Velkommen til vores blog

Et lille kig ind i vores verden - de mest essentielle begivenheder i livet - liv - død - fester - rejser.

Vi skriver engang imellem, i perioder ofte.

Vi opdaterer jævnligt billeder i billedalbummet.

Kig dig omkring og smid en kommentar, hvis du får lyst




fredag den 24. oktober 2008

intet nyt

Ringede til Syddjurs for 3. gang idag. "ja, vi tager den med på møde på tirsdag". Hvad? Det sagde de også for 3 uger siden, at de ville behandle den i den førstkommende uge og for 2 uger siden sagde de at de ikke havde nået den, men at vi ville have den i løbet af 14 dage... og nu skal de altså først til at behandle den efter at have haft ansøgningen i 10 uger. Er der nogen, der kan forklare os den logik? Nu rykker banken også for tilladelsen, for det viser sig at vi ikke kan oprette det planlagte kreditforeningslån før byggetilladelsen ligger og det lån skal oprettes inden d. 1.11, hvor kommunen skal have de sidste 388.000 for grunden. Så det ser ud til at vi bliver nødt til at oprette en byggekredit, som kan betale grunden. Den skal vi så betale 2500 kr ekstra. Paradoksalt nok at vi skal optage et ekstralån, for at betale kommunen for en vare, som de med den anden hånd hindrer os i at tage i brug. Men lad os nu se om vi kan være kreative med en løsning. F.eks. at vente med at betale kommunen til tilladelsen ligger.
MEn det løser så ikke problemerne med fundament-firma og bygefirma. Der ser ud til at fundamentmanden først har tid i uge 46-47, mens byggefirmaet rigtig gerne vil igang i næste uge, fordi de skal noget andet senere... hm det må vi jo se, hvordan vi løser.... Og så rejser vi jo på ferie på fredag. 4 arbejdsdage igen. Det bliver helt fantastisk, men også lidt svært at få sat gang i noget herhjemme i den uge.

tirsdag den 14. oktober 2008

venter stadig

Ringede til Syddjurs idag, for at høre hvordan det står til med vores byggetilladelse. Det er nu 8 uger siden, at de modtog vores ansøgning og de lover 6-8 uger. Jamen, det er kun for sager uden dispensationsansøgning. Vi søger dispensation for tilslutning til fjernvarme og for niveaufri adgang. Men han ville ligge den øverst i bunken (det sagde han også i sidste uge), og så kan vi forvante den i løbet af 14 dage. Jeg forklarede ham som det er at fundamentmand og byggefirma rykker os for opstart og at vi risikerer at ryge bag i køen, hvis vi ikke kan melde til snarest. Jeg fortalte ham dog ikke at vi først kan begynde og grave d. 1.11. fordi vi først endeligt ejer grunden der... Alt i alt skal vi bare have tilladelsen inden da... og det håber vi så sandelig også at vi har. Nu må vi se og have tålmodighed et par uger endnu... men de skal nok høre fra os igen... for de skal vist holdes til ilden....

torsdag den 9. oktober 2008

så er det endeligt

... vores lejlighed er solgt. Det er jublende fedt. Og så til prisen og på 2 måneder. Det kan vi da ikke klage over. Så venter vi bare på byggetilladelsen. Vi ringede til Syddjurs kommune i tirsdags. Da havde de haft ansøgningen i 7 uger... og svaret på vores forspørgsel var at de endnu ikke havde set på den. Hm, hvordan er det så, at de vil overholde 6-8 ugers behandlingstid? Han lovede at tage den med på møde i næste uge... og at det bare ville være en form-sag. Ja, og hvorfor har de så ikke bare behandlet den med det samme? Vi SKAL have den inden 1.11., hvor byggefirma og fundament-mand er bestilt... og hvorfra vi ejer grunden... og de næste 388.000 skal ligge.Men vi må jo ringe og rykke dem i næste uge.