Lea har nu rundet to måneder og sikke en fart hun har på... Vægtmæssigt vejede hun onsdags 5150g og målte 58 cm, så hun ligger stadig på normalkurven.
Hun har så travlt med at opleve. Verden bliver suget ind af hendes store smukke øjne. Hun suger alle indtryk til sig... og kan ind imellem sige fra overfor nye indtryk, f.eks. hvis hun er træt og fremmede pludselig kigger ned til hende. Så hyler hun op - bliver så forskrækket at hun nærmest hulker. Hun gider ofte ikke ligge ned og vil gerne op, så hun kan se mere. Hun nyder nu at ligge på aktivitetstæppet og puslebordet og snakke med de søde dyr. Hun snakker og snakker og er så begyndt at hvine... auuu auuu ejjj ejj... Det lyder så sødt, synes vi alle. Elias griner rigtig meget af hende. Jeg glæder mig til at de to rigtig kan lave fis sammen...
Al den sugen til sig har desværre sat sig på søvnen. Hun har fået svært ved at give sig hen til søvnen. Både om dagen og til natten. For en fire uger siden begyndte hun at tage en lur til formiddag eller eftermiddag på 3-4½ time... men da hun nærmede sig 2 måneder kom uroen ind... Nogle dage går det fint og hun sover 2½-4 timer... og nogle gange to lange lure... men flere dage sover hun 10-20 min ad gangen... og går det godt i 45 min...
Det er sgu lidt belastende...vi må håbe at det vender igen... Jeg bliver tosset af at stå og vippe barnevognen for at hun sover ti min mere... og jeg bliver træt af mig selv over at jeg bliver frustreret... Jeg er så taknemmelig for at hun er her... og kan næsten ikke rumme, når jeg bliver irriteret på hende. Jeg ved godt at jeg kun er et menneske... men jeg føler mig så utaknemmelig, når jeg ikke bare tager imod... Jeg har længtes sådan efter Lea... og jeg ved andre må kæmpe en nærmest umulig kamp, for at opnå det vi har... Jeg kan ikke tage livet for givet... jeg kan ikke tage mine børn for givet... Og jeg vil så gerne nyde tiden... for jeg ved at den går så hurtigt... og pludselig er den unikke tid, som Lea og jeg har sammen forbi... og hverdagen tager over... så jeg håber at finde mere tålmodighed og mere ligegyldighed med situationen, når dagen bliver rodet eller jeg skal bruge timer på at få hende til at sove... Eller at jeg kan gå mindre op i at hun skal sove...
Jeg er dog så velsignet heldig at hun sover perfekt om natten... og det betyder at jeg får sovet ok da fleste nætter. Hun har ingen rytme med hvornår hun går i seng. Vi øver at hun skal puttes i soveværelset, men det går ikke helt nemt. Jeg kan bruge 1-2 timer på at få hende til at falde til ro... de fleste nætter lykkes det... men ind imellem må jeg give op... og ind imellem vågner hun efter 45 min uden at kunne finde ro igen...
Når jeg går i seng ved 22-23 tiden ammer jeg hende... om hun sover eller er vågen. Det betyder at vi sammen kan sove de næste 5-6 timer - en dag sov hun 9 timer - uden at amme. Hun spiser ved 4-5 tiden kortvarig og sover videre i 1-3 timer. Så det er jeg godt tilfreds med. Det at jeg giver hende mad, når jeg skal sove, virker så godt, fordi jeg får det lange stræk sammen med hende. Det er dejligt.
Så nærmer barnedåben sig jo om 2 uger og vi glæder os...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar