Maj 2009 var fliserne blev lagt i bad og bryggers af murerne og Britta havde fået malet lofter, så René kunne gå i gang med at lægge de flotte trægulve af bambus i køkken, stue, kontor og entre. Gulvet ligger på strøer med 150 mm isolering ned til betongulvet. I væggene er der 300 mm isolering og huset er pakket mere eller mindre lufttæt ind i plastik.
Elias nød at det blev varmere i vejret, fordi han selv kunne rende frem og tilbage mellem hus og skurvogn/campingvogn uden at skulle af og i tøj hele tiden. Det blev nemmere for ham at lege og han blev ind imellem i skurvognen for at lege, mens vi arbejdede.