Elias blev ved med at gå i vuggestue i Vejlby indtil han kunne komme i børnehave i Mørke. Det fungerede fint, da Britta jo alligevel hver dag kører ind til Århus på arbejde. Det var dog sværere for René at hente og bringe, så det var mest Britta der stod for det
Februar og marts blev brugt på at sætte dampspærre op på ydervægge i underetagen og i loftet/etageadskillelsen, bygge inder- og skillevægge i underetagen, lave el, isolere, sætte spånplader og gips op på væggene og spartle væggene.
Motivationen var høj for at arbejde. René afspadserede fra februar til og med maj hver mandag og fredag, så han kunne bygge. Vi arbejdede som heste fra vi kom hjem fra arbejde til vi skulle spise og igen så snart der var ryddet op til sen aften. En typisk dag de 5 første måneder hed: Hjem 16/16.30, skifte tøj, arbejde i huset til 17.30 (René til 18), madlavning og madpakker fra 17.30 – 18, spisning 18-18.30, Rene ud i huset igen 18.30, oprydning, opvask, Elias i bad 18.30 – 19.15. Elias i seng i campingvognen. Britta ud i huset 19.30. I bad kl. 22.30. i seng kl. 23. Ikke et minut blev spildt og vi var i gang hele tiden. Det var hårdt men også rigtig spændende og fuld af positiv motivation og energi. Elias var med i det hele. Overordnet set er det gået over al forventning. Han deltog og legede ved siden af. Ind imellem blev det tydeligt for meget. SÅ kunne han sige at vi skulle ind og lave mad, så snart vi kom hjem fra arbejde – fordi han ikke gad ud i huset. Andre gange i weekenderne ville han ikke op af barnevognen efter middagsluren, så sad han her og spiste eftermiddagsmad og legede i en - to timer. Det er selvfølgelig gået ud over ham at vi har bygget huset, fordi vi ikke har brugt meget tid til leg med legetøj sammen med ham. Men han virker nu ikke til have lidt under det. Vi tror han har fået andet igen. Vi er i hvert glade for den løsning, vi valgte med at bo på byggegrunden – fordi det har været vores fælles projekt at bygge huset – og ikke kun Renés projekt og fordi vi har set hinanden hver dag og har haft meget tid herhjemme. Som mange af jer nok har oplevet, har vi især i starten begrænset vores aktivitet ud af huset og derfor er der også en del socialt liv at indhente på byggelivets regning. Håber I alle ar kunne bære over med vores stilhed og afstand. I er ikke glemt og vi vil rigtig gerne være der for jer igen.
