I januar 2009 stod vi med tæerne på startlinjen til den store omvæltning i vores liv. De sidste kasser blev pakket og kørt bort i vores røde Yaris til familie i nær og fjern (Solbjerg, Hasle, Mariager). Det var noget af et projekt at flytte 100 kvm i en lille Yaris. Men med så meget andet kan vi kun grine af det som noget helt tåbeligt, når vi i dag tænker på det. Én ting er dog sikkert – vi henter ikke vores ting igen i Yarisen! Faktisk mangler vi endnu at få en hel del ting hjem. Det bliver spændende at gense alle vores ting – mange af dem ikke set siden november 2008.
I de sidste dage af januar tog vi afsked med Kantorvænget 7, hvor Britta havde boet i 11 år, hvor René havde boet i 4½ år, hvor vi sammen skabte vores første hjem og hvor Elias blev født.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar