller også tog vi lidt let på det, fordi det kun var for én nat. En sidste faktor var at Elias stadig sov 2 gange og efterhånden bedst sov i bilen, så vi sagtens både kunne køre formiddag og eftermiddag.
Den største oplevelse for vi voksne var helikopter flyveturen over gletsjerne og snebjergene ved Franz Josef gletsjer. Også snebjergene ved Wannaka og ved Mount cook var helt fantastiske. Og så skal kaskelothvalerne og delfinerne ved Kaikoura da også nævnes. For Elias var det største nok at indtage langt de fleste måltider udenfor i selskab med måger, ænder, gråspurve, ind imellem sorte svaner, hunde og mennesker, der passerer forbi. Fedt var det også at smage på New zealand sten, bark og den store sandkasse ude ved bølgerne. Legetøj var der ikke meget af, men det behøver man da heller ikke når man kan tømme og fylde toilettasken igen og igen... og igen og igen.
Elias har det godt og vokser sig stor og dygtig. Vi havde spået at han ville have taget sine første skridt på rejsen, men hvem kan forvente det, når vi spændte ham fast i 2 måneder i autostolen, klapvognen eller bærestolen. Men så man jo tage revanche, når man kommer hjem. To dage efter vi kom hjem, d, 13.12. tog han sine første skridt. Det er dog endnu ikke sådan at han stavrer rundt som det primære, men han går ind imellem nogle skridt. Vi synes der sker så meget med ham i denne tid. Han snakker meget og mange gange om dagen i telefon. Der kan tales i alt muligt, særligt fjernbetjeninger og grydeskeer, men ofte tages bare hånden i brug (men en leverpostejsmad er også set anvendt;), mens han udstøder nogle korte lyde "arh, arh, arh" Mon det lyder sådan når vi andre snakker i telefon. Han er begyndt at skælde os meget ud, hvis vi feks siger nej. Han ryster på hovedet, banker i hovedet og råber ad os. Så kan vi lære det, kan vi. Han peger HELE tiden og siger "A det?", "Der". Og så siger han ja, ah ah (ae) og mam mam (mad). Men ikke mor og far...endnu. Smil. Han er super sej til selv at drikke, spiser sin mad med fingrene og øver sig lidt i gaffel og ske, men det er ikke helt så interessant.
Men nu skal han jo også til at være en sej, stor dreng. Lige efter nytår starter han i daginstitution. Vi har jo fået plads i en integreret institution for enden af vores vej. Det er vi glade for og spændte på. Elias skal nok klare det, fordi han elsker sjov og ballade og andre børn, men moren gruer lidt for at skulle undvære sin dejlige dreng. At det ikke er hende, der skal have fornøjelsen af at nyde ham hele dagen. Suk. de sjove ting, der sker, de charmerende smil og grin. hm. Men andre har jo overlevet det før hende, så mon ikke det går, selvom det ikke giver meget mening lige nu. Britta starter på uddannelse (færdiggørelse af diplomuddannelsen) d. 21.1., så der er god tid til indkøring og forberedelse af studierne. Og forhåbentlig kommer lysten til at læse og være igang også hurtigt frem.
Men inden da skal vi jo alle fejre det nye års komme. Vi skal til Yding som de seneste år og hygge os med Christinas lækre mad. Vi håber I kommer godt igennem aftenen og at det komende år vil bringe jer alle liv og glædesfyldte oplevelser for sjæl og krop og med dem I holder af.
Her i Kantorvænget er vi idag alle lidt trætte. Og heldigvis skulle vi ingenting idag. Vi havde en hyggelig aften igår hos Brittas søster. Elias hyggede sig meget med sine store fætre. Aftenen var selvfølgelig præget af drengenes længsel efter alle de spændende gaver. Vi forsøgte at give Elias en sen eftermiddagslur i håb om at vi kunne hygge os med ham med juletræ og gaver længere end til hverdag. Det blev dog til en lur lidt kortere end planlagt - for nej DET kan man jo ikke med børn... planlægge tiden, men Elias skal jo ikke gå glip af noget, så når festen kører så kører Elias også. Vi havde snakket om at putte ham ved 21 tiden, men da han ikke var pylret og da vi var midt i gaverne, gjorde vi ikke det. Pludselig var kl 22.30 og Elias var stadig på farten. Vi fik pakket alting sammen og ud i bilen. Vi nåede kun at sætte ham i autostolen, førend han sov. Heldigvis kunne vi løfte ham op i seng uden problemer og håbede selvfølgelig han ville sove lidt længere her til morgen, men nej, DET kan man ikke planlægge... I stedet vågnede Elias ulykkelig op efter 1½ time og græd i søvne... svær at trøste... og sådan fortsatte resten af natten en gang i timen. Den stakkels lille mand var helt overkørt og havde fået alt for mange indtryk. Det gør vi ikke igen, for han siger ikke altid selv stop, men må stoppes og lukkes af. (Nogen vil måske huske barnedåben, hvor han som en anden beduin blev pakket ind i en klud, førend han kunne sove, og andre har måske kigget ned til ham i barnevognen og set ham helt tildækket;)
Men ellers har vi det godt;-) Vi er kommet godt hjem fra rejsen. Det var lidt hårdt at komme hjem. Vi var ramt af jetlag; det tod en lille uge førend Elias ikke faldt i søvn over aftensmaden eller stod møj tidligt op, så det gav heller ikke mening at vi andre forsøgte at lave vores rytme om. René havde en enkelt fridag herhjemme inden han skulle starte på arbejde. Dagene herefter var ikke sjove. Han var parat til at gå i seng, når han kom hjem fra arbejde. Men nu er vi ved at være inde i en god ryme igen, ja pånær lige i aftes. Men så er der jo lige kulden og mørket... men den kender I jo. Heldigvis går vi jo nu mod lysere tider, selvom vi stadig har nogle måneder med sjap, kulde og gråvejr førend vi rigtig kan nyde det. Men vi har ihvertfald fået os en dosis lys og forår/sommer på New Zealand.
Vi havde en rigtig god rejse. Vi har fået en del forundringer over at vi ikke har givet mere lyd fra os... vi har måske heller ikke været helt så ihærdige som vi plejer, men en anden faktor er også disse internettider, hvor alle og enhver har en hjemmeside og en blog... Men vi er blevet klar over at det ikke er direkte nok kommunikation for de fleste at logge på en hjemmeside. Man vil gerne have informationerne bragt direkte til postkassen. SÅ derfor må vi jo tilbage til at sende nyhederne ud pr. mail. Men logger I ind på http://www.renebrittaelias.bogspot.com/, vil I kunne finde både gamle og fremtidige nyhedsindlæg. Vi har jo også en billedside, hvis man trykker på billedalbum på ovennævnte side. Og man kan skrive en hilsen eller en kommentar til os på siden, ved at klikke på kommentar.
Men tilbage til rejsen: Det var en genial måde at rejse rundt i en autocamper. Ikke noget med at bøvle med at pakke tasker ned hver dag, nej, vi tog på stikket ud og så var vi på farten. Vi boede på campingpladser hver nat, pånær de ialt 5 dage vi boede i Auckland. Når vi havde Elias med os, var det rart at have et større køkken at lave mad i, i stedet for den ene kvm i autocamperen. Autocamperen tjente godt som vores hjem i de 46 dage, vi var i NZ. Det gik over al forventning at køre og bo i den. Elias sov om natten ved siden af os og det gik helt fint. Han blev hver aften ammet i søvn v 20 tiden og sov i det ene hjørne af sengen, mens vi voksne læste og småsnakkede. Det var for koldt og mørkt til at sidde ude om aftenen, så vi var nødt til at være i camperen allesammen. Langt de fleste dage forlod vi camingpladsen v 9 tiden om morgenen. Elias tog så enten sin formiddagslur i bilen eller hvis vi kun skulle kort blev han ofte flyttet sovende over i klapvognen. Han lærte også hurtigt at sove i bærerygsækken. Her er det dog vist max blevet til en time ad gangen. Frokosten blev som oftest indtaget i bilen eller en park i nærheden inden vi kunne tage et stræk i bilen under Elias' eftermiddagslur. Vi kørte omkring 7000 km, hvilket i snit giver ca 160 km pr dag. René kørte de fleste km. Det var ikke sådan lige betryggende at skulle køre i den forkerte side af vejen, men allerværst var det at skullle køre i camperen med dens seje gearing. Men den allerstørste faktor er nok at René synes det er ret sjovt at køre uner nye udfordringer. Ja, så må Britta tage revanche herhjemme med at køre den lille røde yaris (hvilket så desværre for hende betyder at hun aldrig kan drikke, når vi er nogen steder;-)
Vi gjorde holdt på en campingplads (som regel et nyt sted hver dag) ved 16-17 tiden, så der var tid til at slappe lidt af og lege inden vi skulle lave mad. Sådan gik dagene... køre ud... se noget spændende og smukt... køre videre... lave mad... putte... læse og hygge - godnat. Vi gik en del ture ud i den smukke natur, desværre ikke helt så lange som før vi fik Elias, men vi synes ikke han skulle sidde en hel dag i bærestolen, men vi har gået op mod 4 timer.
Vi havde ikke planlagt en decideret rute før vi tog afsted, men havde læst lidt hver især og skabt os nogle ideer om hvad vi ville se. Og det stemte meget overens. Vi troede ikke vi kunne nå så meget som vi gjorde og vi troede vi ville have rejst mindre intenst end vi plejer... men det kan vi vist ikke finde ud af! Men tempoet virkede på ingen måder stressende, men bare naturligt. Væsentlige faktorer er nok at vi ikke skulle stresse med at pakke ned og ud hele tiden, at vi ikke skulle bruge så meget tid på at finde et sted at overnatte - ofte var der kun en campingplads, eller også tog vi lidt let på det, fordi det kun var for én nat. En sidste faktor var at Elias stadig sov 2 gange og efterhånden bedst sov i bilen, så vi sagtens både kunne køre formiddag og eftermiddag.
Den største oplevelse for vi voksne var helikopter flyveturen over gletsjerne og snebjergene ved Franz Josef gletsjer. Også snebjergene ved Wannaka og ved Mount cook var helt fantastiske. Og så skal kaskelothvalerne og delfinerne ved Kaikoura da også nævnes. For Elias var det største nok at indtage langt de fleste måltider udenfor i selskab med måger, ænder, gråspurve, ind imellem sorte svaner, hunde og mennesker, der passerer forbi. Fedt var det også at smage på New zealand sten, bark og den store sandkasse ude ved bølgerne. Legetøj var der ikke meget af, men det behøver man da heller ikke når man kan tømme og fylde toilettasken igen og igen... og igen og igen.
Elias har det godt og vokser sig stor og dygtig. Vi havde spået at han ville have taget sine første skridt på rejsen, men hvem kan forvente det, når vi spændte ham fast i 2 måneder i autostolen, klapvognen eller bærestolen. Men så man jo tage revanche, når man kommer hjem. To dage efter vi kom hjem, d, 13.12. tog han sine første skridt. Det er dog endnu ikke sådan at han stavrer rundt som det primære, men han går ind imellem nogle skridt. Vi synes der sker så meget med ham i denne tid. Han snakker meget og mange gange om dagen i telefon. Der kan tales i alt muligt, særligt fjernbetjeninger og grydeskeer, men ofte tages bare hånden i brug (men en leverpostejsmad er også set anvendt;), mens han udstøder nogle korte lyde "arh, arh, arh" Mon det lyder sådan når vi andre snakker i telefon. Han er begyndt at skælde os meget ud, hvis vi feks siger nej. Han ryster på hovedet, banker i hovedet og råber ad os. Så kan vi lære det, kan vi. Han peger HELE tiden og siger "A det?", "Der". Og så siger han ja, ah ah (ae) og mam mam (mad). Men ikke mor og far...endnu. Smil. Han er super sej til selv at drikke, spiser sin mad med fingrene og øver sig lidt i gaffel og ske, men det er ikke helt så interessant.
Men nu skal han jo også til at være en sej, stor dreng. Lige efter nytår starter han i daginstitution. Vi har jo fået plads i en integreret institution for enden af vores vej. Det er vi glade for og spændte på. Elias skal nok klare det, fordi han elsker sjov og ballade og andre børn, men moren gruer lidt for at skulle undvære sin dejlige dreng. At det ikke er hende, der skal have fornøjelsen af at nyde ham hele dagen. Suk. de sjove ting, der sker, de charmerende smil og grin. hm. Men andre har jo overlevet det før hende, så mon ikke det går, selvom det ikke giver meget mening lige nu. Britta starter på uddannelse (færdiggørelse af diplomuddannelsen) d. 21.1., så der er god tid til indkøring og forberedelse af studierne. Og forhåbentlig kommer lysten til at læse og være igang også hurtigt frem.
Men inden da skal vi jo alle fejre det nye års komme. Vi skal til Yding som de seneste år og hygge os med Christinas lækre mad. Vi håber I kommer godt igennem aftenen og at det komende år vil bringe jer alle liv og glædesfyldte oplevelser for sjæl og krop og med dem I holder af.
søndag den 9. december 2007
Sidste lyd paa rejsen
Saa har den lille familie forladt NZ. Det er gaaet alt for staerkt. Det foeles som 2 uger. Vi er nu i Bangkok, hvor vi "mellemlander" i to dage. Vi kom igaar aftes og skal flyve til Kastrup imorgen aften, nat. Vi skriver nyt om rejsen, naar vi faar tid derhjemme, men bare lige denne lyd for at sige at foerste del af hjemrejsen gik ganske fint. Elias samarbejdede det bedste han kan, og det var helt perfekt. Bangkok er som altid varm, larmende og forvirrende paa sin egen charmerende maade.
Vi ses snart alle jer derhjemme.
KNUSS
Vi ses snart alle jer derhjemme.
KNUSS
torsdag den 29. november 2007
Nyt fra fronten
Tiden flyver afsted. Ja faktisk foeles det som om vi lige er kommet og saa staar vi overfor snart at skulle hjem. Hm. Hjemme venter hverdagen med arbejde, studie og dagsinstitution. Det er ikke saa sjovt at taenke paa. Rene' savner nu det sjove i sit arbejde. Men Britta er endnu ikke begyndt at glaede sig til at skulle igang igen.
Men vi nyder ogsaa rejselivet. Vi er Nordpaa paa Nordoen nu - ved Bay of Islands. Det er saadan lidt blandet vejr idag, med lidt skyer, saa det er ikke lige badevejr, selvom lidt badeferie er maalet med at vaere her. Vi har ellers vaeret rigtig heldige med vejret. Har naesten ikke haft regn, i hvertfald har vi ikke haft brug for vores regntoej endnu. Saa vi skal ikke klage. Der er nok omkring 20 grader idag, saa det skal vi jo helller ikke klage over. Vi har haft en uges tid med 25 - 30 grader, saa det har vi nydt, mens vi har taenkt paa jer derhjemme i vinterkolde DK.
Vi rejste fra sydoen til nordoen d. 21.11. efter at have tilbragt nogle fantastiske dage ved Mt Cook. Det bjerg er altsaa noget helt saerligt. Maaske saerligt fordi der var ret skyet, da vi kom, og vi derfor kun ind imellem kunne se bjerget, saa naar hun endelige kom til syne, var det med at nyde synet. Fra bjergene tog vi til kysten til den anden stoerste by, Christchurch, en meget engelsk by. Her var vi et par dage. Laengere oppe af kysten i Kaikoura fik vi allertiders oplevelse med hvalsafari, hvor vi fik gamle droemme opfyldt med at se kaskelothvaler ligge i havoverfladen og puste luft ud og det store syn... naar de pustede ud for sidste gang og lod sin sin store krop glide igennem vandet for til sidst at loefte halen op i luften inden det dybe dyk. Vi noed herefter en dag i Hanmer Spring med varme bade.
Tilbage paa Nordoen oplevede vi hovedstaden Wellington, med kirker, regeringsbygninger og et mere hektisk byliv med mange mennesker. Herefter et par dage i Tongariro Nationalpark, hvor vi gik ture i landskabet med udsigten til 3 flotte vulkaner, hvor af den ene "spillede" mt doom i LOTR. Vi soegte lidt mere i Ringenes Herre filmstederne og besoegte Rivendell, River Anduin, og Hobitton. Et par dage paa den smukke halvoe, Coromandel, hvor vi noed det gode vejr ved paa hvide sandstrande og den underfundige Hot Water Beach, hvor kogende termisk vand bobler op af sandet paa stranden. Ved at grave sig huller i stranden skaber man sit egen lille varme spabad.
Vi vil bruge sidste dage her paa det nordlige og et par dage i Auckland inden vi flyver til Bangkok naeste loerdag.
Men vi nyder ogsaa rejselivet. Vi er Nordpaa paa Nordoen nu - ved Bay of Islands. Det er saadan lidt blandet vejr idag, med lidt skyer, saa det er ikke lige badevejr, selvom lidt badeferie er maalet med at vaere her. Vi har ellers vaeret rigtig heldige med vejret. Har naesten ikke haft regn, i hvertfald har vi ikke haft brug for vores regntoej endnu. Saa vi skal ikke klage. Der er nok omkring 20 grader idag, saa det skal vi jo helller ikke klage over. Vi har haft en uges tid med 25 - 30 grader, saa det har vi nydt, mens vi har taenkt paa jer derhjemme i vinterkolde DK.
Vi rejste fra sydoen til nordoen d. 21.11. efter at have tilbragt nogle fantastiske dage ved Mt Cook. Det bjerg er altsaa noget helt saerligt. Maaske saerligt fordi der var ret skyet, da vi kom, og vi derfor kun ind imellem kunne se bjerget, saa naar hun endelige kom til syne, var det med at nyde synet. Fra bjergene tog vi til kysten til den anden stoerste by, Christchurch, en meget engelsk by. Her var vi et par dage. Laengere oppe af kysten i Kaikoura fik vi allertiders oplevelse med hvalsafari, hvor vi fik gamle droemme opfyldt med at se kaskelothvaler ligge i havoverfladen og puste luft ud og det store syn... naar de pustede ud for sidste gang og lod sin sin store krop glide igennem vandet for til sidst at loefte halen op i luften inden det dybe dyk. Vi noed herefter en dag i Hanmer Spring med varme bade.
Tilbage paa Nordoen oplevede vi hovedstaden Wellington, med kirker, regeringsbygninger og et mere hektisk byliv med mange mennesker. Herefter et par dage i Tongariro Nationalpark, hvor vi gik ture i landskabet med udsigten til 3 flotte vulkaner, hvor af den ene "spillede" mt doom i LOTR. Vi soegte lidt mere i Ringenes Herre filmstederne og besoegte Rivendell, River Anduin, og Hobitton. Et par dage paa den smukke halvoe, Coromandel, hvor vi noed det gode vejr ved paa hvide sandstrande og den underfundige Hot Water Beach, hvor kogende termisk vand bobler op af sandet paa stranden. Ved at grave sig huller i stranden skaber man sit egen lille varme spabad.
Vi vil bruge sidste dage her paa det nordlige og et par dage i Auckland inden vi flyver til Bangkok naeste loerdag.
Abonner på:
Opslag (Atom)