Nakkefoldsscanning og moderkageprøve

Er til nakkefoldscanning d. 13. december. Scanningen går fint – alt ser fint ud. Lille nakkefold. Lille hjerte der slår. En hjerne med skillevæg, vand i mavesæk og blære. Små arme og ben. En fin rygrad. Det er dejligt at se den lille derinde. Jordemoderen taster tallene ind i computeren og forholder dem til blodprøverne. Sammenlagt skal scanning, min alder og blodprøve give en risikovurdering af down. Og nej nej nej, vores sammenlægning viser en risiko på 1:74. For helvede nej. De anbefaler at man får foretaget en moderkagebiopsi, hvis risikoen er højere end 1:300. Vi bliver stillet valget om vi vil have en moderkagebiopsi. Der er ½-1 % risiko for at abortere efter en moderkageprøve, så det er en alvorlig beslutning, hvor risiskovurderingen skal sammenholdes med abortrisikoen. Men vi synes at 1:74 er langt fra 1:300, så vi takker ja til moderkageprøven. Vi får en tid 2 dage efter onsdag morgen

Vi går i stilhed ud til bilerne og jeg græder hele vejen hjem. VI skal køre i to biler. Jeg ringer til Ane, som jeg ved fik foretaget en prøve med Johanne, fordi jeg ved hun vil forstå, hvordan jeg har det lige nu. Jeg ringer også til min mor.
Hjemme går jeg og smågræder resten af aftenen. Tirsdag tager ejg på arbejde som jeg skal. Det går fint med at være sammen med børnene de første timer. Da jeg kommer over på kontoret kommer tankerne og jeg bliver ked igen.Til middag skal vi have middagsmøde på arbejdet Og jeg fortæller min glade nyhed, som de endnu ikke ved. De bliver glade og lykønsker mig, men jeg må desværre grædende fortælle at det ikke bare er lykke, fordi jeg har en forhøjet risiko for down og skal have foretaget en moderkageprøve onsdag.

Onsdag morgen skal vi være der kl 9. Det går fint med at tage prøven. En del af min nervøsitet forsvinder nu, hvor jeg oplever hvad det vil sige at få foretaget en moderkageprøve. Det gør ikke specielt ondt, men det føles ubehageligt. Det smertefulde er da lægen stikker et langt nålerør ned igennem maven. Det er som at få foretaget en blodprøve, men det ubehagelige består i at lægen jager nålen frem og tilbage for at få prøver op. Det gør hun 3-4 gange. Det er hurtigt overstået. Jordemoderen scanner baby igen og den se ud til at have det fint. Vi kører hjem igen. Jeg lægger mig på sofaen og René kører på arbejde. Jeg har menustrationssmerter og lidt jag resten af dagen, så jeg ligger med varmepude på maven.

Det gør ondt nogle dage og jeg skåner med selv fra løft på arbejdet torsdag og fredag. En uges tid efter oplever jeg at få plukveer, men det fortager sig over julen.

En læge vil ringe om det foreløbige svar fredag efermiddag, så jeg tager fri fra middag, så jeg ikke står over børnene og får et træls svar. En læge (Stornes) ringer kl 15.30 som jeg står udenfor børnehaven. Heldigvis jubi hip hip... er det positivt. Barnet har ikke down og vi venter os en lille pige. Jamen altså så kan lykken ikke bliver bedre. Jeg tager til julefrokost på arbejdet om aftenen og fester høj på lykke hele natten.
Vi vil få svar fra de sidste kromosonundersøgelser om ca 14 dage.

Påskeferie... ahhh

11 dages ferie herhjemme uden at byggeri hænger over vores hoveder.Kan det næsten blive bedre. René skal arbejde tirsdag og onsdag, men ellers er der dømt tid til at rydde op, hænge lidt op og til hygge med venner og familie.
I påskens første weekend har vi haft besøg af Laura og hendes to børn - Jasmin som nærmer sig 4 år og Malik på knap 8 måneder. Efter lidt startskænderi, hvor Elias og Jasmin skulle finde ud af hvilken leg, der passede dem begge, fandt de ud af at lege rigtig godt. De opfandt en ny leg, som hed "tisse på de onde". Den bestod i at lukke sig inde på gæsteværelset og (helst med bukserne af) stå i vindueskarmen og lade som om de tissede og pruttede på de onde udenfor... hmmm Alt imens havde de voksne tid til at hygge og snakke. Sikke en dejlig weekend.
Mandag bød på afslapning, oprydning på kontor og ophængning af lamelgardiner.
Tirsdag ryddede Britta og Elias op udenfor og kørte et læs på lossepladsen. Vi er igang med at indhente tilbud på lægning af indkørsel, opsætning af garage og så vil vi have en havearktitekt til at tegne et forslag til indretning af haven. Men de sidste byggerester-rod skal fjernes først, så den store høj kan planeres ud på grunden.
Onsdag kommer Mormor. Vi skal handle, hygge og gøre rent.
Torsdag kommer Daniel, Natasja og Silas til påskelam. Det skal bliver rigtig hyggeligt.
Resten af påsken byder både på tid til arbejde herhjemme, afslapning. Påskefrokost hos Mormor med familien fra Lystrup. Og bsøg her af Farfar og Mormor.
Påsken 2010 blev endvidere tid for Elias at smide sutten. Rent bogstaveligt smed han dem alle 5 ud af havedøren - alt hvad han kunne. Næste morgen havde påskeharen været der med en masse påskeæg, som han og Jasmin samlede ind. Det er gået over al forventning. Store dreng. Så mangler han bare at overvinde sig til at lave på toilettet. Han beder om at få ble på og bliver aldeles panisk, når vi insisterer på at det laver man på toilettet. Men det kommer jo nok. Det er kun herhjemme at laver i bleen. I børnehaven holder han sig.

Godt nytår

Kære alle sammen!

Netop indtrådt i dette nye år vil vi sende en hilsen til jer alle med ønske om et glædesfuldt og inspirerende år 2010. I er ganske givet på nippet til at falde ned fra stolen ved at se en reaktion fra os… Jo, vi erkender at det er ved at være en stund siden en ”rejsemail” er blevet afsendt fra vores kant. Egentlige rejser er ikke tilfaldet os de sidste 1½ år. Vores liv - al vor tid og energi har været fokuseret om husbyg i denne periode.

December gav tid til julehygge, da vi fortsat ventede på maleren. Det indtil René besluttede sig for at give sig i kast med tapetseringen og det med stor succes, så i løbet af 14 dage havde vi tapetseret, malet og lagt gulv i 3 rum.

Julen bød selvfølgelig på en masse social hygge. D, 23. hos Mormor med risengrød og konfekt, som Elias meget fantasifuldt deltog i. Juleaften fejrede vi i Lystrup hos Brittas søster til stor jubel for Elias, der ikke brugte meget krudt på at han skulle til juleaften, men mere at han skulle ind til sine elskede fætre Casper og Mikkel.



1. juledag var vi hjemme med feberhed dreng, som reaktion på en intens aften hvor han først sov kl, 23,30. 2.juledag var vi med en frisk dreng hos Farmor med hele familien til julefrokost, der på Elias’ initiativ også bød på dans om juletræ. Mange gode gaver – en baby med barnevogn og en ny cykel med pedaler var favoritterne. Men også en masse lego er der blevet leget med resten af ferien. Juleferien blev vist også endeligt for bleen, som Elias valgte at smide for 8 dage siden (på nær om natten og under middagslur). Nytår fejrede vi med venner i Mørke (Daniel, Natasja og deres 4 årige Silas) En super hyggelig aften for både børn og voksne med lækker mad og gode drinks. Mellem jul og nytår var René på arbejde og Britta og Elias var hjemme. Hyggede og malede.

Tilbage er blot gulv i et enkelt rum, fodlister, døre/dørkarme og 3 vindueskarme - og så selvfølgelig en masse små detaljer;-) Og et badeværelse på førstesalen.


Det er fantastisk at kunne summe 2009 op med dette. Dertil kommer selvfølgelig alt det udvendige – have, terrasse, indkørsel, carport/garage, skur… men det skal nok komme og livet fungerer jo uden. Så vi går og overvejer rigtig sommerferie i 2010, og så skal der nok komme en rigtig rejsemail. Vi føler nu at dette husbyg har været en forunderlig rejse. En spændende, intens rejse, der har bragt til nye horisonter og givet os mulighed for at møde nye sider i os selv og i hinanden. En rejse, der har været udfordrende og grænseoverskridende (Britta har kørt lastbil, varevogn, trailer, stået på 9 m stige, kravlet på spær, Vi har lavet mad under kummerlige forhold, sovet i campingvogn i 12 minusgrader, isoleret 170 bat/pakker isolering, skåret egetræskøkkenbordplade ud kl. 24, haft 7 til frokost i skurvognen, arbejdet dobbelt-tid og meget andet). På den måde minder den rejse om vores andre rejser, fordi den har været drejet af opdagerlyst og eventyr, men også budt på nedtur og frustration. Huset her er vores andet barn, et barn som har krævet meget mere af os end Elias nogensinde har krævet. På trods af den naturlige pris, vi har måttet betale for at springe ud i dette projekt, har vi ikke fortrudt det, men vi er stolte og glade over det vi sammen har kunnet udrette. Stolte af os selv og af hinanden og glade for at vi har set hinanden overskride grænser og vise hvad vi dur til. Vi håber at vi på trods af det som mangler vil opleve et 2010, hvor vi ikke kun skal præstere, men også får tid til at være og til at nyde. Nyde livet, hinanden, vores smukke hus og de fantastiske omgivelser vi er flyttet i.

Vi håber meget på at 2010 også vil give jer alle både tid til at nyde og til at yde. Til at være og til at være god til. Vi håber at se mange flere meget mere i det nye år. Vi viser rigtig gerne vores kunstværk frem.

Sol og afslapning i Egypten

November blev igen en lidt uproduktiv måned. Vi måtte vente lidt på maleren, der havde travlt med andre projekter, så han ikke havde så meget tid til at spartle og tapetsere hos os. Han fik dog gjort 3 rum færdig i løbet af november.

November blev også selvvalgt uproduktiv, fordi vi gav os selv en velfortjent ferie til Egypten. En uge med afslapning, badning, sjov, leg, hygge og god tid. Lige på Elias’ præmisser og også til god nytte for os voksne.

gips på førstesalen og start i børnehave

Oktober blev aktiv og produktiv. Endelig kunne vi komme i gang med at lave gips ovenpå. Vi blev fyldt af energi igen. Britta satte alle spånplader og gipsplader op, men René lavede skillevægge, el og ventilation.



Ikke mindst blev oktober måneden, hvor Elias startede i børnehave i Mørke. 2 år og 9 måneder gammel. Det gik fint og uden problemer. Elias faldt hurtigt til. Det er et stort sted med over 80 børn – funktionsopdelt, så det kan ikke være helt let at komme som lille ny og skulle navigere i det. Men personalet var gode til at tage imod ham og de andre små pus, som er startet i efteråret.

isolering, isolering, isolering

August og september gik rigtig langsomt fremad. Dels brugte Britta meget tid på at male og dels var energien faldet efter vi var flyttet ind i huset, så det var svært at komme i gang lige efter arbejde. Vi sammenlignede med foråret og kunne ikke forstå det gik så langsomt, men René havde heller ikke sine to byggedage med i stedet en fuldtids arbejdsuge, som selvfølgelig også trættede mere.

Det skulle sættes plader op som undertag, laves ventilation ovenpå og isoleres i skunke og skråvægge inden det hele blev beklædt i dampspærre. På loftet skulle gulvet dækkes af krydsfiner, der dels stabiliserer og dels giver opbevaringsplads. Men vi kom igennem månederne, selvom det var et slid. Det gav dog også mere tid til Elias, fordi vi var sammen om eftermiddagen.

Sommerferie

Juli 2009 – sommer sol og indflytning i stueetagen. Jubi. Afsked med skurvognen som havde været centrum om vores liv i 5 måneder. Vi valgte at blive boende i campingvognen og kun flytte stue, køkken og bad over i huset. Vi kunne godt sove i stuen og på kontoret, men det fungerede fint at sove i campingvognen, så det blev vi ved med 4 måneder mere. Så kunne vi også bedre hamre og banke efter Elias’ sengetid.



Juli bød også på sommerferie. Her fik vi hentet lidt af vores ting, samt købt nye møbler – sofa – spisebord. En forunderlig oplevelse for Elias var vaskemaskinen. Den havde han ikke set i funktion i 5 måneder – for Brittas mor vaskede fra februar til juli vores tøj. Det var så næsten lige så spændende som et tv og han satte sig godt til rette for at følge tøjets tur rundt i maskinen.

Juli var også tid for høst. Og tænk sig at man ud fra vores stue og køkkenvinduer kan følge mejetærskeren og traktorens arbejde på marken ved siden af. Så er man godt nok kommet på landet. Det er hyggeligt. Smil. Vi føler nu ikke der er så langt til Århus. Det tager lang tid med de offentlige, men i bil tager det 22-30 min ind på Brittas arbejde alt afhængig af trafik. René er jo ansat fra sin bopæl, så det er ligegyldigt, hvor han bor.

Sommerferien blev også start for maling af huset – som er blevet så flot med den antracitgrå træbeklædning og hvide vinduer og døre. Malingarbejdet var et slid. Britta malede nærmest hele huset selv med pensel og på stige – op i 8½ meters højde

trægulve og badeværelse

Maj 2009 var fliserne blev lagt i bad og bryggers af murerne og Britta havde fået malet lofter, så René kunne gå i gang med at lægge de flotte trægulve af bambus i køkken, stue, kontor og entre. Gulvet ligger på strøer med 150 mm isolering ned til betongulvet. I væggene er der 300 mm isolering og huset er pakket mere eller mindre lufttæt ind i plastik.

Elias nød at det blev varmere i vejret, fordi han selv kunne rende frem og tilbage mellem hus og skurvogn/campingvogn uden at skulle af og i tøj hele tiden. Det blev nemmere for ham at lege og han blev ind imellem i skurvognen for at lege, mens vi arbejdede.

maling og ventilation

I April 2009 blev gulvene i bad og bryggers støbt og gulvvarme installeret. Vi fik vi tapetseret væggene af ”svigerfar”, så de var klar til at blive malet i påsken. I påsken fik vi også sat gipslofterne op. Vi måtte vente lidt på murer og smed så vi fik tid til at se køerne danse en søndag i april og at lave et legetårn til Elias. René fik lavet puslespillet af ventilationssystemet, der både styrer udluftning og varmetilførsel. Huset opvarmes af en varmepumpe, der genbruger op til 90 % af den varme, der suges ud af rummene.

gang i arbejdet

Elias blev ved med at gå i vuggestue i Vejlby indtil han kunne komme i børnehave i Mørke. Det fungerede fint, da Britta jo alligevel hver dag kører ind til Århus på arbejde. Det var dog sværere for René at hente og bringe, så det var mest Britta der stod for det

Februar og marts blev brugt på at sætte dampspærre op på ydervægge i underetagen og i loftet/etageadskillelsen, bygge inder- og skillevægge i underetagen, lave el, isolere, sætte spånplader og gips op på væggene og spartle væggene.

Motivationen var høj for at arbejde. René afspadserede fra februar til og med maj hver mandag og fredag, så han kunne bygge. Vi arbejdede som heste fra vi kom hjem fra arbejde til vi skulle spise og igen så snart der var ryddet op til sen aften. En typisk dag de 5 første måneder hed: Hjem 16/16.30, skifte tøj, arbejde i huset til 17.30 (René til 18), madlavning og madpakker fra 17.30 – 18, spisning 18-18.30, Rene ud i huset igen 18.30, oprydning, opvask, Elias i bad 18.30 – 19.15. Elias i seng i campingvognen. Britta ud i huset 19.30. I bad kl. 22.30. i seng kl. 23. Ikke et minut blev spildt og vi var i gang hele tiden. Det var hårdt men også rigtig spændende og fuld af positiv motivation og energi. Elias var med i det hele. Overordnet set er det gået over al forventning. Han deltog og legede ved siden af. Ind imellem blev det tydeligt for meget. SÅ kunne han sige at vi skulle ind og lave mad, så snart vi kom hjem fra arbejde – fordi han ikke gad ud i huset. Andre gange i weekenderne ville han ikke op af barnevognen efter middagsluren, så sad han her og spiste eftermiddagsmad og legede i en - to timer. Det er selvfølgelig gået ud over ham at vi har bygget huset, fordi vi ikke har brugt meget tid til leg med legetøj sammen med ham. Men han virker nu ikke til have lidt under det. Vi tror han har fået andet igen. Vi er i hvert glade for den løsning, vi valgte med at bo på byggegrunden – fordi det har været vores fælles projekt at bygge huset – og ikke kun Renés projekt og fordi vi har set hinanden hver dag og har haft meget tid herhjemme. Som mange af jer nok har oplevet, har vi især i starten begrænset vores aktivitet ud af huset og derfor er der også en del socialt liv at indhente på byggelivets regning. Håber I alle ar kunne bære over med vores stilhed og afstand. I er ikke glemt og vi vil rigtig gerne være der for jer igen.

Opstart af selvbyg - camping i 12 minusgrader

Februar 2009 startede vores byggeprojekt i Mørke. Vi overtog vores Trelleborg råhus sidst i januar med ydermure, tag, vinduer og yderdøre isat. Værsgo at gå i gang. De første dage brugte vi på at indrette os i campingvogn og skurvogn. Vi havde købt en gammel campingvogn fra 1991 til at sove i. Den har to soveafdelinger – den ene bag et lille aflukke, hvor vi indrettede seng til Elias ved hjælp af madrassen og en side fra hans tremmeseng. Her sov vi i 9 måneder fra 1.2. til 1.11. Vi varmede den op ved hjælp af en olieradiator, som kørte på fuld drøn for at følge med de minus 12 grader som flere nætter bød på i februar måned. Heldigvis var vinteren mild med kun få dage med sne, så vi slap for at grave os fri af campingvognen for at komme over at tisse og lave mad i skurvognen. Skurvognen havde vi lejet for omkring 2000 om måneden hos Fredericia Skurvogne. Her indrettede vi et lille køkken med en meter køkkenbord, lille køleskab, kogeblus og spiseplads i det ene rum. I det andet var kombineret køkken-/håndvask, brusekabine, klædeskabe (metalskabe som i svømmehallen), entre og legerum i de samme få kvm.

Flytning

I januar 2009 stod vi med tæerne på startlinjen til den store omvæltning i vores liv. De sidste kasser blev pakket og kørt bort i vores røde Yaris til familie i nær og fjern (Solbjerg, Hasle, Mariager). Det var noget af et projekt at flytte 100 kvm i en lille Yaris. Men med så meget andet kan vi kun grine af det som noget helt tåbeligt, når vi i dag tænker på det. Én ting er dog sikkert – vi henter ikke vores ting igen i Yarisen! Faktisk mangler vi endnu at få en hel del ting hjem. Det bliver spændende at gense alle vores ting – mange af dem ikke set siden november 2008.

I de sidste dage af januar tog vi afsked med Kantorvænget 7, hvor Britta havde boet i 11 år, hvor René havde boet i 4½ år, hvor vi sammen skabte vores første hjem og hvor Elias blev født.

Godt nytår til jer alle

Så oprandt det nye år. Et år som for os bliver fuld af en masse spændende nye oplevelser og udfordringer. Året som vil gøre os til husejer af vores ejet fantastiske træhus i Mørke. Et hus med 207 kvm fordelt på to etager. I Mørke 30km fra Århus. Hm det bliver spændende på alle mulige måder. En hård tid kommer os i møde. D.1.2. forlader vi lejligheden i Skejby, hvor Britta har boet i 11 år. De næste 4-6 måneder centrerer vores liv sig i høj grad om byggeriet af stueetagen af vores hus alt imens vi skal leve og bo i en campingvogn på 10 kvm. De første par måneder lejer vi en mandskabsvogn til at bade og spise i, indtil vi har tilsvarende mulighed klar i huset. René vil fra d. 1.2. afspadsere mandage og fredage, og har derfor 4 dage til at bygge i hver uge. Vi glæder os til at komme igang. Byggefirmaet vil forhåbentlig trække ihærdigt i arbejdstøjet efter 2½ uges juleferie. Vi har i udsigt at tagfirmaet bliver færdig i løbet af uge 3 og tømrerne i løbet af uge 4, så det skulle gerne være klar til overtagelse inden 1.2. Vi -nok mest Britta - er spændte på at få os indrettet i campingvogn og skurvogn. Hvor mange af vores ting/tøj mon vi kan have med? Hvordan mon det bliver at lave mad? Kan vi holde ud at være i vognene? Bliver det mon død-koldt i februar måned? En masse ubesvarede spørgsmål, som der vil blive afsløret for os om en måneds tid. Det bliver en ny spændende rejse for os alle 3. Hvis det bliver alt for koldt og trangt, kan Britta og Elias søge tilflugt i Mormors varme stuer. Men nu må vi se.

Vi -eller rettere Britta - er i fuld gang med at pakke ned herhjemme. VI er vist over de 30 kasser efterhånden. Kasserne er kørt til Renés mor i Mariager og Far i Solbjerg. Imorgen kører vi en række møbler til Renés Mormor og Morfar i Hasle. Vi håber på at kunne undgå at købe os til opmagasinering. Det viser sig at være rimelig bekosteligt. Men nu må vi se om vi kan finde plads til vores ting uden at belemre folk alt for meget. EN del af vores møbler skal ud/gives bort (sofaer, senge, spisebord, stole), så vi har ikke mange møbler at opbevare.

Ja der her med flytning og husbyg fylder meget i vores liv lige nu, men jo der foregår også andet, der ikke involvere det - smil. Vi er kommet godt og hyggeligt gennem jul og nytår. D. 22.12. fejrede Brittas søster og svoger kobberbryllup. D. 23. bød på julehygge hos Mormor, d. 24. fejrede vi hos Farmor med 20 mennesker i alt. Elias nød aftenen, gaverne, juletræet og hyggen. D. 25. og 26. var vi hjemme, slappede af, pakkede, kørte væk. D. 27. besøgte vi vores venner Jari og Louise med deres to børn i Odense hele dagen og d. 28. kom Brittas veninder Ane og Laura med mand og barn. D. 29. var vi begge på arbejde og d. 30. kørte vi til Brønderslev. Renés onkel døde desværre juleaftens morgen og skulle begraves. Turen fortsatte videre mod Blokhus, hvor vi i to dage hyggede os i sommerhus. Vi fejrede nytårsaften sammen os 3 og det var super hyggeligt. Vi kom hjem idag til eftermiddag og gik strakt igang med pakkeriet. smil.

Imorgen har Mormor fødselsdag, så ELias skal være sammen med sine fætre Casper og Mikkel. Han snakker ikke om andet end de to og glæder sig meget til at se dem.

Nok for denne bemærkning

Rejsegilde

Så er spærene rejst på huset. Det er lidt stort. Dejlig følelse. Elias og Britta var ude ved huset igår og give lidt våde og tørre julevarer til de tre tømrer. Vi holder først egentligt rejsegilde, når vi overtager huset til januar.

Så er tømrerne igang

I tirsdags blev træet til huset leveret. Tømrerne nøler lidt med at kommer igang, selvom de lovede at de ville starte onsdag. De har lavet lidt, men ikke hvad der svarer til flere dages arbejde. Lad os håbe, de får fingrene mere op af lommen i næste uge. Vi forventer at træskellettet er færdig i løbet af ugen, så der faktisk allerede er tid for rejsegilde i næste uge. Vi markerer nu ikke det særligt, men vil invitere ud til overtagelsesgilde, når vi får huset engang i januar.

Vi har fået tegnet ét køkken hos Modulia, men har endnu ikke fået prisen på det. På torsdag skal vi i Hushjælpen og have tegnet. Og måske vi også skal i Ikea, hvis de to andre løsninger viser sig rigtig dyre.

Britta er i fuld gang med at pakke herhjemme. 12 kasser og 8 sække er kørt til opbevaring hos Renés mor Inge og hendes mand Erik ved Mariager. Og de næste 3 kasser venter allerede. Hold da op hvor har vi mange ting. Man kan slet ikke se, at vi har pakket noget ned. Vi flytter d. 1.2.

Vi går og overvejer, hvor og hvordan vi skal bo. Der er mange overvejelser omkring det... lejet lejlighed, beboelsespavillon på grunden, campingvogn... Det handler om pris og komfort og om nærvær til byggeriet. Det er ikke nemt at finde den bedste og billigste løsning.

Så er gravearbejdet igang

I dag gik gravearbejdet i gang. Der er nu et hul, hvor vores hus de næste uger vil blive bygget op. Det er så spændende. Vi fik byggetilladelsen på et hængende hår om torsdagen lige inden vi fredag morgen skulle til Egypten (hvilket for iøvrigt også var på et hængende hår, fordi vi skulle have fløjet med Sterling). Desværre kom et projekt i Mejlby foran næsen på os, fordi de ikke kunne regne med at vi ville få tilladelsen, så de kunne starte om mandagen. Så vi måtte lige vente 14 dage inden de kunne komme igang. Men fundamentet skulle være klar i løbet af en uge. Tømrerne er mere end klar til at gå igang i næste uge, men så lader træet altså lige vente på sig til onsdag. Men pyt nu er vi igang og vi har ikke travlt.
Vi skal være ude af lejligheden d. 1.2., så Britta er i fuld gang med at rydde op i gemmerne. Vi er kommet i tvivl om det med pavillonen er den bedste løsning. Ift familielivet og byggeprojektet som et fælles projekt er det det bedste, men vi har fundet ud af at priserne på pavillonerne er ekskl moms. Når man lægger momsen til, levering, afhentning, opklodsning, tilladelsen, tilslutning, frostsikring af rør, opmagasinering af ting, løber det faktisk op i ret mange penge. Dertil kommer jo så at Elias enten skal have et ekstra skift mellem vuggestue og børnehave med en dagplejeplads i 8-10 måneder... eller også skal han blive i vuggestuen og vi betale 4700 for en deltidsplads mod de nuværende 2700 for en deltidsplads. Stort dilemma i vores liv lige nu. Alternativt overvejer vi at leje en lejlighed i området. SÅ vil Elias kunne blive i institutionen, Britta fortsat kunne cykle på arbejde, Mormor lettere kunne hjælpe til i byggeperioden og René tage bilen ud til huset. Men til gengæld bliver det mere Renés projekt og vi vil ikke være så meget sammen som familie og Elias ikke se meget til sin far... Hmmmmm

intet nyt

Ringede til Syddjurs for 3. gang idag. "ja, vi tager den med på møde på tirsdag". Hvad? Det sagde de også for 3 uger siden, at de ville behandle den i den førstkommende uge og for 2 uger siden sagde de at de ikke havde nået den, men at vi ville have den i løbet af 14 dage... og nu skal de altså først til at behandle den efter at have haft ansøgningen i 10 uger. Er der nogen, der kan forklare os den logik? Nu rykker banken også for tilladelsen, for det viser sig at vi ikke kan oprette det planlagte kreditforeningslån før byggetilladelsen ligger og det lån skal oprettes inden d. 1.11, hvor kommunen skal have de sidste 388.000 for grunden. Så det ser ud til at vi bliver nødt til at oprette en byggekredit, som kan betale grunden. Den skal vi så betale 2500 kr ekstra. Paradoksalt nok at vi skal optage et ekstralån, for at betale kommunen for en vare, som de med den anden hånd hindrer os i at tage i brug. Men lad os nu se om vi kan være kreative med en løsning. F.eks. at vente med at betale kommunen til tilladelsen ligger.
MEn det løser så ikke problemerne med fundament-firma og bygefirma. Der ser ud til at fundamentmanden først har tid i uge 46-47, mens byggefirmaet rigtig gerne vil igang i næste uge, fordi de skal noget andet senere... hm det må vi jo se, hvordan vi løser.... Og så rejser vi jo på ferie på fredag. 4 arbejdsdage igen. Det bliver helt fantastisk, men også lidt svært at få sat gang i noget herhjemme i den uge.

venter stadig

Ringede til Syddjurs idag, for at høre hvordan det står til med vores byggetilladelse. Det er nu 8 uger siden, at de modtog vores ansøgning og de lover 6-8 uger. Jamen, det er kun for sager uden dispensationsansøgning. Vi søger dispensation for tilslutning til fjernvarme og for niveaufri adgang. Men han ville ligge den øverst i bunken (det sagde han også i sidste uge), og så kan vi forvante den i løbet af 14 dage. Jeg forklarede ham som det er at fundamentmand og byggefirma rykker os for opstart og at vi risikerer at ryge bag i køen, hvis vi ikke kan melde til snarest. Jeg fortalte ham dog ikke at vi først kan begynde og grave d. 1.11. fordi vi først endeligt ejer grunden der... Alt i alt skal vi bare have tilladelsen inden da... og det håber vi så sandelig også at vi har. Nu må vi se og have tålmodighed et par uger endnu... men de skal nok høre fra os igen... for de skal vist holdes til ilden....

så er det endeligt

... vores lejlighed er solgt. Det er jublende fedt. Og så til prisen og på 2 måneder. Det kan vi da ikke klage over. Så venter vi bare på byggetilladelsen. Vi ringede til Syddjurs kommune i tirsdags. Da havde de haft ansøgningen i 7 uger... og svaret på vores forspørgsel var at de endnu ikke havde set på den. Hm, hvordan er det så, at de vil overholde 6-8 ugers behandlingstid? Han lovede at tage den med på møde i næste uge... og at det bare ville være en form-sag. Ja, og hvorfor har de så ikke bare behandlet den med det samme? Vi SKAL have den inden 1.11., hvor byggefirma og fundament-mand er bestilt... og hvorfra vi ejer grunden... og de næste 388.000 skal ligge.Men vi må jo ringe og rykke dem i næste uge.

Lejligheden solgt!!!

I onsdags skrev et par under på køb af vores lejlighed! Og da de accepterede prisen skrev vi selvfølgelig også under. Køber har nu 6 dage fortrydelsesret. Vi tror ikke de vil fortryde, så hvis det bare var op til dem, var den helt klart hjemme. Men de sidder pt med to lejligheder (her i blokken - ja parret er nogle af vores naboer) og spørgsmålet er om de kan blive godkendt til købet af en 3. lejlighed, når nu både ejendomsmarkedet og finansverdenen er så trængte. Vi krydser alt, hvad vi krydse kan for de næste dage. De skal vist i banken tirsdag... så midt i næste uge ved vi yderligere om vi er solgt eller om vi må på den igen...