Så har fyssen været her igen... venstre side har desværre sat sig fast igen... men det er meget normalt. Vi havde i weekenden snakket om at nu lå hun mest mod venstre igen. Så Lea pigen fik lidt mere massage. Fyssen kommer igen i næste uge til endnu en omgang...
Jeg skriver om barnedåben senere... Den gik super... men er stadig lidt for tæt på den og lidt for træt til at skrive om den;-)
tirsdag den 29. maj 2012
fredag den 25. maj 2012
Barnedåb lige om hjørnet
Så er barnedåben lige om hjørnet... Jeg tror jeg har styr på alle detaljerne... med indkøb, bordpynt, aftaler med bestyreren af lokalet i Mørke hallen, med præsten og med de to piger som skal hjælpe i køkkenet. Kjolen hænger så fint herhjemme. Tøj til Elias, Lea og jeg er strøget og lagt klar. Velkomst og sangark er skrevet og trykt, Maden, som kunne laves i forvejen venter i fryseren. Alt er pakket og ligger klar til at blive kørt op i hallen.
Så imorgen står den på madlavning og bordopstilling og borddækning. Min mor kommer og hjælper i nogle timer. Håber Lea vil være med til det... hun har lidt svært ved at sove i den her varme... Idag sov hun inde.. det gik fint... så det kan være det bliver løsningen imorgen igen.
Jeg glæder mig til søndag og har fundet en anden ro med dagen end jeg havde for nogle uger siden... Det hjælper mig altid at få formuleret mine følelser og tanker omkring noget, så bliver de nemmere at håndtere. Det bliver en stor dag... men en glædens dag er jeg sikker på... selvom glæden jo i vores liv altid vil have en mørk plet på sig... for vi mangler én.
Så imorgen står den på madlavning og bordopstilling og borddækning. Min mor kommer og hjælper i nogle timer. Håber Lea vil være med til det... hun har lidt svært ved at sove i den her varme... Idag sov hun inde.. det gik fint... så det kan være det bliver løsningen imorgen igen.
Jeg glæder mig til søndag og har fundet en anden ro med dagen end jeg havde for nogle uger siden... Det hjælper mig altid at få formuleret mine følelser og tanker omkring noget, så bliver de nemmere at håndtere. Det bliver en stor dag... men en glædens dag er jeg sikker på... selvom glæden jo i vores liv altid vil have en mørk plet på sig... for vi mangler én.
torsdag den 24. maj 2012
Fysioterapeut på visit
Den lille pige har haft besøg af en fysioterapeut igår.
Da vi for et par uger siden havde besøg af syndhedsplejersken til 8 ugers tjek, sagde vi at vi havde bemærket at Lea lå meget med hovedet mod venstre og at det var svært at få hende til at se med højre. Ikke at hun ikke kunne eller ville, men hun brugte bare venstre side mere. Jamen så henviser jeg jer til fysioterapeuten med det samme. Fantastisk service at Syddjurs har.
Fysioterapeuten var her i ti minutter... men ti fantastiske minutter. Hun mærkede efter i Leas nakke og fandt nogle spændinger i kraniekanten i venstre side. Lea pev lidt da hun masserede, men efter et par minutter løsnede det og Lea smilede igen og kunne trække sine skuldre ned. Dejligt at vide at vi har hjulpet hende af med noget ubehageligt. Fyssen kommer igen i næste uge, for at tjekke at det ikke har sat sig fast igen... Vi kan allerede se at hun bruger højre side mere aktivt... så det er dejligt.
Da vi for et par uger siden havde besøg af syndhedsplejersken til 8 ugers tjek, sagde vi at vi havde bemærket at Lea lå meget med hovedet mod venstre og at det var svært at få hende til at se med højre. Ikke at hun ikke kunne eller ville, men hun brugte bare venstre side mere. Jamen så henviser jeg jer til fysioterapeuten med det samme. Fantastisk service at Syddjurs har.
Fysioterapeuten var her i ti minutter... men ti fantastiske minutter. Hun mærkede efter i Leas nakke og fandt nogle spændinger i kraniekanten i venstre side. Lea pev lidt da hun masserede, men efter et par minutter løsnede det og Lea smilede igen og kunne trække sine skuldre ned. Dejligt at vide at vi har hjulpet hende af med noget ubehageligt. Fyssen kommer igen i næste uge, for at tjekke at det ikke har sat sig fast igen... Vi kan allerede se at hun bruger højre side mere aktivt... så det er dejligt.
lørdag den 12. maj 2012
Kan du få for mange kys?
Kære Lea
10 uger fylder du idag... Ti uger har jeg været velsignet med dig i mine arme. Jeg takker alle magter for at du kom levende og stærk ud til mig.... Jeg takker alle magter for at du nu har været hos os i ti uger... Jeg kysser dig, dine varme kinder, dine små fødder... føler jeg kan kysse dig i ét væk... kan jeg kysse dig for meget?... får jeg kysset dig nok?... forsøger at suge alt det til mig jeg kan... men det bliver aldrig nok... Jeg kan ikke gøre det godt nok... hvis du skulle dø nu, ville jeg ikke have kysset dig nok... jeg kan ikke regne med at komme til at kysse dig imorgen... men jeg kan ikke gøre det godt nok idag... Jeg vil aldrig blive færdig med at kysse dig... Jeg vil aldrig blive færdig med dig... Det er så sårbart, at jeg aldrig kan gøre det godt nok... Har jeg nydt dig nok? Hvordan kan jeg rumme at jeg ind imellem er træt og uden overskud? ... At jeg ind imellem bliver irriteret på dig, når du igen ikke vil give dig hen til søvnen eller vågner efter 40 min... Tænk hv det var sidste gang jeg skulle se dig... jeg kan aldrig gøre det godt nok... Hvordan kan jeg nogensinde bare være i livet igen, når jeg nu langt ind i min sjæl har oplevet hvor nemt døden kan tage livet fra os? ... Jeg kan aldrig tage livet for livet... Jeg kan aldrig leve og elske nok...
Jeg gør mit bedste... og jeg knus elsker dig, Kæreste lille levende Lea... Du er ikke en erstatning for Lea... men du må leve med at få alle de kys, jeg ikke får lov at give din søster... men det tager du nok ikke skade af...
Hvad er det det gør ved én at man har måtte give sit barn døden?.... Hvordan er det man giver livet tilstrækkeligt, når man har været tvunget til at give døden?
10 uger fylder du idag... Ti uger har jeg været velsignet med dig i mine arme. Jeg takker alle magter for at du kom levende og stærk ud til mig.... Jeg takker alle magter for at du nu har været hos os i ti uger... Jeg kysser dig, dine varme kinder, dine små fødder... føler jeg kan kysse dig i ét væk... kan jeg kysse dig for meget?... får jeg kysset dig nok?... forsøger at suge alt det til mig jeg kan... men det bliver aldrig nok... Jeg kan ikke gøre det godt nok... hvis du skulle dø nu, ville jeg ikke have kysset dig nok... jeg kan ikke regne med at komme til at kysse dig imorgen... men jeg kan ikke gøre det godt nok idag... Jeg vil aldrig blive færdig med at kysse dig... Jeg vil aldrig blive færdig med dig... Det er så sårbart, at jeg aldrig kan gøre det godt nok... Har jeg nydt dig nok? Hvordan kan jeg rumme at jeg ind imellem er træt og uden overskud? ... At jeg ind imellem bliver irriteret på dig, når du igen ikke vil give dig hen til søvnen eller vågner efter 40 min... Tænk hv det var sidste gang jeg skulle se dig... jeg kan aldrig gøre det godt nok... Hvordan kan jeg nogensinde bare være i livet igen, når jeg nu langt ind i min sjæl har oplevet hvor nemt døden kan tage livet fra os? ... Jeg kan aldrig tage livet for livet... Jeg kan aldrig leve og elske nok...
Jeg gør mit bedste... og jeg knus elsker dig, Kæreste lille levende Lea... Du er ikke en erstatning for Lea... men du må leve med at få alle de kys, jeg ikke får lov at give din søster... men det tager du nok ikke skade af...
Hvad er det det gør ved én at man har måtte give sit barn døden?.... Hvordan er det man giver livet tilstrækkeligt, når man har været tvunget til at give døden?
fredag den 11. maj 2012
2 måneder
Lea har nu rundet to måneder og sikke en fart hun har på... Vægtmæssigt vejede hun onsdags 5150g og målte 58 cm, så hun ligger stadig på normalkurven.
Hun har så travlt med at opleve. Verden bliver suget ind af hendes store smukke øjne. Hun suger alle indtryk til sig... og kan ind imellem sige fra overfor nye indtryk, f.eks. hvis hun er træt og fremmede pludselig kigger ned til hende. Så hyler hun op - bliver så forskrækket at hun nærmest hulker. Hun gider ofte ikke ligge ned og vil gerne op, så hun kan se mere. Hun nyder nu at ligge på aktivitetstæppet og puslebordet og snakke med de søde dyr. Hun snakker og snakker og er så begyndt at hvine... auuu auuu ejjj ejj... Det lyder så sødt, synes vi alle. Elias griner rigtig meget af hende. Jeg glæder mig til at de to rigtig kan lave fis sammen...
Al den sugen til sig har desværre sat sig på søvnen. Hun har fået svært ved at give sig hen til søvnen. Både om dagen og til natten. For en fire uger siden begyndte hun at tage en lur til formiddag eller eftermiddag på 3-4½ time... men da hun nærmede sig 2 måneder kom uroen ind... Nogle dage går det fint og hun sover 2½-4 timer... og nogle gange to lange lure... men flere dage sover hun 10-20 min ad gangen... og går det godt i 45 min...
Det er sgu lidt belastende...vi må håbe at det vender igen... Jeg bliver tosset af at stå og vippe barnevognen for at hun sover ti min mere... og jeg bliver træt af mig selv over at jeg bliver frustreret... Jeg er så taknemmelig for at hun er her... og kan næsten ikke rumme, når jeg bliver irriteret på hende. Jeg ved godt at jeg kun er et menneske... men jeg føler mig så utaknemmelig, når jeg ikke bare tager imod... Jeg har længtes sådan efter Lea... og jeg ved andre må kæmpe en nærmest umulig kamp, for at opnå det vi har... Jeg kan ikke tage livet for givet... jeg kan ikke tage mine børn for givet... Og jeg vil så gerne nyde tiden... for jeg ved at den går så hurtigt... og pludselig er den unikke tid, som Lea og jeg har sammen forbi... og hverdagen tager over... så jeg håber at finde mere tålmodighed og mere ligegyldighed med situationen, når dagen bliver rodet eller jeg skal bruge timer på at få hende til at sove... Eller at jeg kan gå mindre op i at hun skal sove...
Jeg er dog så velsignet heldig at hun sover perfekt om natten... og det betyder at jeg får sovet ok da fleste nætter. Hun har ingen rytme med hvornår hun går i seng. Vi øver at hun skal puttes i soveværelset, men det går ikke helt nemt. Jeg kan bruge 1-2 timer på at få hende til at falde til ro... de fleste nætter lykkes det... men ind imellem må jeg give op... og ind imellem vågner hun efter 45 min uden at kunne finde ro igen...
Når jeg går i seng ved 22-23 tiden ammer jeg hende... om hun sover eller er vågen. Det betyder at vi sammen kan sove de næste 5-6 timer - en dag sov hun 9 timer - uden at amme. Hun spiser ved 4-5 tiden kortvarig og sover videre i 1-3 timer. Så det er jeg godt tilfreds med. Det at jeg giver hende mad, når jeg skal sove, virker så godt, fordi jeg får det lange stræk sammen med hende. Det er dejligt.
Så nærmer barnedåben sig jo om 2 uger og vi glæder os...
Hun har så travlt med at opleve. Verden bliver suget ind af hendes store smukke øjne. Hun suger alle indtryk til sig... og kan ind imellem sige fra overfor nye indtryk, f.eks. hvis hun er træt og fremmede pludselig kigger ned til hende. Så hyler hun op - bliver så forskrækket at hun nærmest hulker. Hun gider ofte ikke ligge ned og vil gerne op, så hun kan se mere. Hun nyder nu at ligge på aktivitetstæppet og puslebordet og snakke med de søde dyr. Hun snakker og snakker og er så begyndt at hvine... auuu auuu ejjj ejj... Det lyder så sødt, synes vi alle. Elias griner rigtig meget af hende. Jeg glæder mig til at de to rigtig kan lave fis sammen...
Al den sugen til sig har desværre sat sig på søvnen. Hun har fået svært ved at give sig hen til søvnen. Både om dagen og til natten. For en fire uger siden begyndte hun at tage en lur til formiddag eller eftermiddag på 3-4½ time... men da hun nærmede sig 2 måneder kom uroen ind... Nogle dage går det fint og hun sover 2½-4 timer... og nogle gange to lange lure... men flere dage sover hun 10-20 min ad gangen... og går det godt i 45 min...
Det er sgu lidt belastende...vi må håbe at det vender igen... Jeg bliver tosset af at stå og vippe barnevognen for at hun sover ti min mere... og jeg bliver træt af mig selv over at jeg bliver frustreret... Jeg er så taknemmelig for at hun er her... og kan næsten ikke rumme, når jeg bliver irriteret på hende. Jeg ved godt at jeg kun er et menneske... men jeg føler mig så utaknemmelig, når jeg ikke bare tager imod... Jeg har længtes sådan efter Lea... og jeg ved andre må kæmpe en nærmest umulig kamp, for at opnå det vi har... Jeg kan ikke tage livet for givet... jeg kan ikke tage mine børn for givet... Og jeg vil så gerne nyde tiden... for jeg ved at den går så hurtigt... og pludselig er den unikke tid, som Lea og jeg har sammen forbi... og hverdagen tager over... så jeg håber at finde mere tålmodighed og mere ligegyldighed med situationen, når dagen bliver rodet eller jeg skal bruge timer på at få hende til at sove... Eller at jeg kan gå mindre op i at hun skal sove...
Jeg er dog så velsignet heldig at hun sover perfekt om natten... og det betyder at jeg får sovet ok da fleste nætter. Hun har ingen rytme med hvornår hun går i seng. Vi øver at hun skal puttes i soveværelset, men det går ikke helt nemt. Jeg kan bruge 1-2 timer på at få hende til at falde til ro... de fleste nætter lykkes det... men ind imellem må jeg give op... og ind imellem vågner hun efter 45 min uden at kunne finde ro igen...
Når jeg går i seng ved 22-23 tiden ammer jeg hende... om hun sover eller er vågen. Det betyder at vi sammen kan sove de næste 5-6 timer - en dag sov hun 9 timer - uden at amme. Hun spiser ved 4-5 tiden kortvarig og sover videre i 1-3 timer. Så det er jeg godt tilfreds med. Det at jeg giver hende mad, når jeg skal sove, virker så godt, fordi jeg får det lange stræk sammen med hende. Det er dejligt.
Så nærmer barnedåben sig jo om 2 uger og vi glæder os...
torsdag den 3. maj 2012
Barnedåb forude
Om godt tre uger er jeg så velsignet at skulle døbe min levende datter Lea... Er så taknemmelig og dog fuld af sorg, som vi nærmer os denne store dag... Der ligger så mange følelser i at skulle holde denne fest... Elias' barnedåb var den bedste fest jeg har holdt. Den var en af de mest mindeværdige dage i mit liv. Jeg var glad, sårbar, taknemmelig og lykkelig...
De samme følelser har jeg nu med Lea... men nu ved hvad det betyder at blive snydt for en barnedåb... Nu ved jeg hvor meget, der er at miste. Nu ved jeg jeg hvor ondt det gør ikke at få lov at fejre sit barn... Nu ved jeg hvor ondt det gør at skulle begrave sit barn i stedet for at fejre det... Har stadig ikke accepteret at jeg kun fik lov at begrave Malou og ikke at fejre hende med denne store fest. Nu ved jeg hvordan det er at have et barn, som folk glemmer... som folk ikke nærmest forguder, som de gør det med mine levende børn... Jeg ved hvor ondt det gør at skulle give døden og ikke kunne give livet... Hvor end man gerne ville...
Jeg er så forbandet taknemmelig for at Lea er kommet i vores liv... at vi har fået lov at se hendes smukke smukke livgivende øjne. Hvor ville jeg ønske jeg havde set Malous... Så lidt at bede om... men så umuligt at opnå.
Håber jeg kan finde en plads til Malou og at gæsterne kan møde mig i det. Og jeg må leve med det forunderlige dilemma at jeg ikke kunne fejre Lea, hvis ikke det havde været for Malous kommen og gåen. Jeg håber sådan at mine gæster kan rumme og forstå det... Jeg kan ikke sige Lea uden at sige Malou, for mine to piger hænger uløseligt sammen... Og det skal jeg finde en vej i... og mine nærmeste skal finde en vej i at kunne rumme det... også på den kommende store festdag...
De samme følelser har jeg nu med Lea... men nu ved hvad det betyder at blive snydt for en barnedåb... Nu ved jeg hvor meget, der er at miste. Nu ved jeg jeg hvor ondt det gør ikke at få lov at fejre sit barn... Nu ved jeg hvor ondt det gør at skulle begrave sit barn i stedet for at fejre det... Har stadig ikke accepteret at jeg kun fik lov at begrave Malou og ikke at fejre hende med denne store fest. Nu ved jeg hvordan det er at have et barn, som folk glemmer... som folk ikke nærmest forguder, som de gør det med mine levende børn... Jeg ved hvor ondt det gør at skulle give døden og ikke kunne give livet... Hvor end man gerne ville...
Jeg er så forbandet taknemmelig for at Lea er kommet i vores liv... at vi har fået lov at se hendes smukke smukke livgivende øjne. Hvor ville jeg ønske jeg havde set Malous... Så lidt at bede om... men så umuligt at opnå.
Håber jeg kan finde en plads til Malou og at gæsterne kan møde mig i det. Og jeg må leve med det forunderlige dilemma at jeg ikke kunne fejre Lea, hvis ikke det havde været for Malous kommen og gåen. Jeg håber sådan at mine gæster kan rumme og forstå det... Jeg kan ikke sige Lea uden at sige Malou, for mine to piger hænger uløseligt sammen... Og det skal jeg finde en vej i... og mine nærmeste skal finde en vej i at kunne rumme det... også på den kommende store festdag...
Abonner på:
Opslag (Atom)